Nyheder

Lemvig Basket fik forventet sejr

11.01.2013

Lemvig Basket levede op til favoritværdigheden, da de vandt over Horsens Pirates i årets første kamp.

Slutresultatet blev 84-67, men det var først sent i kampen, at det store forspring blev skabt. Traditionen tro havde Lemvig nemlig lidt svært ved at komme i gang efter nytårspausen, og det benyttede Horsens sig af i den første del af kampen. Faktisk spillede Horsens kampen igennem fint, men den manglende fysik og rutine blev til sidst afgørende.

Allerede fra starten af kampen satte Lemvig sig på føringen, og den blev fastholdt kampen igennem. Men en hurtig føring på 6-0 blev hurtigt sat på spil, da Horsens kom på 6-4. Derefter fastholdt Lemvig en føring på omkring 3 point resten af perioden. At føringen ikke blev større skyldtes først og fremmest, at effektiviteten hos Lemvig var temmelig ringe, og det udnyttede Horsens til at holde sig inde i kampen. Efter de første 10 minutter var afstanden derfor også blot 5 point, 16-11.

Føringen bliver hurtigt øget i starten af 2. periode, da Mallory Moore og Tine Kristiansen sætter de første point på tavlen. Herefter holder Horsens afstanden på omkring 10 point. Lemvig benytter lejligheden til at afprøve forskellige muligheder i spillet, og får også skiftet godt ud, så alle kommer i gang spillemæssigt. Men det er stadig tydeligt hos hjemmeholdet, at rytmen i spillet ikke er helt på plads. Horsens spiller til gengæld friskt til, med de midler de har, og ved halvleg er de stadig med i kampen. Stillingen er 37-28.


I kampens to sidste perioder kommer Lemvig bedre i gang, og forskellen på de to hold bliver mere tydelig. Lemvig udnytter sin fysik mere effektiv, og både Emily Hatch og Sarah Schicher kommer bedre i gang. Horsens fortsætter med at holde et godt tempo, og deres stærkeste våben, skud fra 3p-linjen, har de god held med. Både Julie Ravn og Rebecca Houmøller rammer på flotte skud, og det giver gæsterne energi. Horsens rammer i alt 10 3ere i kampen, 7 af dem kommer fra Julie Ravn.

Før de sidste 10 minutter er stillingen 63-48, og kampen har fundet sin vinder, men heldigvis bliver begge hold ved med at spille med energi, og de giver derfor hinanden en god kamp. Lemvig får derfor det ud af kampen man havde håbet i forberedelserne til pokalfinalen, og Horsens fik endnu en gang vist, at de er på rette vej. Horsens manglede endda blandt andet Sophie Wich og Emily White.

De to hold mødes igen allerede den 19. januar, hvor Horsens igen besøger Lemvig.

Værløse BBK sejrer i lokalopgøret

10.01.2013

Foran 150 tilskuere vandt Værløse BBKs Dameliga over Hørsholm 79ers i det nye års første Dameligakamp. Slutcifrene blev 68-56.

Forud for kampen var spørgsmålet, hvem der var mest klar efter julepausen. Hørsholm 79ers kom til Søndersøhallen med fire sejre i de fire kampe op til jul og placeret på 3.pladsen. Værløse havde derimod tabt de seneste tre kampe og havde holdt jul på 5.pladsen. Så det stod ret klart at et nederlag til Værløse ville gøre det MEGET svært for Værløse at nå top 4 i grundspillet.

Kampen startede rodet og begge hold brændte stort set alle afslutninger. Midt i 1.periode var stillingen 5-5.

Efterhånden som perioden skred frem blev spillet pænere, men bolden gik ikke i kurven. Efter 1.periode var stillingen 11-12. 2.periode fik Værløse gang i scoringerne, imens Hørsholm stadig brændte mange afslutninger. Specielt Alex Chili fik gang i scoringerne med 11 point, men ellers var en del andre i gang.

For Hørsholm var en velspillende Maja Gerlyng lokomotivet og var i det hele taget Hørsholms bedste. Therese Deemand og Marie-Louise Blyme var også gode for Hørsholm.

I afslutningen af 1.halvleg pressede Hørsholm over hele banen og Værløse så lidt rystede ud. Det blev samtidig et varsel om hvad der ville kunne forventes efter pausen.

Ved pausen var stillingen 35-21.

Alle i hallen var godt klar over at det aggressive pres Hørsholm havde forsøgt sig med i 1.halvleg ville blive Hørsholms måde at forsøge at komme tilbage i 3.periode.
Midt i 3.periode havde Hørsholm spist forskellen, så stillingen var 41-35 med et Hørsholmhold, der havde medvind. Men en lang 3 p. scoring fra Værløses Alexandra Chili gav luft til Værløse og da Alberte Dokkedal scorede 2 points fik Værløse lidt luft.

Men endnu en gang kom Hørsholm igen og med et minut tilbage af 3.periode var stillingen 46-43.

Efter 3.periode var stillingen 50-43. Hørsholm havde vundet 3.periode 22-15 og intet var afgjort.

I 4.periode var de første 3 minutter en stillingskrig omkring de 8 points. Men derefter fik Værløse mere og mere overtag, så med et par minutter tilbage af kampen var Værløse foran med 17 og det hele endte med et plus til Værløse på 12 points

Tilbage står et indtryk af et Hørsholmhold, der gjorde mange ting rigtigt, blandt andet ved at flytte bolden hurtigt rundt. Men med skudprocenter på 5 scorede ud 32 skud bag 3p. linien er det svært at vinde.

For Værløse var det en kamp, hvor holdet blev tvunget til at arbejde hårdt mod Hørsholms pres, men fik redet stormen af og vandt fortjent, ikke mindst på grund af et massivt overtag i rebounds.

Stadium All Star 2013 Logo klar

09.01.2013

Sæsonens All Star kamp afvilkes lørdag den 9. februar kl. 15:00, hvor Falcon vil være værter i Bülowsvejhallen.

Det bliver et hæsblæsende arrangement hvor Øst skal kæmpe mod Vest om æren og håneretten.

Og hvem bliver den nye Stadium All Star 3-points dronning?

I forbindelse med arrangementet vil der i løbet af formiddagen blive afholdt en camp for piger/damer årgang 96 til og med 00. (nærmere info følger)

Her på siden og på www.basketinfo.dk  vil du løbende kunne finde nyheder omkring Stadium All Star 2013.

Preview for dameligaens runde 14

07.01.2013

BK Amagers coach, Todd Anthony, giver sit bud på denne uges 3 kampe i dameligaen:

Værløse vs Hørsholm (onsdag kl. 19.00)

This game should be a close affair. These teams have spilt their first two games this season.  Both games were pretty close.  This will come down to which team can control the tempo and take care of the basketball.  I will tip this to the home team by 2-3.  It could even go into extra time.

Sisu vs Amager (torsdag kl. 18.15)

We all know Sisu has been a notch or two above the rest of the league all year.  They have very good players at all positions and are deep.  Amager is looking at this game as a challenge to step up our game and start to build some momentum for the stretch run.  Sisu on paper should win by 15-20.  Amager is looking to play well against the best.

Lemvig vs Horsens (torsdag kl. 19.30)

Lemvigs core is made up of high profile imports with experience.  While Horsens core is very young and home grown.  Lemvig should win this game comfortably by 20-25.  Horsens has demonstrated a never quit attitude the entire season and has gotten better from week to week.

God jul og et godt nytår

20.12.2012

Dameligaen ønsker alle spillere, coaches, dommere, tilskuer og fans en Glædelig Jul & og Godt Nytår.

Vi takker for den store interesse der er for DL og ser frem til et spændende BASKET-ÅR 2013.

Dansk Basketinfo - nyt nummer på gaden

20.12.2012

December 2012 hæftet har netop set dagens lys.

Du finder bladet ved at klikke her.

Sejr nr. 11 til Lemvig Basket

16.12.2012

Lemvig og Værløse mødtes i sidste runde af Dameligaen inden julepausen, og det lignede to hold, som for alvor trængte til ferie.

Værløse mødte op med en noget amputeret trup, og hos Lemvig bar det også præg af, at der har været mange kampe på det seneste. Derfor blev det en kamp, som kvalitetsmæssigt ikke nåede noget højt niveau, og hvor begge hold havde deres op og nedture. Til sidst kunne Lemvig trods alt hente den ventede sejr på 79-67.

Men det var Værløse, som startede kampen bedst, og i de første minutter fik en føring på 2-7. Hjemmeholdet var lidt sene til at komme i gang, men da det skete, blev hullet til Værløse hurtigt lukket og midt i perioden overtog Lemvig føringen med 9-8. God forsvarsspil betød, at føringen blev fastholdt perioden ud til resultatet 16-14 ved første pausen.

Den smalle føring bliver holdt af Lemvig i starten af anden periode. Det skyldes nok mest, at begge hold har svært ved at få point på tavlen, og derfor bliver det lidt fastlåst. Det bliver dog, Lemvig, som først begynder at få udbytte af spillet igen, og langsomt bliver føringen udbygget. Ved halvleg er stillingen 35-27, og det begynder at ligne en sikker hjemmesejr.

Sådan har Værløse bare ikke tænkt sig det skal gå, og de benytter de første minutter af tredje periode effektivt til at skære afstanden ned til 40-39. Så vågner Lemvig lidt op, og fire 3ere af Helle Kristiansen og en enkelt fra Karina Pedersen sørger for, at Lemvig igen får luft til stillingen 51-44 med små to minutter igen. I de sidste minutter fastholdes føringen, og Lemvig går ind til sidste periode med en føring på 55-46.

Sidste periode starter lige, og det er igen hjemmeholdet, der har sværest ved at få gang i spillet. Men da Værløse alligevel ikke for alvor henter ind, bliver spillet i stedet mere og mere rodet. Kampen er hele vejen præget af at begge hold kæmper med at få spillet til at fungere – og finde hoved og hale i en dommerlinje, som ofte gav anledning til undring og spørgsmål fra begge hold. Derfor kunne det til sidst kun blive noget rod, og Lemvig kunne forholdsvis nemt køre sejren i hus.

Lemvig holder med sejren julepause på 2. pladsen, mens Værløse er nr. 5 og stadig har mulighed for at klemme sig ind i top-4 i den sidste del af grundspillet.

Lemvigs point: Emily Hatch 20p (19 reb), Ivana Udovalieva 16p, Helle Kristiansen 14p, Sarah Schicher 10p, Karina Pedersen 10p, Mallory Moore 4p, Nanna Hansen 3p, Tine Kristiansen 2p
Værløses point: Alexandra Chili 22p, Rikke Fabricius 12p, Hannah Sheikh 10p, Alberte Dokkedal 10p, Verene Bachler 6p, Anna-Nicole Bennedsen 4p, Safia Sheikh 3p