Nyheder

Preview - 3. runde

04.10.2012

Hermed et blik på ugens kampe fra Lemvig:

Efter to runder er Dameligaen blev delt i to halvdele, med fire hold, der har vundet begge sine kampe, og fire hold, som endnu mangler at få point på kontoen. Det vil dog alt sammen blive ændret i løbet af denne uge, eftersom de fire hold i toppen mødes indbyrdes, og dermed mødes også de nederste fire indbyrdes.

Hørsholm 79ers-SISU (onsdag kl. 19.00)

(Hørsholm-Sisu kampen blev spillet igår og det blev til en sejr til SISU, red.)

Onsdag aften mødes Hørsholm og SISU i den første topduel siden finalerne i sidste sæson. Dengang lykkedes det Hørsholm at presse SISU ud i fem kampe, og dermed var Hørsholm det eneste danske hold, der evnede at besejre SISU. Siden dengang har Hørsholm dog mistet flere nøglespillere, og selvom de er kommet dygtige erstatninger til, så skal der nok lidt mere tid til, før kollektivet er spillet helt sammen.

Senest havde Hørsholm store problemer mod Åbyhøj, og kampen gav et vink om, at Hørsholm stadig mangler noget stabilitet i deres spil. De første to kampe har dog også vist, at Hørsholm i Emilie Hesseldal har fundet en spiller som vil blive en vigtig profil i ligaen, og som udmærket kan lukket hullet efter tabet af flere spillere fra sidste sæson. Hørsholm mangler dog lidt fysik, og det kan give problemer mod SISU, som senest fik en forventet sikker sejr over Horsens.

Ellers er SISUs fokus lige nu mest rettet mod at få fundet det nødvendige niveau inden EuroCup begynder. SISU har fået endnu mere bredde i truppen, men det kræver tid at fordele rollerne på holdet og dermed udnytte ressourcerne optimalt. Kampen mod Hørsholm kommer for SISU på et godt tidspunkt set i det lys. SISU er igen i favoritrollen, selvom Hørsholm er et af de hold, som kan presse SISU. Men lige nu er forskellen på de to hold nok for stor til at det for alvor bliver spændende. Kampen spilles onsdag aften, da den skulle være vist som TV-kamp på Kanal Sport. Desværre har tekniske problemer i hallen ændret de planer, så kampen ikke vises alligevel.

Lemvig-Falcon (lørdag kl. 14.30)

Rundens anden topkamp spilles i vestjyskBANK Arena, hvor Lemvig tager imod Falcon. Begge hold har fået en god start på sæsonen med to sikre sejre. Falcon var i sidste sæson bundhold, og der var langt mellem sejrene.

I denne sæson er ambitionerne dog helt anderledes for falkene. Tilgang af rutinerede profiler som Josefine Sørensen, Simona Bartkova og Sofie Vincent Nielsen giver holdet helt nye strenge at spille på for det nye trænerteam med Ole John Nielsen og Ole Vincent. Særligt den seneste sejr over BK Amager viste, at Falcon for alvor er på rette vej. Jessica Fuller ser ud til at finde et højere niveau end hun viste sidste sæson, og samlet set peger meget i retning af, at Falcon bød have holdet til at fastholde pladsen i toppen.

Lemvig har ikke på samme måde fået tilgang i forhold til sidste sæson, men der er skiftet på et par enkelte pladser, og det virker til at være sket forholdsvis smertefrit. Den store forskel på holdet er først og fremmest, at de unge spillere har fået et års vigtig erfaring, og dermed er indgangen til denne sæson helt anderledes end for et år siden. Emily Hatch og Ivana Udovalieva er tilbage som centrale figurer på holdet, men mange andre har budt ind og taget ansvar.

Kampen mellem de to hold se meget åben ud, og er måske rundens mest spændende opgør. Derfor er det også svært at udpege nogen klar favorit, for selvom Lemvig har fordel af hjemmebane, så har Falcon flere gange vist at de kan gøre det godt i det vestjyske.

BK Amager-Horsens BC (lørdag kl. 14.30)

BK Amager har ikke haft heldet i de to første kampe. I første runde kom man pænt ud af opgøret mod Hørsholm trods et nederlag, og i sidste runde kom man på glatis mod Falcon.

Nu er holdet tilbage på hjemmebane og får besøg af Horsens, som i sidste runde tog hjem fra København med et klart nederlag i SISU. Kampen bør give den første sejr i sæsonen til BK Amager, der i forhold til Horsens har lidt mere rutine og mere bredde i truppen.

Begge hold vil gerne spille i et højt tempo, men Horsens mangler nok stadig lidt rutine til at tage initiativet fra et hold som BK Amager. Begge hold har brug for en succesoplevelse, men BK Amager har nok mest brug for pointene.

Horsens har stadig grund til at have mere fokus på spillet end resultaterne. Det vil være naturligt for holdet at have brug for mere tid før sejrene nødvendigvis kommer, og den største udfordring for Martin Madsen er at fastholde fokus på de rigtige ting hos holdet. BK Amager bør derimod blive bekymret, hvis ikke der kommer point på kontoen i denne weekend.

Værløse-Åbyhøj (lørdag kl. 14.30)

Lørdagens tredje kamp står mellem Værløse og Åbyhøj. Begge hold kom ud af sidste runde med skuffelser. Værløse tabte større end forventet til Lemvig, og Åbyhøj var meget tæt på at vinde ude mod Hørsholm. Derfor er det formentlig to meget sejrssultne hold der mødes i Søndersøhallen.

Begge hold har allerede mødt Lemvig i denne sæson, og bedømt ud fra indsatsen i de to kampe kan det være svært at udpege nogen klar favorit. Værløse ser ud til at have lidt flere spillemæssige muligheder, men de nye spillere er ikke for alvor spillet sammen endnu, så måske kan Åbyhøj slide sig til en sejr.

Særligt hvis de grønne for held af deres aggressive spillestil, som ofte lægger et stort pres på modstanderne. Åbyhøj mangler måske lidt fysik i forhold til Værløse, til gengæld kan de matche hjemmeholdet tempomæssigt og måske sætte en stopper for Alexandra Chili, som scoringmæssigt har domineret Værløse. Til gengæld er Alberte Dokkedal ikke tilbage på samme niveau som for et år siden, og skal Værløse finde tilbage på et stabilt højt niveau, så skal flere spillere melde sig ind. Samlet set er der lidt mere, der peger i Værløses retning end i Åbyhøjs, men bliver det tæt, kan det blive til Åbyhøjs fordel.

SISU slår 79ers

04.10.2012

At Sisu vinder en kamp er ikke underligt, i saer hvis det andre holdet mangler en af deres bedste spillere. 79Ers spiller uden Emilie Hesseldal der har startet saesonen som en ligaens bedste spillere og store profiler. Nu stopper hun helt med at spille kamper för at ha mulighed til at spille på Colorado State til naeste saesonen grundet af NCAA bestimmelser.

Trist för Dameligaen, ”uheldigt” för 79ers men en mulighed för Emilie. Vi kan bare önske Emilie held og lykke med det. För 79ers begynder en ny rejse og förhåbligt er det andre der stepper op.

Period 1 18-25
Kampen starter meget positivt för begge hold, Sisu löber og finder mange gode muligheder og 79ers viser at man taenker arbejde benhårdt i denne kamp. En masse energi, godt holdspill og gode individuelle prestationer fra begge holdens spillere gör det hele til en meget god förste periode. I saer Marie Malone viser at hun kan bruge sin störelse ind i faeltet og bidrar meget til Sisus spil.

Period 2 11-18
79ers har i den 2. perioden 2 ”uheldige” sekvenser hvor man i starten giver Sisu mulighed til at score 0-9, med bland andet 5 p fra Ida Tryggedsson. Også i sluttning af perioden scorer Sisu 0-5. Hvis du skal ha en chance mod Sisu er det lit för meget för at kampen skal bli taet. Trods det viser hjemmeholdet en god energi og vilje. Sisu er foran med 29-43 efter de förste 20 min.

Period 3 18-26
79ers forventede en Sisu press og zoneforsvar i den anden halvleg. Den kommer også men selvom Sisu får meget ud af den, er det meget annorledes end i grundspillet sidste året. Hörsholm finder mange gode lösninger med smarte afleveringer, men har også turn-overs og braender en del skud der koster meget. Ikke mindst kan du se det i at Sisu har en periode hvor de scorer 2-13 i starten af perioden og i den sidste minutten scorer de 0-6, trods det tabter 79ers perioden med ”kun” 8 p.

Period 4 16-17
Sisu er foran med 22 inden period 4 går igang og det er ikke noget tvivl om hvem der skal vinde. Med en period på 2-10 til Sisu, spiller hjemmeholdet den taettest af de 4 perioderne. Kampen var meget et spörgsmål om at starte noget nyt för hjemmeholdet og komme godt igang med en ”lære process”. Hjemmeholdet (med god stötten af tilskuerne) pröver alt men det er en forskel på holden som det er nu, spörgsmål er hvordan det ser ud senere i saesonen. Stort tillykke til Sisus sejr der var overbevisende.
Resultatet blir til sidst 63-86.

Topscorerscorer 79ers: Therese Deemand 17, Amalie Carnbring Bonde 10, Simone Ceccardi og Maja Gerlyng begge 9

Topscorer Sisu: Marie Malone 21, Ida Tryggedsson og Tea Jörgensen begge 15

Fire Starters; Therese Deemand (79ers) og Marie Malone (Sisu)

Stats Falcon - BK Amager

02.10.2012

Så er stats fra lørdagens kamp mellem Falcon og BK Amager tilgængelig.

Du finder stats ved at klikke på resultatet af kampen.

SISU vinder over Horsens Pirates 85-31

01.10.2012

Overbevisende sejr

Søndag spillede de forsvarende Danmarksmestre fra SISU mod et meget ungt hold fra Horsens Pirates uden Emily White, som har en ankelskade. Som forventet var hjemmeholdet stærkere og vandt en meget overbevisende 54-points sejr, 85–31. Forskellen mellem holdene var klar lige fra starten af kampen, og SISU førte 21–7 efter første periode. Det samme spil fortsatte i hele kampen, og perioderne lignede hinanden. Anden periode blev 22–10, den tredje 22–7 og den sidste 20-7.

De unge gæster havde store problemer med at sætte angrebsspillet i gang mod det tætte SISU forsvar. SISU har større og stærkere spillere, og de vandt derfor også rebound-kampen med 51 til 30, men de unge Horsens-spillere blev ved med at kæmpe og fortjener ros for ikke at give op men fortsætte med at spille deres spil. Sæsonen bliver uden tvivl hård for dem, men de vil lære meget i kampene mod Danmarks bedste hold i Dameligaen.

Sarah Bersang scorede mest for Horsens, 12 point, og Julie Ravn 7. Iben Soltau spillede ikke for hjemmeholdet på grund af sygdom, men de andre 11 SISU-spillere fik alle tid på banen i løbet af kampen. Mathilde Colding-Poulsen spillede sin måske bedste kamp for kvinderne og var, sammen med Ida Tryggedsson, holdets topscorer med 14 point. Nathalie Reshard scorede 12 og Marie Malone 10 (double-double). Katrine Dyszkant var god under kurven og tog 12 rebounds plus 7 point. SISU ramte 6 af 15 3’ere (40%) mens Horsens ramte 3 af 13 (23%).

SISUs Head Coach Hrannar Holm udtalte efter kampen: ”Vores mål var at holde dem under 35 point, og det gik fint her til aften. I angrebet var vi måske lidt ufokuseret. Vi tabte 14 bolde og brændte alt for mange åbne skud under kurvene. Men forsvaret var i orden, og det er vi tilfredse med. Jeg vil også rose Horsens Pirates for at stille op i Dameligaen med det meget unge hold. De har talent, og det er vigtigt for dem at blive ved og ikke lade nederlag påvirke dem.”

Næste kamp for SISU er en gentagelse af sidste års DM- og pokalfinaler, nemlig SISU vs. Hørsholm 79ers i Hørsholm. Vi forventer en god basketkamp på et højt niveau.

Livestats Falcon - BK Amager

30.09.2012

Livestats fra lørdagens kampe mellem Falcon - BK Amager forventes først tilgængeligt i løbet af mandagen.

Falcon vandt for øvrigt kampen med 74-48.

Lemvig Basket vinder over Værløse BBK

30.09.2012

Lørdag eftermiddag var Lemvig på besøg i Søndersøhallen.

Værløses første kamp var et knebent nederlag til SISU og Lemvig kom til Værløse med en klar sejr over Åbyhøj.

Efter en tæt første halvleg og en Værløse føring ved pausen blev anden halvleg et mareridt for Værløse og en magtdemonstration fra Lemvigs side. Slutfacit blev 63-82 efter 45-42 ved pausen.

Kampen startede med to hold, der begge dækkede personligt forsvar. Værløse var bedst til at tackle det og Lemvig kom hurtigt i fejlproblemer dels takket være aggressivt spil fra Værløses side. Bl.a. fik Lemvig østrigske spiller Sarah Schicher to fejl.

Lemvigs fejl - ikke mindst da holdet kun mødte op med syv spillere - valgte Lemvig at spille zoneforsvar. Efter lidt justeringer vænnede Værløse sig til Lemvigs zone og fik spillet sig til udmærkede chancer. I denne periode spillede Berit Schelde og Alexandra Chili godt for Værløse imens Rikke Fabricius kæmpede for at dække Lemvigs Emily Hatch fra fadet.

Mod slutningen af perioden gik scorende fra 18-15 til 25-17 og stillingen efter første periode var en føring til Værløse på 27-23.

I anden periode fik Lemvig hurtigt indhentet forspringet til 27-27. Herefter fulgtes de to hold ad til stillingen 30-31. Her fik Lemvig opbygget et forspring på 30-36. Efter en time out fik Værløse indhentet Lemvig ved 36-36 og 40-40. En 3 points scoring af Alex Chili gjorde at Værløse kunne gå til pausen foran 45-42.

2.halvleg startede med endnu en 3 points scoring til 48-42. Scoringer af Lemvigs Mallory Moore og Sarah Schicher gjorde at Lemvig kunne udligne til 48-48, intet var afgjort. Lidt taktiske justeringer fra lemvig gjorde at Værløses rytme blev ødelagt og gjorde at Lemvig fik godt styr på kampen. Fra 48-48 opbyggede Lemvig et forspring på 52-63. Her var det Lemvigs Emily Hatch og Sarah Schicher der sammen med hårdt arbejdende Ivana Udovalieva der var de bærende kræfter. Perioden sluttede 55-65 så Værløse gik fra at føre med tre i starten af perioden til at være bagud med ti.

I fjerde periode var det så spørgsmålet om Lemvig kunne holde/udbygge forspringet eller om Værløse ville kunne indhente Lemvig.

Lemvig udbyggede fortsat deres føring. Med tæt på tre minutter tilbage af kampen kom Lemvig foran 61-80 og perioden sluttede skuffende med kun otte points i perioden til Værløse i mens Lemvig scorede 17.

Lemvigs fire udenlandske spillere spillede på skift rigtig godt, men specielt point guard Ivana Udovalieva knoklede på i samtlige 40 minutter.

For Værløse viste Alexandra Chili at hun kan blive en af ligaens bedst scorende spillere.

En yderst fortjent sejr til Lemvig, men 19 points sejr afspejler måske ikke helt den reelle forskel på de to hold.

Spændende og svingende i Fire Arena

30.09.2012

Måske er det tidligt på saesonen der gör at kampen svinger meget. Hjemmeholdet spiller bredt men det var få spillere der virklig tar ansvar i hele kampen för at spille op til en godkend kamp. Aaby kaemper hele kampen og pröver alt för at ta vaek 79ers angreb. 79Ers er ikke tilfreds med dagens prestation men det tar også tid at få alle ting på plads med nye spillere, nye roller og til deler et nyt spill. Kampen ender med hjemmesejr med 74-73.

Period 1 22-20
Det virker som om det meste i denne kamp sku handle om Emilie Hesseldal (11 p) og Sophie Tryggedsson.(12 p). Begge kommer godt ud i starten af kampen og scorer lit som de selve vil. Problemet för hjemmeholdet var at vi ikke finder nogen rytm eller variation i vores spill. Udover det mangler vi intensitet og at arbejde sammen alt för mange gange.

Period 2 14-18
79ers spill går lit i stå, meget grundet af at vi ikke får styr på vores forsvar. Vi pröver alle vores taktiske forsvar, men hvis intensitet og hårdt arbejde ikke er der blir det svaert at få ud noget af det vi gerne vil se. Emilie Hesseldal blir ved med at score (21 p) , men det blir lit för lit variation og för få der er involveret i spillet. För mange turn-overs og dårlige besluttninger koster også scoring i den anden enden.

Period 3 22-12
I pausen fik 79ers snakket om hvad der skal til för at komme op i niveau og vi var enig om at vi ikke var tilfreds med vores prestation i 1. Halvleg. Vi kommer også ud og spiller bedre forsvar og finder hinanden bedre i spillet. Flere tar ansvar og får man også det forsprang (+8 efter period 3) som man arbejdet för.

Period 4 16-23
Efter 5 min i sidste perioden er 79ers foran med med 10 p, det meste ser ud som hjemmeholdet har sejr i hus, men ikke... Helt pludsligt scorer Aaby 0-11 og er foran med 67-68 med 1 min igen. Den sidste minutten vinder hjemmeholdet med 7-5, hvor Sophie Tryggedsson scorer 3 p på ”buzzern”. Svingende og spaendende...

Top scorers;
79ers:Emilie Hesseldal 28 p, Maja Gerlyng 12, Anne Deleuran 8
Aaby: Sophie Tryggedsson 25 p, Kelly Meredith 14, Maria Jespersen 11

Kampens Firestarters
79ers: Emilie Hesseldal
Aaby: Sophie Tryggedsson

Falcon slår BK Amager

29.09.2012

De to hold havde spillet mod hinanden 2 gange i forsæsonen, med een sejr til hvert hold. Amager kom til Büllen med et hæderligt hjemmebanenederlag til Hørsholm og Falcon kom med en udebanesejr i Horsens.

Der var således lagt op til en spændende kamp.

Amager kom godt fra start og det stod hurtigt 7-2 til Amager inden Falcon vågnede op og sluttede 1. periode med et 10-0 run og vandt 1. periode 15-10. I anden periode stod der Falcon på det meste og hjemmeholdet kunne gå til pausen med en 40-19 føring.

Amager begyndte 3. periode lige så godt som de havde begyndt kampen. De lavede et 9-0 run inden Falcon fandt melodien igen. De sidste 5 minutter af 3. periode vandt Falcon 16-2.

Når 4.periode begynder med en 56-30 føring til det ene hold så løber 4. periode ofte lidt ud i sandet og det var også tilfældet i denne kamp. Begge hold eksperimenterede en del og resultatet blev derefter: 74-48 (15-10, 25-9, 16-11, 18-18).

Der var strømproblemer i Büllen og derfor ingen statistik.

Topscorer for hjemme- og udebanehold:

Jess Fuller, Falcon 18 points
Emilie Fogelstrøm, BK Amager 13 points

Problemer med livestats

29.09.2012

I 2 af dagens 3 kampe i DL har der desværre været problemer med livestats.

Teknikken har drillet i kampene Falcon - BK Amager (resultatet blev 74-48) og Hørsholm 79ers - Aabyhøj IF (resultatet blev 74-73).

Stats fra de 2 kampe forventes at være på plads i løbet af søndagen.

Den sidste kamp Værløse BBK - Lemvig Basket havde ikke tekniske problemer og kunne følges live. Her vandt Lemvig Basket kampen med 82-63.

Preview - 2. runde

27.09.2012

Hørsholms head coach, Johan Enbom, kommer med sine bud på 2. runde i dameligaen:

Det er altid svært at vurdere holdene så tidligt på sæsonen. Tror det tager 3-4 runder inden holdene begynder at få alle ting på plads og vi kan se lidt stabilitet i Dameligaen. Det er en del nye, unge danske spillere der kan steppe op og spille godt og kombinationen med flere udenlandske spillere gør det spændende i årets liga. Jeg vil også gerne se de danske profiler steppe op og være ”role- models” for vores unge tilskuere i denne sæson; efter den første runde virker det som en god start.

Her kommer så mit bud på runde 2:

Hørsholm 79ers vs. Aabyhøj (lørdag kl. 13.30)

Aaby kommer på besøg med det unge hold, der var med sidste sæson. Sammen med en ny amerikaner og en erfaren islandsk guard kan det bidrage til stabilitet. Svært at sige hvor holdet står for det er en del nyt og rollerne skal på plads. Vi havde selv en god start ude på Amager. Mange spillere der spillede gode minutter og virkeligt bidrog til vores sejr. Top og bred var der og det tror jeg også betyder meget i kampen mod Aaby, selvom jeg tror på en tæt kamp, som vinder vi med ca. 10 p

Falcon vs. Amager (lørdag kl. 13.30)

Hvis Sussie Kruuse spiller i denne kamp tror jeg meget på et tæt opgør. Det betyder at Amager kan matche Jessica Fuller ind i feltet. Hvis Sussie ikke spiller er det mere et spørgsmål om Amager får mulighed til at styre tempoet i kampen. Nu tror jeg Falcon er lidt stærkere som hold på dette tidspunkt af sæsonen. De har størrelse og en masse guards der gør det svært for Amager at stå mod en hel kamp. Jeg tror Falcon vinder med ca. 10 p

Værløse vs. Lemvig (lørdag kl. 14.30) 

Har hjemmebane en betydning i denne kamp? Kan Lemvig klare at spille uden nogen af top 5 spillerne? Har sidste årets tætte kampe nogen betydning mentalt i denne sæson? På forhånd ser det ud som Værløse er lidt stærkere som hold og med hjemmebane burde det være et plus men... Lemvig har Hatch og Ivana Udovalieva og hvis de undgår fejlproblemer og rammer deres skud, tror jeg, det bliver 40 min med spændende basket. Værløse virker som om de har en god balance på holdet og fundet nogen gode udenlandske spillere, hvilket gør de kommer være et svært hold at spille mod. Værløse vinder med 6-12 p

Sisu vs. Horsens (søndag kl. 17.00)

Hvis Horsens arbejder benhårdt tror jeg dette kan vare tæt i 20 min. Efter pausen kommer Sisu at steppe op i intensitet og sætte lidt hårdere pres på det unge Horsens hold. Klarer Horsens PGs dette synes jeg de skal vare meget tilfreds med kampen uafhængigt af resultatet. Der skal vare en forskel på holdene, hvor Sisu skal blive klar til Euro Cup og Horsens har mange der bare skal blive vant til Dameliga niveauet. Tror Sisu vinder med 20+.