Nyheder

SISU klar til næste kamp i EuroCup

05.11.2012

SISU Basketball spiller EuroCup kamp mod det europæiske tophold BLMA Montpellier på onsdag i Kildeskovshallen
Den 7. november, kl. 19.00, spiller SISU mod BLMA Montpellier fra Frankrig.

BLMA ligger p.t. på førstepladsen i den stærke franske liga med 7 sejre ud af 7 mulige. BLMAs point guard, Edwige Lawson-Wade, var på Frankrigs olympiske landshold, som fik sølv i London i sommers. Hun var holdets bedste spiller og topscorer i både semifinalen mod Rusland og finalen mod USA, og hun har tidligere spillet i WNBA i USA.

BLMA vandt over russiske BC Chevakata 87–76 efter forlænget spilletid i deres EuroCup kamp i sidste uge, så det er ét af Europas stærkeste hold, som gæster Kildeskovshallen. Edwige Lawson-Wade lavede 32 point i kampen på utrolig høj træfsikkerhed, og hun scorer i gennemsnit 17,5 point i EuroCup kampene i år.

BLMA har andre angrebsspillere, som er meget farlige. Shooting guard Fatimatou Sacko fik 30 point mod CSM Satu Mare i BLMAs første EuroCup kamp, og forward Geraldine Robert  og guard Ana Lelas (én af Kroatiens absolutte top-spillere) er også store trusler i angrebet.

BLMAs små spillere scorer de fleste point, så SISU skal være meget hurtige på fødderne for at stoppe dem.

Det er anden gang, at SISU deltager i en europæisk klubturnering, og SISUs gruppemodstandere fra Rusland, Frankrig og Rumænien ligger alle godt placeret i deres respektive nationale ligaer. Det bliver derfor en kæmpe udfordring for SISU på onsdag, og tilskuerne kan se frem til at se europæisk basketball på absolut topplan.

SISU klarede sig rimelig godt mod CSM Satu Mare i Kanal Sports TV-kamp sidste onsdag. Kampen var stadig lige efter 27 minutter, hvorefter Satu Mare afgjorde den med et 16–2 run. Man kan se videoklip fra Kanal Sports tv-transmission og bestille billetter til kampen med mængderabat på www.sisu.dk.

SISUs head coach Hrannar Holm: ”Vi glæder os til at spille mod BLMA. De er uden tvivl et af Europas allerbedste hold, og jeg tror ikke, at vi har nogensinde før har fået besøg af et bedre hold i Kildeskovshallen. Frankrig har p.t. Europas stærkeste landshold og én af de 2–3 stærkeste kvindeligaer (sammen med Rusland og Spanien). BLMA sidder p.t. suverænt på toppen af den franske liga og har landsholdets bedste point guard, Edwige Lawson-Wade.

Jeg håber, at der kommer rigtig mange tilskuere i Kilden på onsdag, da man får ikke større chance i Danmark i denne sæson for at se basketball på dette høje niveau. De spiller meget hurtig og skøn basket. Det er ikke power-basket, men bolden bliver flyttet meget, fra side til side og ud og ind, indtil de finder en åbning. Det bliver en kæmpe udfordring for os at spille mod dem, og vi glæder os rigtig meget. Jeg synes faktisk, at vi er stærkere nu, end vi var sidste år på samme tid, og vores forsvar er tættere. Mod Satu Mare fik vi stoppet dem i forsvaret, men vi fandt simpelthen ikke kurven. Hvis vi rammer dagen, vores skud sidder, og vi spiller årets bedste kamp, kan alt ske. I hvert fald er vi ikke bange, men ser frem til udfordringen. Hvis vi kunne få god tilskuerstøtte, ville det være en kæmpe motivation for spillerne.

Jeg opfordrer derfor alle basket-fans til at komme ned i Kildeskovshallen og se basket i absolut topklasse.”

SISU stikker af i tredje periode og vinder 79–62

05.11.2012

For anden gang i denne sæson gæstede Værløse Kildeskovshallen tidlig søndag aften, og endnu en gang spillede holdene en tæt første halvleg.

Værløse spillede godt sammen og fik scoret udefra, især ved Alexandra Chili og inside fra Janet Hatfield og Rikke Fabricius. Hjemmeholdet fik ikke styr på deres angreb og brændte alt for mange åbne skud, både under kurven og ude fra feltet. Efter første halvleg førte Værløse 17–19.

I anden periode fortsatte det samme spil, og selv Nathalie Reshard og Mathilde Colding-Poulsen gjorde en god indsats og scorede 10 points for SISU, var det ikke nok, og igen vandt Værløse perioden, nu med 17–18. Halvlegsstillingen var dermed 34–37 til Værløse.

Det stod klart, at SISU ikke kunne være tilfreds med den stilling, og som måske forventet, kom der et helt andet SISU hold ud af blokkene i starten af anden halvleg. Nu spillede hjemmeholdet tæt forsvar og fik øget tempoet i angrebet, og i løbet af et par minutter fik SISU reelt afgjort kampen. Værløse kunne ikke længere finde vejen til kurven, og SISU kørte fastbreaks hele tiden.

Tredje periode blev vundet af hjemmeholdet med 17 points forskel, 25–8, og efter en tættere sidste periode sluttede kampen 79–62.

Alexandra Chili (22 point, 6 af 12 3’ere), Janet Hatfield (16 point, 7 rebounds) og Rikke Fabricius (10 point, 14 rebounds) var de bedste spillere hos gæsterne.

Hos SISU var Camilla Blands den bedste spiller på banen med 20 point, 6 rebounds og 5 assists. Andre, der også gjorde en god figur, var Marie Malone (12 point, 9 rebounds) Trine Duelund (10 point) og Nathalie Reshard (8 point og 4 rebounds på kun 11 minutter).

Coach Hrannar Holm havde følgende at sige om kampen: ”Vi prøvede noget nyt i forsvaret i første halvleg, men der manglede simpelthen intensitet hos os. Værløse spillede fint basketball, og det var for nemt for dem at score mod os. Vi roterede meget og fik aldrig fundet en rytme i vores spil. I pausen talte vi om at spille tættere og hårdere forsvar og at holde dem under 25 point i anden halvleg. Det lykkedes, og vi vandt anden halvleg 45–25. Vores skudprocent var alt for lav, og vi mangler fokus i vore afslutninger under kurven, ligesom sidste onsdag mod Satu Mare. Det skal vi snart fikse, fordi det koster os dyrt. Men jeg var tilfreds med anden halvleg i dag.”

Lemvig Basket besejrer Aabyhøj IF

04.11.2012

Det var tydeligt fra kampens start, at Aabyhøj bestemt havde tænkt sig at tage kampen op mod et stærkt Lemvig mandskab (som man allerede havde spillet mod 3 gange tidligere – heraf to træningskampe).

Aabyhøj startede med stor intensitet og et højt energiniveau - og bragte sig overraskende foran fra første minut. Ikke mindst var det tydeligt, at Thomas Press og Fie Husted havde forberedt spillerne på at vinde reeboundspillet  (og reeboundspillet blev flot vundet med hele 33 mod 25 - heraf Maria Jespersen med 11).

Og efter de første 10 minutter førte Aabyhøj med 30-20 (en forholdsvis høj score). Og positivt var det ligeledes med hjemmeholdets øjne, at de flotte scoringer var godt fordelt på flere nøglespillere.

Men naturligvis var Lemvig ikke kommet til Aarhus for at lade sig kyse – tværtimod. Og i anden periode var det tydeligt, at de to timer i bussen var rystet af og Lemvig kom afgjort tilbage og indhentede en stor del af det tabte. Kun en flot 3’er af Bianca Morsø i sidste sekund sikrede Aabyhøj en fortsat føring på nu 47-42.

I realiteten blev kampen afgjort i 3. periode – en periode hvor Lemvig (ikke mindst i kraft af fantastisk flot spil af Ivana Udovalieva, Emily Hatch og Sarah Schicher) ganske enkelt konstant var et hestehoved foran. De stressede hjemmeholdet, der pludselig blev rådvilde, mistede bolde og brændte ellers oplagte scoringsmuligheder. Og hurtige modangreb resulterede flere gange i scoringer til Lemvig – der efter 30 minutter havde bragt sig foran med 56-60.

Aabyhøj skal have rigtig stor ros for at holde organisationen og bevare troen på, at det denne gang kunne lykkes at hjemtage de to point. Kelly Meredith, Sofie Tryggedsson, Julie Højer, Maria Steen Jespersen, Ingibjorg Jakopsdottir og de øvrige blev ved med at fighte – men faktum var bare, at hver eneste hårdt tilkæmpede point i den anden ende blev besvaret af scoringer af især Ivana Udovalieva og ikke mindst Emily Hatch (der bare ikke brændte i disse afgørende minutter).
Og da chancen i de sidste to minutter alligevel var der – ja så blev Aabyhøj lidt for ivrige og mistede et par vigtige muligheder. Slutresultat blev derfor 76-81 og dermed ”lige ved og næsten”

For Lemvig var det som sagt de tre nævnte – Ivana Udovalieva, Emily Hatch og Sarah Schicher der var de dominerende spillere.

For hjemmeholdet var det på dagen Kelly Meredith, Maria Jespersen, Sofie Tryggedsson og Julie Højer der i angrebet gjorde det godt. Og desuden stor ros til alle for både energi, mod og fight.

Revanche til BK Amager

04.11.2012

BK Amager fik lørdag eftermiddag revanche for nederlaget i sæsonpremieren mod Hørsholm 79’ers foran 170 tilskuere i Amagerhallen, og fik dermed tanket lidt selvtillid inden næste weekends opgør mod Lemvig.

Amager vandt kampen med 79-63 (28-16, 14-16, 11-11, 26-20) efter en solid holdindsats. Kampen var dog noget mere spændende end resultatet antyder. Med små 4 minutter tilbage på uret fik gæsterne reduceret Amagers føring til blot 60-58, og kampen kunne vippe til begge sider, men Amagerholdet var bedst i den afgørende fase som blev vundet med hele 19-5.

Amager kommer rigtigt godt fra start, og med en 3’er bringer Ena Viso holdet foran med 15-4 halvvejs i perioden. Hørsholm kommer mere med anført af Therese Deemand, men Amager holder forspringet og vinder 1. periode 28-16.

Amager fortsætter de gode takter i indledningen af 2. periode. Med en 3’er af Emilie Keller efterfulgt af 2 point af Maria Dinesen fører hjemmeholdet med 35-16 efter 3 minutter. Holdene bytter point til stillingen 37-18, men så går Amager i stå, og med et 12-0 run får gæsterne reduceret Amagers føring til 37-30. Emilie Fogelstrøm får med en 3’er Amager tilbage på sporet, og Amager kan gå til pause foran 42-32. Hørsholm vinder perioden 14-16.

3. periode bliver en rodet affære med indædt fight fra begge sider. Perioden slutter 11-11, og stillingen inden den afgørende periode er således 53-43 til hjemmeholdet.

Hørsholm starter 4. periode som lyn og torden. Godt anført af Line Piechnik har Hørsholm efter godt 3 minutters spil reduceret Amagers føring til 54-53. Catharina Palm bringer Amager på 57-54 med et and-one spil inden Line Piechnik igen får reduceret til 57-55. Herefter følger fem 3’ere i træk. Først sætter Emilie Keller en 3’er, Therese Deemand svarer igen med en 3’er, så sætter Keller endnu en 3’er efterfulgt af en 3’er af Emilie Fogelstrøm og en meget dyb 3’er på 24-sekund buzzeren af Catharina Palm til stillingen 69-58 med godt 2 minutter tilbage på uret. Maja Gerlyng får med et and-one spil reduceret til 69-61.

Med under 2 minutter tilbage er Hørsholm tvunget til at satse hele butikken, men Amager holder hovedet koldt og vinder de sidste minutter med 10-2 til slutstillingen 79-63. Amager vinder 4. periode med 26-20.  

En fortjent sejr til hjemmeholdet i en velspillet og underholdende kamp, hvor Hørsholm mandskabet kæmpede godt og på intet tidspunkt gav op.

Topscorer hjemme- og udebanehold:
BK Amager: Catharina Palm 19, Lotte Tobiasen 15, Emilie Fogelstrøm og Emilie Keller begge 12

Hørsholm 79’ers: Therese Deemand 18, Line Piechnik 10, Maja Gerlyng-Hansen 9

Kampens spiller WOM: Catharina Palm, BK Amager 19 point og 12 rebounds

Falcon besejrer Horsens BC

03.11.2012

Der var gået 7 uger siden holdene sidst spillede mod hinanden i den første kamp i turneringen hvor Falcon vandt på en rigtig god 1. halvleg.

Idag havde begge hold således 7 ugers liga-erfaring med i bagagen. Horsens har stadig ikke vundet men spiller bedre og bedre og Falcon kom fra et 16 points nederlag ude hos SISU.

I første periode kom Falcon bedst fra start med en hurtig 4-0 føring og et 8-0 run midt i perioden til en 24-15 Falcon føring ved slutningen af perioden.

Anden periode blev mere lige til halvlegsstilling 39-30. Falcon pressede som sædvanlig hele tiden uden af få det store ud af det end at trætte Horsens, som dog skulle vise sig at blive en god investering. Horsens havde bestemt sig for at gå hårdt til Jess Fuller, hvilket medførte at Horsens hurtigt kom i fejlproblemer.

Falcon kom ud til  3. periode med en helt anden koncentration og inden der var gået 5 minutter var Falcon foran 54-35 og kampen var reelt afgjort. 3. periode endte med stillingen 60-45 og kampen 83-54 (24-15, 15-15 21-15, 23-9). Horsens løb tør for gas i 4. periode.

Begge hold spillede væsentligt bedre basketball end for 7 uger siden. Nu er det ikke kune Julie Ravn og Sofie Wich der bidrager for Horsens, men hele holdet er langt mere oppe på tæerne. Især Sarah Bersang gjorde sig godt bemærket. Falcon spillede alle 12 spillere mellem 12 og 29 minutter og alle 12 spillere scorede. Er der en statistik nørd derude som kan sige hvornår det sidst er sket i en dameligakamp.

Topscorer for hjemme- og udebanehold:

Jess Fuller, Falcon 21 points og Sarah Bersang, Horsens BC med  17 points

referat skrevet af Ole John Nielsen

Rundens hold

02.11.2012

Ligesom sidste sæson vil rundens hold i dameligaen blive udnævnt efter runde 7, 14 og 21. Holdet vælges på baggrund af afstemning foretaget af dameliga trænerne.

Hver træner nominerer 2 guards, 2 forwards og 1 center, som han mener, har præsteret bedst i de foregående 7 runder. De spillere med flest stemmer udgør således rundens hold.

Rundens hold for de første 7 spillerunder vil blive præsenteret her på hjemmesiden i løbet af næste uge - dog tidligst onsdag, da der er deadline for afgivning af stemmer tirsdag.

Så tjek siden i næste uge for at se hvem, trænerne i dameligaen mener, har præsteret bedst indtil videre!

A tight defensive battle in EuroCup Women

01.11.2012

CSM Satu Mare wears down SISU, 57–46.

On Halloween, SISU played their first home game in this year’s EuroCup group play. CSM Satu Mare from Romania was the opponent, and they arrived after a grueling schedule of 8 games in 15 days. This was the Kanal Sport TV game of the week.

The first quarter was fast-paced the first 5 minutes. No substitutions, and the teams exchanged points. Marie Malone from SISU stepped up with 6 initial points and good defensive rebounds, while Andreea Orosz of Satu Mare showed how skilled she is.

Satu Mare did look a bit tired overall in the beginning but still managed to pressure SISU in offense and force turnovers, going from 12–9 to 12–14. Then Marie Malone made her mark again and not long after – at the end of the quarter – the score was 18–14. Almost a double-double in just one quarter from Marie Malone; 8 rebounds and 12 points. Would SISU be able to keep this pace for the rest of the game?

The second quarter was quite different from the first apart from the tight defense from Satu Mare. It was a no-score stalemate for the first 2:40. Finally the first points came from Tea Jørgensen, who committed an offensive foul but the score still counted. This was her third foul.

After a fast break from Satu Mare, there were no points for a while until Satu Mare reduced the deficit to 21–20 followed by a SISU time-out. Overall SISU did not get many open 3-point shots for either Kiki Lund or Ida Tryggedsson in this half.

The second quarter was extremely low scoring, with just 3 points for SISU and 6 for Satu Mare, ending 21–20 to SISU.
In the first minute of the third quarter both teams made turnovers followed by a fast break by Camilla Blands that broke the deadlock. Then Andreea Orosz once more stepped up and gave Satu Mare the lead with two fast breaks, 23–24.

SISU had to run some very long offenses due to great defensive work by Satu Mare, running the shot clock down on many of them. SISU found it difficult to create open shots and, when they did, they seemed to be reluctant to shoot.

Finally the breakthrough occurred when Trine Duelund made a nice reverse lay-up followed soon after by a 3-pointer. The score was tight at 29–30 five minutes into the third. Tea Jørgensen was then fouled on a fast break and made a 3-point play. The game was even at 32–32 and things were looking up for SISU.

Then Satu Mare went on a run – 9 unanswered points within just 2 minutes, and at the end of the quarter Satu Mare was up by 9 points, 32–41.

In the fourth period, Satu Mare kept up the pressure and increased their lead to 34–48 and the low-scoring game looked like it was decided. Hardly any 3-point shots in the game so far for SISU, while Satu Mare started hitting theirs.
Finally Kiki Lund got her first 3-pointer, but with just 5 minutes to go, it was too late.

At 9:24 in the fourth, Marie Malone fouled out with 14 points and 23 rebounds and the game ended at 46–57.
SISU now has to work towards next week’s homw contest against BLMA Montpellier, which defeated BC Chevakata in overtime tonight.

Marie Malone, SISU: “They came out with a lot of intensity in the second half, and we did not come out with that same fire. We missed a lot of open shots. Our defensive fire was no longer there and we made a lot of turnovers.”

Dan Fleseriu, Coach, CSM Satu Mare: “I was surprised our team missed so much. Your team did a good job in defense. We didn’t find the way to the basket. After the break, a different attitude from our team with better defense, which gave us the win.”

Hrannar Holm, Coach, SISU: “Defensively it went okay, but both teams couldn’t make shots today. It was like a football match in the first half. When we are trailing in a low-scoring game, 10 points is a lot. We couldn’t make our normal 3-point shots. We had our chances but didn’t make our shots.”

Statistics.

Preview for dameligaens runde 7

30.10.2012

Åbyhøjs head coach, Thomas Press, giver hans bud på runde 7:

Falcon-Horsens (lørdag kl. 13.30)

Det ligner en sikker sejr til Falcon. Falcon er kommet godt fra start i sæsonen og har et hold med mange profiler. De er godt besatte både inside og outside. De eneste point der er sat til er mod nummer 1 og nummer 2 og Falcon skal bruge kampen til at sætte sig stabilt på 3 pladsen.

Jeg tror derfor det er et motiveret Falcon hold. Horsens har haft en svær sæsonstart (pointmæssigt), men fighter i hver eneste kamp. Jeg tror dog de er over matchede på alle positioner og at Falcon hiver en sikker sejr hjem.

Falcon med +30

Åbyhøj-Lemvig (lørdag kl. 14.00)

To modsætninger på mange måde. Åbyhøj er ikke kommet så godt fra start som vi havde håbet. Spillet har været alt for ustabilt og præstationerne har derfor været meget svingende. Vi har et ungt hold med en masse talent, men har ikke helt fået/fundet konceptet og spillet flyder derfor ikke endnu.

Lemvig er modsætningen. De har spillet virkelig god basket og stabilt basket (med undtagelse af kampen imod SISU). De har et rutineret hold. De har ikke et specielt bredt hold, men alligevel mange profiler. Profilerne med Emily Hatch i spidsen leverer varen. Alt tegner til en sikker Lemvig sejr, men jeg tror og håber på et tændt åby mandskab. Så jeg tror det bliver en tæt kamp, men fornuften siger en smal Lemvig sejr.

Lemvig med +6

BK Amager-Hørsholm (lørdag kl. 14.30)

Den på papiret tætteste kamp. To hold der på mange måder matcher hinanden rigtig godt. BK Amager er rigtig godt besat på flere positioner. De spiller hurtigt og aggressivt og er ved at finde frem til deres koncept. Hvis de lykkes med deres aggressive og hurtige spil, kan de volde alle modstander problemer.

Hørsholm er ved at komme sig efter tabet af Emilie Hesseldal. Der er selvfølgelig nogle nye spillere der skal tage mere ansvar, men de har også spillerne som kan gøre det. Hørsholm spiller også meget aggressivt og hurtigt. Jeg tror at det bliver afgørende hvem der kontrollere tempoet i kampen. Jeg tror det vil lykkes for Hørsholm og de vinder en tæt kamp.

Hørsholm med +5

SISU-Værløse (søndag kl. 17.00)

SISU toget kører derudaf i vanlig stil, og det tror jeg også de ville gøre i en kamp som denne. Jeg tror ikke deres europæiske deltagelse får indflydelse på den danske turnering, dertil er holdet for stærkt.

Værløse har et rigtig godt hold, som er stærkt besat på alle positioner. Jeg tror bare ikke det er nok imod et SISU hold som er tæt på topformen.

SISU med +17