Nyheder

Virum Vipers vinder over Stevnsgade SuperWomen i en spændende og meget tæt kamp

17.12.2017

Virum Vipers vinder mod Stevnsgade i tæt kamp. De tre af perioderne er meget lige, men Virum Vipers vinder kampen ved en rigtig god 3. periode.

Virum Vipers har fra starten af kampen rigtig god fart i angrebet og kommer hurtigt foran, og fx Maria Høgh gør det godt. Herefter kommer Stevnsgades Ida Tryggedsson Preetzmann i gang med nogle af sine igennem kampen i alt 27 scoringer. Stevnsgade får hurtigt reduceret og resten af perioden bliver meget lige med en føring til Virum Vipers på 14-12.

Mønstret fra 1. periode fortsætter i 2. periode. Det er fortsat  Virum Vipers’ Maria Høgh og Stevnsgades Ida Tryggedsson Preetzmann, der kommer til flest afslutninger, men også Rudiane Eduardo og Valerie Driscoll fra Virum Vipers og Marian Sheikh fra Stevnsgade har flotte afslutninger. Begge hold spiller godt sammen både i forsvar og angreb. Inden halvlegen står det 35-32 til Virum Vipers og kampen er stadig helt åben.

Halvlegspausen viser sig at give Virum Vipers rigtig god energi, mens Stevnsgade ikke rigtig får gang i det gode spil. Virum Vipers forsvaret får helt klart bedre dækket op for Stevnsgades Ida Tryggedsson Preetzmann samtidig med, at Virum Vipers Emilie Olivia Schirmer i sidste halvdel af perioden får sat 2 vigtige 3-point scoringer. Virum Vipers, der i forvejen havde et forspring på 3 point i halvlegen får udvidet dette til hele 10 point.

Inden 4. periode står det 53-43 til Virum Vipers.

I 4. periode er det Stevnsgade, der fører an. Virum Vipers har rigtig svært ved at forhindre Stevnsgades Ida Tryggedsson Preetzmann i at score point. Og efter kun 2,5 minutter af perioden har Stevnsgade reduceret til 53-50, og kampens er igen helt åbent. Virum Vipers Ellen Iversen og Emilie Olivia Schirmer kæmper hårdt i angrebet og får inden for kort scoret henholdsvis 5 og 6 point. Med 2,5 minutter tilbage af kampen står det 63-55 til Virum Vipers. Så  selv Virum Vipers  taber 4. periode med 12-15, kan holdet tage en sejr hjem på 65-58 og samtidig holde juleferie som nr. 2 i Dameligaen.

Topscorer for Virum Vipers: Maria Høgh 12, Rudiane Eduardo 12, Emilie Olivia Schirmer 11, Caitlin Ingle 11, Valerie Driscoll 10,  Elllen Iversen 5 og Frederikke Mollerup 4.

Topscorer fra Stevnsgade SuperWomen: Ida Tryggedsson Preetzmann 27, Tea Jørgensen 10, Ena Viso 8, Marian Sheikh 8, Ida Klussmann 2, Cecilie Tvede Hansen 2 og Maja Gerlyng-Hansen 1.

Virum Vipers spiller den 7. januar kl. 16.30 på udebane i Søndersøhallen mod Værløse BBK. Næste hjemmekamp er den 14. januar kl. 15.00 i Virumhallen. Her møder Virum Vipers nr. 1 Dameligaen Hørsholm 79ers.

Bad Santa kom forbi Søndersøhallen

14.12.2017

Værløse havde dækket op til julefest i Søndersøhallen onsdag aften, da Hørsholm 79’ers kom på besøg til årets sidste Dameligakamp.

Men på trods af både glögg, æbleskiver og håbløst håbefulde hardcore fans blandt tilskuerne (heriblandt undertegnede) fik festen en gulligt skær af Bad Santa over sig: Det blev faktisk slet ikke så hyggeligt som forventet, og gaverne var slet ikke på ønskelisten. Gæsterne havde nemlig sine egne planer for aftenen og var ikke indstillet på at nøjes med et par hyggelige timer med uddeling af venlige gaver. De gaver, Hørsholm havde med til festen, var af den slags, hvor byttemærket var det mest værdsatte. Som det kan forstås; alt i alt en ganske trist december aften set gennem Værløse-briller.

Og så lidt om kampen. Det var tydeligt, at Hørsholm var opsatte på, ikke som i det første indbyrdes opgør, at tillade Værløse at spille deres eget spil. Igennem samtlige 4x10 minutter pressede Hørsholm det unge Værløsehold til det yderste med hurtigt og fysisk spil - og det var en opskrift, der virkede.

Efter kort tid begyndte Værløses spil at falde fra hinanden. Det som har gjort Værløse til et hold, man skal regne med – den kollektive indstilling hvor alle gør hinanden bedre – forsvandt i takt med i tøsneen på parkeringspladsen udenfor. Pressede og stressede blev det i stedet et Værløsehold, hvor forsøg på individuelle løsninger erstattede en holdindsats. Se bare på antallet af assist gennem hele kampen: Værløse havde 11. Hørsholm 22.

Pausestillingen på 15 – 33 var et ganske retvisende billede af kampens forløb.

Teoretisk set kan sådan et skift fra kollektivt til individuelt baseret spil naturligvis godt lykkes. Men det kræver, at de mange individuelle tiltag krones med scoringer. Det blev de ikke i går, hvilket statistikken fortæller sin egen historie om: Samlet set (2’ere + 3’ere) ramte Værløse 11 af 62 (18 pct). Som illustration havde ”Top 3” hos Værløse hhv 1/11, 2/13 og 3/12. Med de procenter gør det altså bare ondt, når modstanderen på stort set samme antal skud rammer 36 procent.

Men ret skal være ret. Det var et sandt tophold, der besøgte Værløse og end ikke de mest trofaste Værløse-fans vil kunne sætte en finger på resultatet. Hørsholm spillede med overblik, styrke og tempo og med en ustoppelig Maryah Sydnor i hopla, blev det en seværdig indsats for alle tilskuere.

Og med alt dette som baggrundstæppe, endte kampen 28 – 61 i Hørsholms favør.

Nu får Værløses trænere og spillere så en tiltrængt kamppause, hvor de alle kan få pulsen ned og få lidt perspektiv på det første halve år i Dameligaen. Et halvt år, hvor Værløse-holdet har vist, at når de som et stærkt kollektiv spiller op til deres bedste, spiller de lige op med alle hold i ligaen. Det er med dét i bevidstheden, at onsdagens kamp skal ses og evalueres. Og så er vi ellers en del, der glæder os til se årets første kamp i Søndersøhallen, når Virum Vipers kommer forbi den 7. januar.

For Værløse blev kampens topscorer(e), alle med 6 point, Mathilde Roan Gustavsen, Frida Boje Forman og Paige Cashin. Paige nuppede også lige 11 rebounds.

Kampens og Hørsholm 79’ers topscorer blev Maryah Sydnor med 15 point, fulgt af Sandra Lind Prastardottir med 12 point.

SISU vinder over Lemvig Basket

14.12.2017

Det blev en aften med mange tekniske problemer på og uden for banen.

Der var debut til Sisus nye spiller Hannah Olivia Schailbe, og på en aften hvor ikke meget virkede på hjemmebanen i Gentofte Hallen tog Sisu alligevel en sejr fra et Lemvig hold der var flyvende fra kampens start og virkede til at have kontrol på kampen. Men en kamp varer 40 minutter og hvis man tror nok på det kan meget vindes.

1p.

0-15, 4:15 min spillet -time out til Sisu. På en aften hvor der var meget få besøgende i Gentofte hallen, kunne de få fremmødte tilskuere se et noget uinspireret Sisu hold komme bagud med 15 – 0.

Der stod Lemvig på alt og Sisu på intet, her i starten af kampen. Det tvang Sisus Coach Todd Anthony til at tage en time out, for derigennem at få gang i sine spillere. I modsatte ende kunne Lemvigs Coach kun være tilfreds. Lemvig spillerene kunne alt offensivt og defensivt. Troen på en Sisu sejr var langt væk og der skulle nok lidt af en tidlig jule gave til for at man fik troen tilbage. Gaven kom i form af Sisus nye spiller Hannah.

Lemvigs Louisa Murphy (11P, 5 reb, i periode) kontrollerede feltet i begge ender godt assisteret af et velspillende kollektiv. Sisu fik gang i spillet en anden halvdel af perioden og holdets nye spiller Hanne fik vist smagsprøver på sit talent med 8p og 4 re, i perioden.

Perioden ender med en Lemvig føring på 29 – 19.

2p. En mere lige periode hvor holdene følges ad. Det virker som om Lemvigs game plan kan virke, ved at holde fokus på Catharina og Kama og lade andre Sisu spillere forsøge sig. Det ville sikkert også være lykkedes hvis ikke det lige var for Hannah der med 11p i anden periode hold Sisu inde i kampen. Da Hannah kort før halvlegs pausen får sin fjerde fejl kunne man godt tænke hvor skal pointene så komme fra.

Perioden ender med 22 – 21 til Lemvig og en halvlegs føring på 51 – 40.

Det passer ikke at man skal undgå at lave fejl, det viste de to første perioder som Sisu vandt 14 -5. Det kunne have været fatalt med de mange fejl, men de var måske godt givet ud.

3p. Periode pausen blev noget længere end man kunne forvente, da konsollet til tidstagning og 24 sek. brød sammen og der måtte kaldes en dommer time out. Det så heller ikke ud til at Sisu var kommet fra pausen, for Lemvig kunne bringe sig yderligere i front og var efter godt 2 min. spil i front med 18 point. Det så noget sort ud. Men på forunderlig vis fik Sisu, anført af kaptajn Catharina Palm vendt skuden og fik bragt sig inden for en mulig sejr, kun ned med 4 point inden fjerde periode.

Perioden vinder Sisu med 25 – 18.

4p. Skulle Lemvig tage sejren eller ville Sisu komme helt tilbage i kampen? Svaret er Sisu kom tilbage og vandt en meget spændende fjerde periode med 23 – 16. De unge spillere på Sisu holdet bød ind med point. De erfarende spillere med point og godt overblik. Kollektivet hos Sisu sejrede og Sisus nye spiller Hannah sluttede matchen på bænken med 5 fejl og 3:46 min tilbage på uret.

Lemvig havde ikke et modsvar på Sisus slutspurt. Sisu bringer sig i front for første gang i kampen med 2:54 tilbage på uret. Lemvig svare igen, med 2:32 tilbage er stillingen helt lige 82 – 82. Cecilie Jessen med 4p og Catharina Palm med 2 straffe scoringer i slutningen af perioden var afgørende for kampens udfald.

Kampen ender 88 – 85 til Sisu.

Stat. Sisu: Hannah Schailbe 27p, 9 reb. 3 ass, Catharina Palm 22P, 13 reb, 7 ass. Kamma Jo 19p. Melanie Elmgreen 6p. Cecilie Jessen 6p, Helene Dalsgaard og Cirkeline Rimdal 4p.

Lemvig: Louisa Murphy 25p, 9 reb. Anna-Mariya og Deanna Mayza 15p. Kaitlyn Mathieu 10p, 5 reb. Rejka Fejes 9p. Okako Adika 8p. Ivana Udovalieva 3p

Favoritterne fra Stevnsgade tog den hjem til sidst

11.12.2017

Inden fredagens kamp i DL mellem værterne fra Stevnsgade SuperWomen og gæsterne fra Værløse BBK, måtte Stevnsgade tage favoritrollen på sig.

Værløse var  for tidligt i sæsonen blevet spået til at være "prûgelknape". Holdets unge spillere har trodset spådommene, foldet deres talent ud og performet rigtigt godt i mange kampe. Holdet har i de første otte kampe vundet to, men flere gange været tæt på. På en god dag kan de udfordre og måske slå alle i ligaen.

Værløse kom direkte fra en sejr mod SISU i en gyserkamp på hjemmebane, mens Stevnsgade gik ind til kampen med to nederlag i streg i bagagen. Først tabte holdet hjemme mod SISU og senest indløb sæsonens tredje nederlag til Hørsholm 79ers, der tordner mod at vinde grundspillet suverænt.

Værløse og Stevnsgade har mødt hinanden en gang før i dette års grundspil. Det var i Værløse, hvor hjemmeholdet fik en ordentlig lussing med 38-76 til Stevnsgade.

Første periode er en lang bytning af point uden den store dramatik. Perioden ender 14-15 til Værløse.

Anden periode ligner første periode til forveksling. Frida Boje Formann - Værløses bedste på dagen og samtidig Værløses topscorer - starter med at bringe Værløse foran med 14-17. En noget anderledes udvikling en holdenes første møde, hvor Stevnsgade trak fra lige fra start. Men ret hurtigt efter gør Stevnsgade Basketballs to store spillere i fredagens opgør Emilie Hesseldal (lavede en imponerende triple double - med 18 rebounds, 15 point og 10 assists + 4 steals) og Ida Tryggedsson Preetzmann (der scorede 28 point) de helt lige igen.

Efter 7:12 af anden periode fører Værløse 24-26, men så rykker Stevnsgade lidt fra og bringer sig foran til halvlegsstillingen 33-29. Perioden var igen meget lige. Stevnsgade vinder perioden 19-14.

Efter pausen bringer Ida Klussmann Stevnsgade foran med 8 point og da var det som om, at publikum anede at Stevnsgade ville rykke fra. Mathilde Colding-Poulsen scorede herefter to 3ere i træk og satte fart i forsvarsspillet for værterne.

Værløse nåede heller aldrig senere i kampen at komme tættere på end 8 point. Stevnsgade førte inden sidste 10 minutters runde 49-41. Perioden vindes af Stevnsgade med 16-12.

Sidste periode sætter Stevnsgade sig fuldstændigt på kampen og begynder at ramme på deres frie skud. De trækker fra gæsterne, der kæmper bravt, men Stevnsgade vinder fortjent kampen 76-53 og dermed sidste periode med 27-12.

Kigger man på statistikkerne viser dig et tydeligt billede af, hvorfor kampen endte som den gjorde. Stevnsgade skyder 53% bag tre points linjen mens Værløse skyder OK 32%. Stevnsgade tager 40 rebounds, mens Værløse tager 29.

Efter kampen udtalte Stevnsgades head coach Hrannar Holm:

“Vores mål  var at holde Værløse under 50 points. Det lykkedes ikke helt, men næsten. De er aktive og spiller med god gejst hele tiden. Jeg har stor respekt for, hvad de gør, de spiller bredt og med høj intensitet.

Vi spillede faktisk en OK kamp og fik åbne skud hele tiden. Vi havde sådan set styr på kampen i hele anden halvleg, men det var dog først i starten af fjerde periode, hvor vi rigtig ramte kurven. Det var godt, for vi har ikke ramt særligt godt på det sidste.

Vi håber nu det fortsætter på onsdag mod Virum Vipers, og især på lørdag - når vi spiller pokal semifinale mod Hørsholm 79ers. Det bliver sjovt."

Lemvig Basket skudt ned af Hørsholm 79ers

10.12.2017

Topholdet Hørsholm 79ers var brandvarme fra 3p-linjen, da de lørdag besøgte Lemvig.

Hele 14 gange ramte de en 3er, og Emilie Fogelstrøm stod alene for de seks. Det var en af grundene til, at Hørsholm kunne tage hjem med endnu en sejr i bagagen.

En anden grund var at ligaens tophold bare spiller godt i denne sæson. Tempoet er højt og spillet glider velsmurt mellem samtlige spillere. Derfor er det også svært at se, hvem der skal stoppe nordsjællænderne.

Det var ikke fordi Lemvig spillede en dårlig kamp, og gennem kampens to perioder fulgte Lemvig godt med. Men hver gang værterne mistede en bold eller tog en dårlig beslutning blev det straffet. Desuden kunne Lemvig ikke holde samme effektivitet i afslutningerne som Hørsholm – og slet ikke på 3erne, hvor det kun blev til fire scoringer.

Lemvig havde føringen i kampens start, hvor det blev 6-0 inden Hørsholm kom i gang. Herefter var kampen lige gennem de to første perioder, med en føring til gæsterne på omkring 6-10 point til Hørsholm. Gennem anden periode trækker Hørsholm dog lidt længere fra, men med en god afslutningen af Lemvig er afstanden 37-47 ved halvleg.

I kampens to sidste perioder sidder Hørsholm på kampen. Lemvig kæmper godt og spiller også i perioder rigtig fint, mn Hørsholm er bare bedre, så der bliver ikke spænding om kampens udfald igen. Det ender med en sejr på 59-88 og en understregelse af Hørsholms styrke lige nu.

Lemvigs point: Lisa Murphy 20p, Reka Fejes 9p, Kaitlyn Mathieu 8p, Megi Kolyandrova 8p, Deanna Mayza 5p, Ani Kolyandrova 5p, Yana Kozhohavona 2p, Ivana Udovalieva 1p, Kamelia Andonova 1p.

Hørsholms point: Emilie Fogelstrøm 22p, Gritt Ryder 16p, Maryah Sydnor 15p, Line Piechnik 8p, Maria Forsmann 7p, Josephine Tullin 6p, Maia Dinesen 5p, Ivana Jovanovic 4p, Marie-Louise Blyme 3p, Sandra Prastardottir 2p

SISU vinder over Virum Vipers

09.12.2017

For 3. gang 2 en halv måned skulle SISU spille mod mestrene fra Virum Vipers.

Ville Sisu kunne finde noget ekstra frem eller skulle Virum tage 3 sejr ud af 3 mulige. Disse spørgsmål var svære at besvare og blev først besvaret et par minutter før slutfløjtet lød i fredagens kamp i Gentofte Arena.

En kamp hvor begge hold i perioder viste hvad holdene kan offensivt men også en kamp der ind imellem gave indtryk af dårlige beslutninger og alt for hurtigt spil som ikke fungerede optimalt.

1.p. Holdene gik ind til kampen for at vinde, det er der ingen tvivl om. Stor energi fra begge hold, god fart op og ned af banen, men også en del turnovers, der gav indtryk af en lidt rodet periode. Sisu havde held til at vende nogle af Virums turnovers til point her i første periode som Sisu vinder med 15-10.

For Sisu holdet er det især forsvaret der funger godt ledt an af Josephine Vincents, Melanie Elmgreen og Cecilie Jessen. Offensivt Stod der Kama og Catharina på det meste.

For gæsterne er det Valarie Driscoll der offensivt og defensivt giver Sisu mandskabet problemer. Det skulle vise sig at blive mønstret gennem hele kampen.

2P. Mere fart på spillet, mere energi i forsvaret var temaet for begge hold. Virums Catlin Ingels stemplede ind og tog ansvar. Med 5 point til Catelin og 6 til Valerie holdt de 2 spillere, Virum inde i kampen.

Sisu har i denne periode overtaget og med 10 point til Kama Jo og godt forsvar fra hele holdt, kan Sisu udbygge føringen ved halvleg. Skulle denne trent fra de 2 første perioder vise sig at kunne give Sisu sejren eller ville halvlegs pausen give Virum holdt ny energi og få vendt kampen til egen fordel.

Perioden ender 17-11 til SISU som går til pausen med en føring på 32-21.

3.P Ja, Virum havde godt af halvlegs pausen. Det er tydeligt at Virum arbejder med at få sat et par spil systemer sammen, der vil give dem noget mere offensivt når de sidder i skabet. Det er også tydeligt at på Sisu holdet skal der mere energi til. Her er det de få der driver værket og det vil I periode af kampene give nogle udfald.

Udfaldet kom her i 3 periode, hvor Virum totalt dominerede og bragte sig tilbage i kampen og endda i front efter 3 periode. 43-44. Virum fik deres kollektive spil til at fungere i begge ender af banen og det fremtvang en del fejl fra Sisu holdets side.

Sisu skal være glade for at Kama Jo offensivt havde en rigtigt stor aften og med 9 point her i 3 periode, var den spiller der holdt Sisu inde i kampen.

Virum vinder perioden 23–11.  Ville Sisu komme tilbage i fjerde periode eller var kræfterne sluppet op og Virum kunne tage 3. sejr af 3 mulige.

4P. Sammenhold er nøgle ordet her i fjerde periode. Sisu holdet fik vist at holdet ikke kun er Kama og Catharina, men også de 2 klasse spillere.

Her i fjerde periode bidrog alle spiller der var på banen positivt til at Sisu holdet kunne hive sejren hjem. Alle Sisu spiller der kom ind bidrog med point og godt forsvar. Cirkeline 2, Helene 2 Cecilie 2, Melanie 4, Josephine 4, Kama 5 og Catharina med 7 point gjorde den store forskel.

Virum kunne her i fjerde periode ikke finde de samme muligheder de fandt i tredje periode. Sisu holdet sammenhold viste sig på dagen at være stærkest og en fortjent sejr kom i hus på 69-58.

Stat. For Sisu - Kama Jo 31p, 5 reb, 3 ass. Catharina Palm 18 p, 15 reb, 8 ass, Melanie Elmgreen 7p, 6 reb, 5 ass. Josephine Vincents 5p, 6 reb og 4 ass. og 2 point til Josephine Haabegaard, Cirkeline Rimdal, Cecilie Jessen, Helene Dalsgaard

For Virum – Valerie Driscoll 20p, 17 reb. Cattlin Ingle 13p, 4 reb, 6 ass. Frederikke Mollerup 9p, 3 reb, 3 ass. Maria Høgh 6p. Rudiane Eduardo 6p, 5 reb, 1 ass. Ellen Iversen 4p, 3 reb.

Virum Vipers tilbage på vinderkurs

05.12.2017

Efter at have tabt i sidste uge mod Hørsholm 79’ers er Virum Vipers igen på sejrskurs og vinder over Lemvig Basket. Virum Vipers fører hele kampen. Dog er der midt i kampen kortvarigt spænding om resultatet. Lemvig får kort før halvlegen presset Virum Vipers, så der kun er 2 points forskel på de to hold.

Vium Vipers starter kampen rigtig godt med et aggressivt angreb og godt forsvar. Holdet bringer sig foran med 11-2 midt i perioden. Med lidt mere end to minutter tilbage af perioden fører Virum Vipers med hele 13-5 og 5 spillere er på scoringstavlen. Virum slipper dog tempoet, og det udnytter Lemvig basket til at reducere føringen til stillingen 17-11 efter 1. periode.

2. periode er helt magen til. Virum Vipers  starter med god energi og bringer sig foran med scoringer fra velspillende Ellen Iversen og Maria Høgh. Midt i periode taber holdet dog energi, og  det udnytter Lemvig basket til at igen at komme ind i kampen og får reduceret Virum Vipers forspring til kun 2 point.

Uagtet et par gode scoringer fra Caitlin Ingle og Ellen Iversen, der bringer Virum Vipers tilbage i kampen, er det Lemvig Basket , der vinder 2. periode med 17-18. Inden halvlegen er stillingen 34-29 til Virum Vipers.

Efter halvlegspausen har Virum Vipers fået fornyet energi og Lemvig Basket har svært ved at følge med tempoet. Særligt i forsvaret kniber det for Lemvig Basket. Både forsvar og angreb fungerer godt for Virum Vipers, og de vinder overbevisende 3. periode med 22-14 til stillingen 56-43.

4. periode bliver mere lige. Virum Vipers vælger at give spilletid til flere spillere, der alle gør det godt. Lemvig Basket får dog samtidig mere styr på angrebet og scoringer af bl.a. Okako Adika og Anna-Mariya Kolyandrova betyder, at Lemvig  basketstadig er med i kampen til det sidste. Virum Vipers vinder 4. periode med 18-16 og kan tage en sejr hjem på 74-59.

Topscorer for Virum Vipers: Caitlin Ingle 19, Ellen Iversen 15, Maria Høgh 15, Rudiane Eduardo 13, Valerie Driscoll 7, Frederikke Mollerup 3 og Asta Rønsow 2.

Topscorer fra Lemvig Basket: Louisa Murphy 13, Anna-Mariya Kolyandrova 12, Okako Adika 9, Ivana Udovalieva 9, Kaitlyn Mathieu 8 , Deanna Mayza 6 og Rekas Fejes 2.

Virum Vipers næse kamp er den 8. december kl. 19.15 på udebane i Gentofte Hallen mod SISU.

Næste hjemmekamp er den 13. december kl. oktober kl. 20.30 i Virumhallen. Her møder Virum Vipers, Stevnsgade SuperWomen.

Værløse sender SISU hjem med 1 points nederlag

04.12.2017

Med sejren over SISU fik Værløses unge Dameliga-debutanter sat en tyk streg under, at det er et hold, man skal regne med. Når de finder rytmen, kan de spille op med alle hold i ligaen.

Hvordan får man tilskuere i hallen? Gysets mester, filminstruktøren Alfred Hitchcock vidste det bedre end de fleste, da han sagde: ”Always make the audience suffer as much as possible.”

Det råd har Værløses Damer i den grad taget til sig, så endnu en gang fik tilskuerne en gyser, der var en Hitchcock værdig. Efter sidste weekends to-points nederlag til Lemvig, blev det i denne weekend til en sejr over SISU med mindst mulig margen: 1 point! Og kampen var nøjagtig så spændende som resultatet antyder.

I en pænt pakket og entusiastisk støttende Søndersøhal, kom gæsterne fra SISU ud med fuld fart, hårdt pressende højt på banen. Kampens store profil, SISUs Catharina Palm Jensen gav allerede fra start prøver på sit store talent, og Værløse havde i perioder meget svært ved at dæmme op for hende. Den udfordring gav sig hurtigt udtryk i en række fejl, der betød, at et par Værløse-spillere tidligt kom i fejlproblemer.

Det stod hurtigt klart, at en af de mest iøjnefaldende forskelle på de to hold, er holdenes bredde, når der skal leveres point. Det kan nok bedst illustreres af, at ud af SISUs i alt 66 point kom de 48 fra Catharina Palm Jensen (26) og de Kama Jo Griffitts (22).

Men Værløse havde fundet rytmen, og gjorde det, som de gør bedst; spillede som et sammentømret hold, flyttede bolden hurtigt rundt og var både aggressive og fysiske i forsvaret. Og dén opskrift tillod det unge hold at følge med SISU hele vejen.

Ved pausen første hjemmeholdet 29 – 27.

Værløse har tidligere oplevet, at spillet i perioder har været famlende og usikkert og dermed givet modstanderen mulighed for at stikke af. Det skete ikke mod SISU. Efter pausen lykkedes det for Værløse at stå fast i forsvaret og samtidig fandt Værløses Trine Drejer i perioder nærmest efter behag vej til kurven.

Men som sagt; Værløse kan deres Hitchcock. Med 39 trin tilbage på sekundviseren førte hjemmeholdet med 63 – 58, tilskuerne havde allerede sagt tak for kampen og pulsen var nede på et mere forsvarligt niveau. Men så smed Værløse pludselig bolden væk, Kama Jo Griffitts stjal den og satte en treer. 63 – 61 og pulsen hos tilskuerne strøg til vejrs igen. Herefter blev Værløses Emilie Janner fejlet og satte begge straffe. 65 – 61. Så blev SISUs Catharina Palm Jensen fejlet, og satte ”selvfølgelig” dem begge. 65 – 63. Andrea Heede-Andersen satte herefter 2 af sine i alt 11 point, da hun koldblodigt eksekverede sine straffekast med kun 9 sekunder tilbage. 67 – 63. At SISUs Melanie Linea Elmgreen herefter lavede en buzzerbeater fra midterlinjen, havde kun kosmetisk betydning. Kampen endte 67 – 66 til hjemmeholdet.

Der er ikke mange steder, man får så meget gys og underholdning for 25 kr. som i Søndersøhallen. Tjek det selv. Næste gang er den 13. december mod Hørsholm.

For Værløse blev Trine Drejer topscorer med 20 point, fulgt af Frida Boje Forman med 12 og Andrea Heede-Andersen med 11.

For SISU blev Catharina Palm Jensen sit holds og kampens topscorer med 26, fulgt af Kama Jo Griffitts med 22. 

Stevnsgade SuperWomen pressede topholdet

03.12.2017

Hvis man ser lørdagens Dameligakamp som en ledetråd, tegner det til at blive en spændende pokalsemifinale, som Hørsholm 79ers og Stevnsgade SuperWomen skal på Nørrebro om to uger.

De to hold spillede en spændende og seværdig kamp i Hørsholmhallen, hvor ubesejrede Hørsholm 79ers ikke havde let ved at slå ligaens nummer tre, Stevnsgade, i Hørsholmhallen, men alligevel endte med at vinde 73-62.

Selv om Hørsholm var foran med 18 i kampens start, kom udeholdet tilbage og gjorde kampen spændende. På kampens første fem minutter skabte hjemmeholdet sig en føring på 17 point, 32-6, efter godt spil fra Gritt Ryder og de store spillere Ivana Jovanovic og Maryah Sydnor. Helt ind i midten af anden periode, hvor Hørsholm var foran 35-17, lignede det en let dag på kontoret for Hørsholm, men sådan skulle det ikke gå.

Hørsholmtræner Jesper Krone var efter kampen ikke overrasket over, at Stevnsgade ikke bare lagde sig ned efter Hørsholms gode start:

-Vi rammer ok og får nogle gode afslutninger i starten og så misser de nogle, som de så begynder at ramme senere og så kommer de igen. Det er dog hårdt at skulle hente os og svært mentalt at skulle komme helt op, især når de skal prøve flere gange. Og til sidst bliver deres nøglespillere trætte, for Ida og Emilie spiller 40 minutter hver.


Ida ”TP” Tryggedson og Emilie Hesseldal gjorde ellers deres bedste for a gøre comebacket en realitet. I første halvlegs sidste fire minutter stod de to for alle Stevnsgades point, da udeholdet kørte en 13-2 afslutning på halvlegen af. Det bragte Stevnsgade indenfor rækkevidde med en halvlegsscore på 37-30.

Anden halvleg formede sig som en evig jagt fra Stevnsgade side. Hørsholm startede med at trække fra igen, efter scoringer fra Ryder, Ivanovic og Sydnor sendte værterne i front 48-34. Stevnsgade svarede igen med at vinde de sidste fire minutter af tredje periode 14-4, så de to hold gik ind til de sidste ti minutter med Hørsholm foran med kun fire, 52-48.

Kampens afgørelse faldt først midt i fjerde periode, da Hørsholm fik skabt et hul på ni point, 67-58. Maria Dinesen scorede et skud og Maryah Sydnor scorede tre straffekast i træk, det sidste efter en teknisk fejl til Stevnsgades bænk med lige over to minutter igen. Det forspring blev for meget for Stevnsgade at komme igen på og Hørsholm spillede sejren på 73-62 sikkert hjem derfra.

Med sejren er Hørsholm fortsat stensikkert i front i Dameligaen med seks point ned til Virum og ti til Stevnsgade på tredjepladsen, dog med en kamp mere end begge.

Hørsholm spiller igen lørdag i Lemvig, som starten på en meget travl uge, der også byder på onsdagskamp i Værløse og så pokalsemifinale lørdagen efter på Nørrebro mod Stevnsgade. Stevnsgades program er næsten lige så travlt med en fredagskamp mod Værløse og en midtugekamp i Virum.

Ugens preview

30.11.2017

Midt mellem 2 træninger i Hørsholm 79ers fik den nykåret damelandsholdstræner Jesper Krone, lige tid til at kigge på weekendens 3 kampe i DL.

På papiret kunne det godt ligne 3 tætte kampe hvor der ikke umiddelbart er nogen klare favoritter.

Virum Vipers - Lemvig Basket (lørdag kl. 15:00)

Hjemmeholdet skal op på hesten igen efter sidste weekends klare nederlag til 79ers, men samtidig vil Lemvig prøve at forfølge endnu en sejr, efter de i søndags fik sæsonens første sejr i Værløse.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Lemvig har et stærkt hold, som bliver rigtig gode, når de finder deres rytme.

Dog tror jeg, at Virum bruger hjemmebanefordelen til at hive en sejr hjem. Vinder Virum bliverer det bliver ikke med mere end 10 point.

Hørsholm 79ers - Stevnsgade SuperWomen (lørdag kl. 16:00)


Hørsholm vil prøve at tage de gode takter fra weekendens sejr over Virum Vipers med til kampen mod Stevnsgade.

Men ingen tvivl om at Stevnsgade vil komme med alt hvad de har. De tørster efter at komme tilbage på sporet efter det måske for nogen overraskende nederlag til SISU sidste fredag. 

Stevnsgade har meget at byde ind med og har en trup med en hel del erfaring, men jeg tror at de kommer til korte i en velbesøgt Hørsholmhal på lørdag.

Jeg tror dog på en hjemmesejr på ca. 10 point.

Værløse BBK - Sisu (søndag kl. 16:30)

Værløse har vist at de har masser af talent og kvalitet. På en god dag, kan de spille med alle hold i ligaen.

Sisu bliver bedre og bedre, og de vil qua deres kompetencer og rutine sikkert også trække det længste strå i denne kamp. Sisu har specielt Catharina Palm Jensen og Kamma Jo Griffiths som vil volde Værløse problemer.

Værløse skal spille op til deres allerbedste for at have en chance i kampen og gør de det, lurer der måske en overrraskelse. Gør de ikke vinder Sisu kampen med 12 point.