Nyheder

Lemvig Basket vinder generalprøven

03.03.2013

Da Lemvig Basket lørdag tog i mod Åbyhøj i sidste runde af grundspillet i Dameligaen, var det samtidig generalprøve på kvartfinalerne, hvor de to hold igen løber ind i hinanden. Og måske så begge hold en mulighed for at se hinanden lidt an, inden det om en uge for alvor går løs.

Ingen af holdene havde det store at spille for, men begge hold gik alligevel seriøst til opgaven, hvilket samlet set gav en god kamp, som Lemvig dog sad på det meste af tiden. Sejren på 76-48 var måske en anelse større end den behøvede at blive, men Åbyhøj havde svært ved at matche Lemvig fysisk, og spillede samtidig ikke op til det niveau, som holdet kan, når det er bedst.

Allerede fra kampens start fik Lemvig et overtag i spillet. God energi fra Sarah Schicher resulterede i flere gode aktioner under kurven i begge ender, og offensivt gav det desuden pote i form af 5 hurtige point. Gæsterne havde svært ved at finde et modsvar inside, og først da Maria Jespersen sidst i perioden fik gang i spillet viste Åbyhøj lidt tænder. Men på det tidspunkt havde Lemvig allerede fået et forspring, som blev fastholdt 1. periode ud.

Føringen på 21-14 efter de første 10 minutter blev gennem 2. periode udbygget. I første omgang holder Åbyhøj ganske vist stand, men problemerne med at holde Lemvig fra kurven viste sig igen. Begge hold spillede kampen igennem aggressivt, hvilket ofte gav personlige fejl, og det blev særligt dyrt for Åbyhøj, der i højere grad end værterne havde brug for udbytte af den pågående stil. Efter de første to perioder fører Lemvig 44-26, og det ligner en tidlig afgørelse.

Åbyhøj kommer da heller ikke for alvor ind i kampen igen, og Lemvig fastholder føringen ved at holde koncentrationen og udnytte mulighederne tæt på kurven, hvor Emily Hatch igen er effektiv. Ivana Udovalieva melder sig også efterhånden ind i kampen som scorer fra distancen, hvilket blot gør situationen vanskeligere for gæsterne. Samtidig ligner Åbyhøj et hold, som ikke umiddelbart har noget modtræk til Lemvig, og om det er taktiske årsager eller ganske enkelt forskellen på holdene, der er grunden til det, er svært at sige. Men Lemvig udbygger ubesværet føringen til 59-34 før sidste periode, og herfra sker der ikke mange ændringer i spillet. Lemvig fortsætter med effektivt spil, men Åbyhøj afleverer og løber, men uden rigtig at komme nogen vegne.

For Lemvig var det en fin generalprøve på de kommende kvartfinaler, og så må tiden vise, om Åbyhøj har nogle skjulte esser i ærmet, når holdene mødes igen i Lemvig søndag den 10. marts kl. 19.00.

Lemvigs point: Emily Hatch 21p (19 reb), Sarah Schicher 19p (12 reb), Ivana Udovalieva 17p (5 as), Mallory Moore 16p (5 st), Tine Kristiansen 3p

Åbyhøjs point: Maria Jespersen 14p, Bianca Morsoe 8p, Kelly Meredith 8p, Julie Hoier 5p, Amalie Carlsen 4p, Tine Randrup-Thomsen 3p, Camilla Andersen 2p, Kia Fisker 2p, Tanja Laursen 2p

Fotos Hørsholm 79ers - SISU

28.02.2013

Fotograf James Hjertholm var onsdag aften i Fire Arena til Kanal sport kampen mellem Hørsholm 79ers og SISU.

Besøget resulterede i disse fotos.

Kanal Sport kampen manglede en del

28.02.2013

TV-kamp i dameligaen i sidste runden er en mulighed för noget ekstra.

Desvaer fik tilskuerne ikke se noget skönt spill eller heller ikke en spaendende kamp. Selvom kampen var meget taettere scoringmaessigt end sidste kampen i januar så var det ikke rigtig nogen taet kamp på sluttet.

Sisu vinder med 52-68 og vinder dermed også alle kamper i grundspillet.

Period 1 15-24: Kampen startede med at holdene skifter scoring og kampen er meget taet i 5 min. Sisu stepper lit op og begynder at spille mer fysiskt og bruge det overtag de har i störelse i posten. Sammen med at 79ers har svaert at finde gode afslut, angrebsrebound og tilbagelöb får så Sisu det overtag de arbejde för.

Period 2 16-16: 79ers starter perioden godt men finder ikke noget flow i spillet. Selvom perioden er taet (16-16) er det lit för svingende i praestationen för hjemmeholdet. 79ers har svaert ved at ta vaek nögler för Sisu og bliver ikke ved med at bruge de ting der fungerer godt.

Efter de förste 20 min vinder også Sisu reboundingen med 13 rebounds.

Period 3 11-15: Vi forventede en Sisu zonepress og zone de sidste 20 min sammen med at os selve stepper op i ”holdspillets alle facer” (kommunikation, hjaelpe hinanden, skaebe muligheder för hinanden). Sisu spiller som forventet men os selve stepper op, men ikke nok för at helt komme taet på Sisu. Vi löser pressen OK mange gange men skaeber ikke rigtig farlige chancer, uden får arbejde hårdt för vaer scoring.

Period 4 10-13: I sidste perioden ser det ud som i period 3. Vi löser pressen men trods vi vil ha den inside (og muligheder er der) får vi den ikke inside, det bliver alt för meget spill ud ved 3 p linien.

Scoring 79ers: Maja Gerlyng 13, Sara Pedersen 10 og Therese Deemand 10
Scoring Sisu: Camilla Blands 19, Iben Soltau 13, Tea Jörgensen 10

Kampens firestarters: Sara Pedersen (79ers) og Camilla Blands (Sisu)

Preview for dameligaens runde 21

26.02.2013

Lemvig giver bud på runde 21:

Dameligaen er nu kommet til sidste runde i grundspillet, og selvom de fleste brikker er faldet på plads, så er weekendens kampe sidste chance til at pudse formen af inden de vigtige kvartfinaler. Kun Hørsholm og Værløse mangler at fordele 4 og 5 pladsen mellem sig, men det kommer ikke til at ændre meget ved, hvem der mødes i slutspillet.

SISU-Hørsholm (onsdag kl. 19.00 - spilles i Hørsholm)

Sidste runde af grundspillet indledes allerede onsdag aften, hvor man på Kanal Sport kan følge opgøret mellem SISU og Hørsholm. Sidste sæsons to finalister har haft meget forskellige forløb gennem denne sæson. SISU har fortsat den overlegne position i toppen, mens Hørsholm har været tvunget til at starte lidt forfra og sæsonen igennem har været placeret i midten af ligaen. Nu slutter de så grundspillet på samme måde som de sluttede sidste sæson med en afgørende kamp på SISUs hjemmebane.

Der er dog mest på spil for Hørsholm denne gang, da de med en sejr kan fastholde 4. pladsen og sikre sig hjemmebanefordelen i kvartfinalerne. Taber 79ers må de vente til weekenden med at finde ud af, hvilken placering de slutter på.

SISU er naturligvis favorit i onsdagens kamp, og selvom de formentlig ikke behøver anstrenge sig meget for at komme gennem kvartfinalerne, så vil de formentlig gerne holde fast i stabiliteten – og forblive ubesejret i grundspillet for anden sæson i træk. Hørsholm skal håbe på at have en dag, hvor alt går op i en højere enhed, og SISU mister lidt af energien. Ellers bliver det en ny SISUsejr.

Horsens-BK Amager (lørdag kl. 14.00)

Horsens BC slutter grundspillet på hjemmebane mod BK Amager, og det er nok sidste chance for at vinde en kamp i denne sæson, da SISU nok bliver for stor en mundfuld i kvartfinalerne. Sidst de to hold mødte hinanden var Piraterne tæt på at skabe en overraskelse, da de blot tabte med 6 point. Den oplevelse må give dem tro på, at de har en chance mod BK Amager.

Det er dog et uforudsigeligt hold, der gæster Horsens lørdag. BK Amager har på det seneste vundet gode sejre mod Hørsholm og Værløse, men tabte til Åbyhøj. Så hvis Horsens er klar til at gribe chancen, så kan de få en sejr. BK Amager er sikre på at slutte som nr. 6 og det kan både være en fordel og en ulempe, at det er på plads. Måske tager de lidt let på opgaven, men på den anden side er kampen en oplagt mulighed til at få skabt mest mulig selvtillid inden kvartfinalerne mod Falcon.

BK Amager er favorit i kampen, og kan med en sejr skabe grundlag for endnu et succesfuldt forløb i slutspillet.

Lemvig-Åbyhøj (Lørdag kl. 14.30)

Lemvig er sikre på at slutte som nr. 2, og Åbyhøj bliver nr. 7 i grundspillet. Dermed bliver sidste runde i grundspillet en optakt til kvartfinalerne mellem de to hold. Det er også ved at være længe siden de to hold har stået overfor hinanden. Det seneste opgør ligger helt tilbage i november måned, så begge hold kan sikkert bruge lørdagens kamp til at forberede kvartfinalerne.

De to hold har sæsonen igennem været placeret i hver sin ende af tabellen, men forskellen på holdene er ikke så stor som placeringerne antyder, og Lemvig er på ingen måde sikre på at vinde hverken lørdagens kamp eller kvartfinalerne. Men lørdagens kamp, kan naturligvis give et fingerpeg om, hvor holdene står i forhold til hinanden lige nu.

Begge hold har på det seneste været svingende i deres spil, og selvom Lemvig fik en god sejr i Hørsholm sidste weekend, så er der absolut plads til forbedringer i spillet. Åbyhøj har på det seneste får et par gode sejre over BK Amager og Horsens, og de grønne ligner et hold, som topper på det helt rigtige tidspunkt. Når Åbyhøj er bedst, kan de spille op mod samtlige hold i Dameligaen, og Lemvigs opgave bliver at forhindre, de får lov at spille på det niveau. Det kan blive en tæt og intens kamp i Lemvig på lørdag, men hjemmeholdet må naturligvis påtage sig favoritrollen.

Værløse-Falcon (lørdag kl. 14.30)

Den absolut sidste kamp i grundspillet er opgøret mellem Værløse og Falcon. En kamp hvor Værløse måske kan sikre sig 4. pladsen, og dermed en vigtig hjemmebanefordel i kampene mod Hørsholm. Falcon skal bruge kampen til at gøre sig klar til kvartfinaleserien mod BK Amager, hvor de ved presset kan blive stort.

Falcon har spillet en flot sæson, men har ind i mellem haft svært, når man mindst ventede det, og lørdagens kamp kan blive en af dem, hvor forventningerne er høje, men udbyttet udebliver. Værløse tabte lidt overraskende til BK Amager i sidste runde, hvilket understreger deres største problem, som sæsonen igennem har været manglen på stabilitet.

Der venter en spændende kamp lørdag mellem to hold, der står meget godt til hinanden, og hvor meget afhænger af, hvem der på dagen er mest effektive. Falcon er favorit, men Værløse har absolut mulighed for at tage sejren.

Fotos Falcon - SISU

25.02.2013

Fotograf Robert Dines Rasch overværede topkampen mellem Falcon og SISU i lørdags i "Büllen" og fangede disse hot-shoots med sit kamera.

Fotos Horsens BC - Aabyhøj IF

25.02.2013

Thorbjørn Wangen havde sit kamera med til lørdagens opgør mellem Horsens BC  og Aabyhøj IF.

Hjemmesejr til tændt Amagermandskab

24.02.2013

Amager var opsat på revanche efter 8 point nederlaget til Værløse i Amagerhallen for 3 uger siden, og det så ud som om at 1 point nederlaget i Aabyhøj midt i ugen havde tændt yderligere op under holdet. Amager førte fra start til slut og vandt kampen 78-62 (24-12, 17-17, 21-19, 16-14).

Amager er klar fra første fløjt og bringer sig hurtigt foran 7-0 inden Værløse’s Alexandra Chili får reduceret med en 3’er. Amager bevarer overtaget perioden i gennem godt anført af Catharina Palm med 10 p i perioden. Hos gæsterne er Rikke Fabricius mest scorende med 6 p. Amager vinder perioden 24-12.

Værløse kommer stærkt ud til 2. periode og med blandt andet to 3’ere og en 2’er af Alexandra Chili har de midtvejs i perioden reduceret Amager’s føring til 28-25. Men et godt kæmpende Amagerhold anført af Ena Viso og Catharina Palm svarer igen og vinder den resterende del af perioden med 13-4.

Perioden ender dermed uafgjort 17-17, og Amager kan gå til pause foran med 41-29.

3. periode tilhører Amager’s Emilie Keller. Med hele seks 3’ere på syv forsøg fra Emilie’s hånd vinder Amager perioden med 21-19, og holdet fører dermed med 62-48 inden den sidste og afgørende periode.

Værløse har på ingen måde givet op. Amager har i indledningen af den sidste periode svært ved at komme til fornuftige afslutninger, og efter godt 4 minutters spil har Værløse med et 9-2 run reduceret Amager’s føring til 64-57. Emilie Keller bringer med sin ottende 3’er Amager foran 67-57, og herfra kører Amager sikkert en 78-62 sejr i hus. Amager vinder 4. periode med 16-14.

Et tændt Amagermandskab fører fra start til slut og vinder fortjent over Værløse foran hele 163 tilskuere i Amagerhallen. Holdet sikrer sig dermed 6. pladsen i grundspillet, og det er nu givet at modstanderen i den kommende kvartfinale i slutspillet bliver Falcon.

Topscorer for BK Amager: Catharina Palm 25, Emilie Keller 25, Ene Viso og Emilie Fogelstrøm begge 8 point.

Topscorer for Værløse BBK: Alexandra Chili og Rikke Fabricius begge 17 og Verena Bacher 12 point.

Kampens spiller WOM: Emilie Keller, BK Amager (25 point, 4 assists og 3 steals)

Aabyhøj IF vinder igen over Horsens BC

24.02.2013

Igen var tilskuerne mødt talrigt op til lokalkampen i Højvangshallen. Men kampen blev ikke helt så spændende, som Horsens nok havde håbet.

1. Periode Åbyhøj kommer bedst fra start, mens Horsens slet ikke kan få angrebet til at fungere og stort set ikke kommer til nogen kvalificerede afslutninger. Således står der 1-13 fem minutter inde i første periode. Men så får især Julie Ravn og Emily White gang i et godt sammenspil og derudover kommer Åbyhøj i fejlproblemer; men dette udnytter Horsens dog ikke til fulde. Perioden slutter14- 21.

2. Periode Horsens har igen problemer med at få angrebet til at fungere. Mange skud bliver brændt. Det samme gælder for Åbyhøj. Gæsterne har dog især Kelly Meredith og Maria Jespersen, for hvem en stor del lykkes. Horsens spil derimod præges af upræcise afleveringer og brændte skud og turnovers, og der går således igen 4 minutter før hjemmeholdet scorer.

Hen mod slutningen af perioden lysner det. Horsens holder mere effektivt Åbyhøj fra at score. Åbyhøj presses og scorer således kun en enkelt gang i de sidste 5 minutter af anden periode. Emily White gør det rigtig godt under kurven. Hun får fat i mange rebounds og blokerer skudforsøg fra Åbyhøj. Eva Bonde dækker i denne periode Maria Jespersen stærkt. Julie Ravn og Rebecca Houmøller får sat et par 3’er. Åbyhøj er i fejlproblemer; men Horsens BC har en meget dårlig skudprocent fra linjen. Perioden slutter 12-12

Stillingen før halvleg er således 26- 33 3. Periode Horsens er stadig med i starten af 3. periode. Flere spillere byder ind og tager bolden til kurven; Emily White og Sarah Bersang scorer vigtige point og Julie Ravn får sat endnu en 3’er. For Åbyhøj har unge Julie Højer held med 3 hurtige og flotte lay- ups i træk.

Der bliver spillet hårdt og med mange fejl. For hjemmeholdet går angrebsspillet ofte i stå. Holdet kommer for sjældent til 2. chance. Åbyhøj kæmper sig til flere angrebsrebounds. Perioden slutter 13- 17 og stillingen før 4. periode er således 39- 50

4. periode Fjerde periode er fra start præget af, at stort set intet lykkes for Horsens. Åbyhøj er hurtigt oppe med en 20 points forspring. Åbyhøj sætter sig på kampen, har steals og fastbreaks. Horsens forsøger at presse mand- mand; men Åbyhøj kommer igennem. Emily White kæmper videre under kurven og Julie Ravn sætter igen et par 3’ere, men det rækker ikke.

Der spilles fortsat hårdt og flere spillere ryger ud med deres 5. fejl. Horsens er sidst i perioden i fejlproblemer, og Åbyhøj er begyndt at ramme. Perioden ender 13-20 Kampen slutter 52- 70

Af statistikken ses det, at Åbyhøj har 37 def. rebounds; mens Horsens kun har 5 off. reb. Og Åbyhøj rammer 20 af 34 straffe; mens Horsens kun rammer 13 af 27… og af 2 points skud rammer Horsens kun 24 %. Kun på 3 points skud har Horsens de bedste procenter.

Topscorere for Åbyhøj: Maria Jespersen med 26 point heraf 9/10 på straffe, og Kelly Meredith 17 point og 12 rebounds. Topscorere for Horsens: Julie Ravn 18 point og Emily White 13 point og 15 rebounds.

FOTO: PRessekontakt

SISU slår Falcon i topkampen

24.02.2013

DL-turneringsprogrammet er noget ”ujævnt” i denne sæson. Der må være en dybere mening med det? Det har dog den fordel at man kan huske hvordan det gik sidst man spillede mod hinanden. Så for Falcon, som for alle de andre hold, gælder det om at kunne hænge på SISU længere og længere ind i kampen – gøre det en lille smule bedre fra kamp til kamp.

For et par uger siden hang Falcon på i to perioder. Begge hold spiller i deres faste rytme. SISU spiller m-m i 1. halvleg og zone og zonepres i 2. halvleg. Falcon begynder i m-m og skifter så lidt frem og tilbage i løbet af kampen.

Dagens kamp begyndte i et rimeligt højt tempo. Af og til gik det så strækt at alle 12 aktører havde svært ved at følge med. I første periode blev der byttet scoringer. SISU fik nogle lette FB-scoringer, mens Falcon måtte arbejde lidt hårdere for sine scoringer. 1. periode ender 18-16 blandt andet på 3 hurtige scoringer af indhopperen Freja Christensen. I det hele taget var de Falconspillere der kom ind fra bænken virkelig klar til at spille.

I begyndelsen af 2. periode blev der igen byttet scoringer. Falcon fik et lille mini-break i midten af perioden 28-20  og 32-20. Derefter sluttede SISU perioden af 8-0. Falcon fik lige lagt plaster på blødningen med periodens sidste scoring til pausestillingen 34-30.

SISU begynder 3. periode med et 6-0 run og denne kamp begynder at ligne forestillingen for et par uger siden. Falcon kommer i modsætning til sidst tilbage med back to back 3-points scoringer af Sofie Vincents og Josefine Vincents til føringen 47-41 og boldbesiddelse. Hvorefter SISU slutter perioden med et 8-0 run til 47-49.

4. periode begynder nervøst for begge hold og med 5 minutter tilbage er stillingen 51-54. Så knækker kæden for Falcon og/eller SISU skruer op for gassen til 51-61 og 53-65. Falcon har ikke flere kræfter tilbage og kan bruge resten af kampen på at øve sig i at flytte bolden op ved hjælp af timeouts. SISU vinder 60-71 (18-16, 16-14, 13-19, 13-22).

Topscorer for hjemme- og udebanehold: Sofie Vincents Nielsen, Falcon 17 points Camilla Blands, SISU 17 points

 Rreferatet skrevet af Ole John Nielsen, ojn@mail.tele.dk

Surt for 79ers

23.02.2013

Planen var der og chancen var også der, men hvis du som hold ikke tager chancen og giver dig selv muligheden at vinde så vinder du heller ikke nogen kamp mod et tophoöd i ligaen.

Hjemmholdet tvinger Lemvig til 29 turn-overs, men har også 23 rebounds mindre end Lemvig. 79ers tabte mod Lemvig med 57-69.

Period 1 9-10 En ”lowscoring” start kan vi sige. Holden skifter scoringer og perioden er meget taet. Hjemmeholdets taktik fungerer fint i starten og man har godt styr på de fokuspungter holdet snakket om, undantaget udblokering og rebounds. Det betyder trods at den ”förste taktiken” er der, bliver det lit för svaert hvis Lemvig får 1, 2 og 3 ekstra muligheder i vaert angreb. Efter et par justeringer ser det lit bedre ud men vi får ikke den muligheden at vare foran med 5-6 p, i sted er det Lemvig der för i pausen.

Period 2 16-20 I 9 af de 10 minutterne i perioden ser det ud som i förste perioden. Holden skifter scoringer og med 1 minut igen af perioden er 79ers foran med 25-23. På den sidste minutten scorer Lemvig 0-7, ikke för at de aendrer noget uden mest för at 79ers mister fokus og i princip giver modstanderen bolden og chancerne.

Lemvig går til paus med en föring på 25-30, hvor Sarah Schicher har scoret 7 p og har 10 rebounds.

Period 3 16-13 I pausen justerer hjemmeholdet en par ting og i perioden ser det også bedre ud. 79ers styr tempot og får også fler chancer. Scoringen indtil den sidste perioden er 41-43.

Period 4 16-26 I sidste perioden går 79ers angreb lit i stå og bevegelserne för at komme til gode muligheder er ikke helt der. Til sidst bliver det en kamp hvor 79ers skal score hurtigt og få tidligt stop i spillet. Lemvig scorer fra straffelinien og vinder også kampen med 57-69.

Scoring 79ers: Maja Gerlyng 16, Anne Deleuran 11, Sara Pedersen 8

Scoring Lemvig: Mallory Moore 22, Emily Hatch 18, Sarah Schicher 11

Kampens firestarters: Anne Deleuran (79ers) og Mallory Moore (Lemvig)