Nyheder

Jævn 1. halvleg i Kildeskovshallen

26.02.2014

Kampen var lige i de 2 første perioden men derefter trak SISU fra og kunne vinde forholdsvis stort over Hørsholm 79ers.

Speakeren i Kildeskovshallen kaldte kampen mellem Hørsholm og Sisu et bundopgør, da begge hold havde jo tabt deres første kamp i slutspilspuljen og lå faktisk i bunden.

Begge hold jagtede deres første sejr og det ver nemt at se; intensiteten var rigtig høj i kampens start. Begge hold kørte tempoet op og der blev løbet fastbreaks hele tiden. Gæsterne fik bedre styr på tempoet. De brød Sisus presforsvar uden problemer og kom til mange nemme scoringer under kurven. Hjemmeholdet havde ikke helt så godt styr på deres angrebsspil og lavede mange turnovers i starten. Efter første periode førte Hørsholm, 22-18. 

Kampen bølgede frem og tilbage i anden periode, mere af det samme, hvor Sisu ikke fik stoppet Hørsholms tempo. Men hjemmeholdet formåede at score de sidste 4 points i perioden og gik til pausen med en lille 4 points føring, 40-36.

Kampen var underholdende og i højt tempo. I anden halvleg ændrede Sisu på deres forsvar, stoppede med fuldbane presset og prøvede at tage tempoet ud af kampen. Det lykkedes, fordi at Hørsholm havde svært ved at finde huller i Sisus halvbaneforsvar.

Stille og roligt tog hjemmeholdet kontrolle over kampen og byggede op føringen. Sisu førte med 9 points efter trejde periode, 60-51, og endte kampen med et 19-4 run og vandt dermed kampen med 25 points forskel, 86-61.

Slutresultatet giver ikke det rigtige billede af kampen, der var jævn og spændende langt ind i anden halvleg. 

Hørsholm spillede med masser af energi i starten, men det var som om, at de gav op, da Sisu tog føringen i anden halvleg. Anemone Scheel var stærk i første halvleg, hun scorede 13 points i kampen, deraf 12 i første halvleg. Hele 9 spillere scorede Hørsholm 61 points, ud over Anemone scorede Emelie Schirmer og Amalie Bonde 8 points hver, Ivana Jovanovic 7 (og tog 10 rebounds), Anne Kristensen 5, Frederikke Møllerup og Maja Gerlyng 4 hver og Line Piechnik 2. 


Sisu's angreb var godt i denne kamp, de ramte 56% af deres 2pt skud og 47% af 3'er skudene. Kiki Lund var topscorer med 25 points, deraf 5 3'ere på 7 forsøg. Heidi Anton spillede en meget solid kamp, 21 points og 10 rebounds. Camilla Blands scorede 7 points, men havde hele 11 steals. Katrine Dyszkant scorede 12, Tea Jørgensen 11 (og 8 assists), Nathalie Reshard 6 og Julie Ilsby 4. 

Hrannar Holm, Sisu's træner havde følgende kommentarer: "Det var godt, at vi kunne få lidt flow in vores angreb, vi har ikke bevæget os særlig godt på det sidste, men nu så det bedre ud. Hørsholm spillede rigtig godt i starten og de var vel forberedt på fores pres. Men heldigvis fik vi lukket hullerne i anden halvleg. Nu gælder det at få revanche mod Lemvig på søndag."

Solid hjemmesejr til BK Amager over Lemvig Basket

26.02.2014

Efter at have været under pres i kampens indledning styrede hjemmeholdet begivenhederne fra midten af 2. periode.

Lemvig Basket formåede aldrig for alvor at true hjemmeholdet, og Amager vandt en solid sejr på 84-68 efter godt spil i begge ender af banen.

Hjemmeholdet starter godt med to gode angreb i kampens 1. minut og bringer sig foran 4-2, men Lemvig viser, at de vil være med, og med 6 point i træk til Lemvig er stillingen 4-8 efter små 4. minutter. Lemvig har et lille overtag og holder sig foran perioden igennem. Med godt et minut tilbage af perioden er stillingen 14-16 til Lemvig, og Lemvig lukker perioden med 2 point af Ivana Udovalieva efterfulgt af en tre’er fra Helle Kristiansen til stillingen 14-21.

Amager får med et 10-2 run til stillingen 24-23 inden for de første to minutter af 2. periode hurtigt bragt sig tilbage i kampen. Holdene følges ad og godt midtvejs i perioden er stillingen 32-31 til hjemmeholdet. Amager vinder den restende del af perioden med 9-2 og kan gå til pause foran 41-33. Amager vinder perioden 27-12.

Det vides ikke hvad hjemmeholdet har talt om i pausen, men det er helt tydeligt, at de ikke har tænkt sig at lukke Lemvig ind i kampen igen. Hjemmeholdet fortsætter det solide spil i 3. periode godt anført af Keyona Bryant og Catharina Palm med 6 point hver i denne periode, og der bliver lukket af i forsvaret. Amager vinder perioden med 17-14 og fører dermed 58-47 inden sidste periode.

I løbet af de første 3 minutter af 4. periode får Amager med et 11-2 bragt sig foran med 20 point 69-49, og hjemmeholdet lukker dermed reelt kampen. Lemvig formår ikke at slå tilbage, og Amager kan uden problemer køre en solid sejr på 84-68 (14-21, 27-12, 17-14, 26-21) i hus for øjnene af 203 tilskuere. Amager vinder sidste periode med 26-21.

Hjemmeholdet leverede en solid holdindsats med Keyona Bryant som den mest iøjnefaldende, mens Raven Berry og Ivana Udovalieva gik forrest for gæsterne.

Topcorer for hjemme- og udebanehold:
BK Amager: Keyona Bryant 28, Catharina Palm 18, Maria Dinesen og Emilie Fogelstrøm begge 11

Lemvig Basket: Raven Berry 29, Ivana Udovalieva 16, Emily Hatch 8

Kampens spiller WOM: 2 spillere var helt lige – Keyona Bryant, BK Amager 28 point (11/18 to’ere og 6/6 straffe), 8 rebounds, 1 assist, 2 turnovers, 1 block og Raven Berry, Lemvig Basket 29 point (12/19 to’ere og 5/7 straffe, 12 rebounds, 1 assist, 6 turnovers, 1 block.

Referat skrevet af Theis Olsen, BK Amager

Første hjemmekamp til Virum Vipers mod Horsens i nedrykningsspillet

24.02.2014

Dette var første kamp i bedste af 5 kampe mod Horsens.

Dette endte med at blive en af de kampe hvor intet ville lykkes for Vipers damerne, så der er massere af plads til forbedring næste lørdag i Horsens, efter nederlag i denne første kamp. 

Det tegnede ellers til at blive en spændende kamp, hvor Horsens kun er oppe med 1 point efter første periode, men Horsens trækker fra i anden periode og dette er Vipers damerne ikke istand til at ændre på.

Horsens BC kan rejse hjem til Jylland med en sejr på 50-78 (19-20, 13-21, 14-19, 14-18).

Endvidere skal det nævnes at Horsens er blev forstærket af deres egen virkelig dygtige unge spiller Enna Pehadzic, der nu er hjemvendt til holdet efter at have spillet i Italien. 

Det er dog en trøst for Vipers damerne at kampen primært tabes på manglende evne til at få bolden gennem nettet, altså en lav scoringsprocent!

Vipers profilerne denne dag: Cecilie Homann med 18 point og 7 rebounds samt Ivana Kostic med 12 point og 11 rebounds.

Horsens profilerne denne dag: Emily White med 29 point og 11 rebounds samt Enna Pehadzic med 17 point og 10 rebounds

Første sejr i mellemspillet til Aabyhøj IF

24.02.2014

Damerne fra Åbyhøj sikrede sig i dag mellemspillets to første point i åbningskampen mod Falcon.

I første halvleg af kampen fulgtes de to hold ad pointmæssigt. Især Simona Bartkova voldte hjemmeholdet store problemer, med alsidigt angrebsspil og flotte scoringer.

I den anden ende var især Amalie Carlsen en vigtig brik med to flotte 3ere på vigtige tidspunkter. Ved halvleg var stillingen 32-27 til hjemmeholdet og spændingen var intakt.

Det ændrede sig dog i tredje periode, hvor hjemmeholdet kom ud som lyn og torden. Aggressivt forsvarsspil og hurtigt angrebsspil udbyggede hurtigt føringen, og Falcon måtte se alvoren i øjnene efter en periodesejr på intet mindre end 28-13 til Aabyhøj. Selvom Falcon kom efter det og endda vandt fjerde periode 18-13, var hjemmeholdets forspring for stort, og kampen endte med en 15 points sejr til Aabyhøj.

Slutresultatet bliver på 73-58 (13-17, 19-10, 28-13, 13-18) til hjemmeholder der derved får en god start på mellemspillet.

Begge hold havde 4 spillere på tavlen med tocifrede pointtal, og Maria Jespersen trumfede med 10 rebounds til en double-double; 12 points og 10 rebounds. Topscorer for hjemmeholdet blev dog Britt Harris med 13 point, men også Julie gjorde god figur med 11 points, 7 rebounds og 6 assists på bare 21 minutter.

Fra udeholdet scorede Simona Bartkova flest med 14 points i kampen.

BK Amager delte øretæver ud i Fire Arena

24.02.2014

I Dameligaen var der lørdag premiere på slutspillet, da Hørsholm 79ers tog imod BK Amager. Gæsterne kom, så og sejrede i en kamp, der endte med cifrene 46-88.

Allerede fra tip off satte BK Amager sig på kampen, da de bragte sig foran 0-5. 79ers kom på 6-6, men et run på 0-13 gjorde det til 6-19 inden 79ers fik reduceret til 8-19 ved afslutningen af første periode.

BK Amager udbyggede føringen i starten af anden periode, og da gæsternes Ida Klussmann gjorde det 12-29 efter fire minutters spil, så det alt andet end let ud for 79ers. Hørsholm fik dog et lille momentum og reducerede føringen til 20-31, men Amager sluttede perioden bedst, og de to hold gik til halvlegspause ved stillingen 20-36.

Efter pausen  fortsatte begge mandskaber i samme stil. BK Amager med det spillemæssige overtag, og 79ers der på bedste vis forsøgte at hænge på. Hørsholm havde dog ualmindeligt svært ved at holde trit med gæsterne, der i løbet af perioden udbyggede føringen til hele 33-64.

For 79ers handlede kampens sidste 10 minutter om at finde lidt rytme i spillet og begrænse nederlaget. Sidstnævnte kunne de dog ikke gøre noget ved, idet BK Amager fortsatte i det spor de havde lagt allerede fra tip off. Kampen endte med en storsejr til Amager på hele 46-88.

I næste slutspilsrunde møder 79ers gentoftepigerne fra Sisu, der overraskende tabte til Lemvig, mens BK Amager får besøg af Lemvig. 

For 79ers scorede Sarah Pedersen 12, Ivana Jovanovic 10, Maja Gerlyng 10, Frederikke Mollerup 4, Anemone Scheel 4, Caroline Gilling 3, Maria Pedersen 2 og Line Piechnik 1 point.

For BK Amager scorede Catharina Jensen 20, Ida Klussmann 18, Emilie Fogelstrom 11, Keyona Bryant 10, Cecilie Hansen 6, Rikke Andersen 5 og Julie Kongeskov 2 point.

Lemvig Basket fik uventet start på mellemspillet

22.02.2014

Lørdag blev mellemspillet i Dameligaen skudt i gang for Lemvig Basket og SISU.

Det var altså en kamp mellem nr. 1 og 4 fra grundspillet, men det var absolut ikke til at se.

SISU var til kampen svækket af flere skader og sygdom, men alligevel stillede de forsvarende mestre op som favoritter. Det skulle dog vise sig at blive en af de sjældne kampe, hvor de ikke ramte deres sædvanlige høje niveau, hvilket Lemvig udnyttede til at skabe en af sæsonens største overraskelser med en sejr på 64-60.

Begge hold startede lidt sløvt, og det lykkedes Lemvig at få en føring på 3-2, men så vågnede SISU op og scorede kampens næste 7 point. Det gav en kort overgang anledning til bekymring om, at gæsterne ville sætte sig på kampen og kontrollere den resten af vejen. Men Ivana Udovalieva ville det anderledes, og med 4 hurtige point fik hun skåret afstanden ned til 7-11 og kort efter kunne Lemvig udligne til 11-11.

Det giver for alvor ny energi til værterne, som overtager føringen. Helle Kristiansen byder ind med vigtige scoringer og en føring på 18-12 med to minutter igen af første periode. Slutningen på perioden bliver jævnbyrdig, men Lemvig kan gå til pause med en føring på 23-18.

Helle Kristiansen og Ivana Udovalieva fortsatte med at ramme på deres skud i starten af anden periode, og de med hver en 3er udbygger føringen til 29-18.

SISU får bremset Lemvig igen, men det gør kun spillet mere rodet. Ingen af holdene får for alvor gang i skuddene, men ender for ofte med turn-overs. Det er en sjælden oplevelse at se SISU på den måde både misbruge deres skud og smide mange bolde væk. De er dog stadig et stærkt forsvarshold, og det betyder også, at Lemvig har svært ved at få deres spil i gang.

Vestjyderne fastholder dog føringen, som midt i perioden er på 31-22. Perioden slutter på samme måde uden at ændre voldsomt på det spillemæssige overtag, og Lemvig kan holde pause med en føring på 37-28.

Efter halvlegen er det SISU som kommer en anelse bedre i gang end Lemvig. Afstanden bliver bragt ned til 40-34, og det er gæsterne som får overtaget. Lemvig har svært ved at håndtere SISUs pres, men får alligevel sat point på kontoen, så føringen fastholdes.

Det betyder også at SISU overtag fortager sig igen, uden at have ændret meget på afstanden i stillingen. Lemvig holder med to minutter igen af perioden en føring på 49-42, og i en hektisk afslutning på perioden, hvor ingen af holdene for alvor kontrollerer spillet, får SISU blot hentet et enkelt point ind, så afstanden er 50-45.

Afstanden på 5 point er ikke større end at kampen stadig er helt åben, og det skal da også vise sig, at kampen først finde sin afgørelse i de sidste sekunder.

Frem til de sidste to minutter holder Lemvig føringen på 5-7 point, men så begynder det for alvor at gå op for hjemmeholdet, at en sejr over mestrene er en realistisk mulighed, og spillet bliver mere hektisk. Ved stillingen 60-54 ligner det stadig en hjemmesejr, men da Ivana Udovalieva misbruger to straffe, spredes der lidt nervøsitet.

I langt de fleste kampe ville SISU ikke være længe om at udnytte en mulighed som den, men i denne kamp mangler den normale høje effektivitet. Der bliver dog skabt spænding, da Kiki Lund scorer, og Lemvig efterfølgende smider bolden væk, og afstanden blot er 60-58. Kampen tipper her, og kan gå til begge sider, hvilket helt naturligt skaber nervøsitet.

Begge hold har flere muligheder for at få de afgørende point, men det er Lemvig, som holder fast i føringen. Med 18 sekunder tilbage er der stadig blot 2 points afstand, 62-60. Ivana Udovalieva får igen to straffe, men udnytter blot det ene. Dermed kan SISU stadig fremkalde ekstra spilletid, men deres sidste angreb løber ud i sandet, og med 3 sekunder igen bliver det i stedet Helle Kristiansen, der kan afgøre kampen for Lemvig til slutresultatet 64-60.

Lemvigs point: Ivana Udovalieva 21p, Helle Kristiansen 15p, Okako Adika 8p, Raven Berry 8p, Emily Hatch 6p (5 as/14 reb, Tina Nesse 4p og Nini Skjulhaug 2p

SISUs point: Katrine Dyszkant 15p, Heidi Anton 14p, Kiki Lund 12p, Camilla Balnds 11p, Julie Ilsby 5p og Tea Jørgensen 3p

Klasseforskel i Nørrebrohallen

22.02.2014

Fredag aften indledtes Dameligaens mellemspil med en Friday Night Special Basketball kamp mellem hjemmeholdet Stevnsgade og Værløse, hvor 120 mennesker inden kampen spiste middag i Caféen til live musik af Rene Gummer Band. Mange flere stødte til inden kampstart kl. 19.00.

Stevnsgade havde inden kampen forberedt sig på Værløses dygtige skytter og det skulle vise sig, at det havde de gjort grundigt.

Hjemmeholdet startede som lyn og torden og bragte sig foran efter 45 sekunder med 7-0. Efter 9-0 i 2. minut kaldte Værløses coach Eugenio Rodriques til time-out. Det hjalp på både forsvar og angreb, så efter blot to minutter havde Værløse indhentet værterne til stillingen 11-10.

Her efter fulgtes holdene pænt med hinanden til stillingen i det 7. minut 19-18. Derefter trak Stevnsgade fra og det gjorde de faktisk resten af kampen.

Første periode sluttede med en Stevnsgade føring på 27-19. En meget underholdende og af begge hold velspillet første periode, hvor særligt Janet Hatfield fra Værløse var stærk.

Allerede i det 3. minut af anden periode var kampen reelt afgjort. Stevnsgade bragte sig foran med 33-19 og Værløse havde bare ikke det, som der skulle til for at spille op med Stevnsgade i dag. Fra stillingen 38-23 via 47-23 sluttede første halvleg 52-31.

Det var nu tydeligt, at resten af kampen kun var et spørgsmål om sejrens størrelse. Stevnsgade havde fuldstændigt lukket ned for Værløses dygtige skytter Devon Quattrochi og Safia Sheik.

Efter pausen kørte Stevsngades angrebsmaskine videre og uanset hvilken form for forsvar, som Værløse satte op, kunne de ikke bremse Stevnsgade pigerne, der spillede med fart, entusiasme og fokus. Fra stillingen i det 2. minut 59-33 via 70-40 i det 6. minut sluttede 3. periode 77-47.

De tre første perioder var virkelig seværdig basketball.

Sidste periode er det ret sikkert, at begge hold helst glemmer alt om. Det var rodet og begge trænere spillede med sammensætninger på banen, som ikke rigtigt matchede, hvorfor sidste periode endte lidt kedeligt 7-7 – til slut stillingen 84-54 (27-19, 25-12, 25-16 og 7-7).

Det var en kamp, hvor der på dagen var klasseforskel på de to hold. Men det kan meget nemt være helt anderledes, når mellemspillets sidste opgør spilles i Værløse den 16. marts.

For Værløse spillede Janet Hatfield en stor kamp inden hun tidligt i kampen kom i fejlproblemer, men blev alligevel holdets topscorer med 14 point. Også Alberte Dokkedal med 11 point spillede en god kamp og var en konstant en fare for Stevnsgade. Verena Bachler gjorde det godt i begge ender af banen og sluttede med 10 point.

Hos Stevnsgade var det en kollektiv indsats, der gjorde forskellen. Hele holdet var stærkt spillende, godt styret af anfører Sarah Eichler. Holdet har fundet rytmen og ser meget stærke ud i øjeblikket. Særligt skal fremhæves Ida Tryggedsson Preetzmanns indsats. Hun spillede et brag af en kamp med fantastisk flotte scoringsprocenter og en gedigen forsvarsindsats. Ida blev kampens topscorer med 22 point. Julie Forster var som sædvanlig rebound stærk med hele 22 registrerede rebounds.

Rundens hold

20.02.2014

Med søndagens kampe i DL blev denne sæsons grundserie afsluttet og i morgen fredag indledes Play-Off med Friday Night Basketball i Nørrebrohallen.

Men inden det går løse med kampen Stevnsgade BBk - Værløse BBK har de trænerne fra de 10 DL-hold valgt rundens hold.

De fem spillere, som har fået flest stemmer blandt trænerne er: 

 

  • Kiki Lund, SISU - 14.6 pts, 3.0 reb, 5.1 ass, 15.8 eff
  • Maria Roost Dinesen, BK Amager - 9.3 pts, 6.5 reb, 5.6 ass, 14.4 eff
  • Julie Forster, Stevnsgade BBK - 19.5 pts, 18.1 reb, 3.8 ass, 33.4 eff
  • Catharina Palm Jensen, BK Amager - 17.2 pts, 8.2 reb, 3.6 ass, 19.9 eff
  • Keyona Bryant, BK Amager - 18.8 pts, 10,6 reb, 0.8 ass, 24.4 eff

    Stort tillykke til alle fem spillere med udnævnelsen til ”Rundens hold” - alle vil snarest muligt modtage en gave fra Dameligaen.

79ers besejrede Virum Vipers

17.02.2014

Det blev til sejr nummer 12 for Hørsholms damer, da i sæsonens sidste grundspilskamp vandt  over Virum Vipers med 88-75.

Det var en formiddagsaffære i Fire Arena med tip off allerede klokken 12.00, men det forhindrede ikke 79ers i at være knivskarpe lige fra start.

Halvvejs gennem første periode førte hjemmeholdet med 17-8, og Anne Deleuran sluttede perioden af med en trepointsscoring til stillingen 22-13.

79ers startede anden periode, hvor de slap i første, med en endnu en treer - denne gang af Caroline Gilling. Hun fortsatte med scoringerne i denne fase, hvor hun med syv point var stærkt medvirkende til, at 79ers kom foran med 36-17 efter tre minutter. Virum fik derefter gang i scoringerne, men de kunne ikke forhindre Hørsholm i at gå til pause foran med 53-37.

De første fem minutter af tredje periode tilhørte atter hjemmeholdet, der kom foran med 65-45, men Virum bed fra sig samtidig med, at 79ers gik i stå. Sidste halvdel havde Virum på menuen, og gæsterne fik reduceret forspringet til 65-58 efter et 13-0 run inden de to hold tog sig en kort pause for at gøre klar til de afgørende 10 minutter.

Det der lignede en sikker hjemmesejr blev for en stund forvandlet til en lille gyser, idet Virum kom på 65-60 i starten af fjerde periode. Amalie Bonde brød Hørsholms scoringskrise med en kærkommen treer og Caroline Gilling fulgte op med to point til stillingen 70-60.

79ers holdt stand resten af kampen, og Virum kom siden ikke tættere på end ved stillingen 79-73. Herfra kørte værterne kampen sikkert hjem til en sejr på 88-75.

Med sejren ender 79ers som nummer tre i grundspillet og skal møde Sisu, BK Amager og Lemvig i en slutspilskvalifikationsgruppe, hvor de fire hold møder hinanden ude og hjemme.

Med nederlaget ender Virum som nummer ni og skal spille nedrykningsspil mod Horsens BC i en serie bedst af fem kampe.

Topscorere for Hørsholm blev Anemone Scheel 17, Amalie Bonde 14, Caroline Gilling 11, Emilie Schirmer 10, Maja Gerlyng 9, Anne Deleuran 8, Ivana Jovanovic 8, Line Piechnik 5, Frederikke Mollerup 4, Sigrid Vange 2 point.

Topscorere hos Virum blev Cecilie Homann 18, Cecilie Klussmann 17, Ivana Kostic 17, Ashley Boggs 9, Emma Bendix 6, Malene Nygaard 4 og Louise Hansen 4 point.

Sikker hjemmesejr i grundspillets sidste kamp

17.02.2014

Sisu vinder over Falcon 77-45 inden det går løs i Play-Off.

Mestrene fra Sisu er pt. skadesramte og stillede derfor op med kun 8 spillere i søndagens kamp mod Falcon. Tea Jørgensen har fibersprængning i hendes kalv muskel og var nødt til at sidde på bænken. I løbet af kampen vred Mathilde Colding Poulsen om på sin ankel og til sidst fik Julie Ilsby et trælår.

Det ser ikke ud som træner Hrannar Holm har særlig mange spillere til rådighed til træning i aften. Men forhåbentlig kan spillerne snart komme sig. Det er jo netop nu, som det gælder. Grundspillet er slut og nu starter slutspillet som spilles i to faser i Dameligaen. Først kommer de 8 deltagende hold i to mellemspilspuljer og til sidst spilles der semi-finaler og finaler.

Det tog holdene i går næsten fire minutter at ramme kurvene, men når de startede så var det hjemmeholdet det tog føringen. Sisu satte pres på gæsterne og scorede 18 points i første periode imod 7 fra Falcon.

Men gæsterne, med Elisabeth Brynaa Hansen som deres bedste spiller, fik styr på sit spil i anden periode, der endte 20-20. Stillingen i halvlegen var dermed 38-27.

Tredje periode startede som den anden, og efter syv minutter var forskellen stadigvæk ni points, 46-37. Men lige pludselig started Sisu's zonepres forsvar at virke. Falcon laved mange turnovers og Sisu kom til nemme scoringer.

I løbet af de næste tre minutter scorede Sisu 14 points, deraf satte Kiki Lund to 3-ere, mens Falcon kun scorede 2 points. Stilling inden sidste periode var 60-39 og faktisk game over. Sisu's dominans fortsætte i sidste periode og kampens slutresultat blev en sejr på 32 points, 77-45.

Falcons bedste spiller var Elisabeth Brynaa, hun scorede 11 points og tog 6 rebounds. Sofie Vincents Nielsen og Sarah Mortensen scorede 8 hver og Simona Bartkova 7.

Hos Sisu spillede hele holdet en god kamp, især i 3. og 4. periode. Kiki Lund scorede mest, 18 points, og Heidi Anton var meget effektiv med 13 points og 13 rebounds. Kasia Dyszkant scorede 15, Camilla Blands 11, Mathilde Colding-Poulsen 9, Julie Ilsby 7 og Nathalie Reshard 4.

Sisu's træner, Hrannar Holm, havde følgende at sige om kampen: "Vi prøvede noget i forsvaret som vi ikke har gjort længe. Det lykkedes i første periode men ikke i den anden. Der tabte vi fokus. Men så vendte vi tilbage til det vi ved, at virker, og så vandt vi sikkert. Nu håber jeg på, at vi snarest kan få holdet ud af skadestuen og ind på banen. Selvom vi har gjort det godt i år ligesom de sidste par år, så har vi ikke så mange spillere, desværre, og det er hårdt når omkring halvdelen er skadet. Vi passer meget på fitness og styrketræning og gør alt vi kan til at undgå skader. Men sådan er livet, en gang i mellem, ikke meget at gøre andet end at blive sund igen."