Nyheder

Ugens preview

27.03.2015

Efter kamp 2 i de 2 semifinaleserier byder der på kamp 3 i weekenden.

BK Amager har ryggen mod muren og skal vinde over SISU for at holde serien i live. I den anden semifinaleserie står det 1-1 mellem Hørsholm 79ers og Lemvig Basket og her kan lørdagens vinder få en lille matchbold.

Michael Jæger Sørensen fra Lemvig Basket kommer her med sit bud på de 2 kampe:

BK Amager – SISU (lørdag kl. 14:30)

Efter to sikre sejre har SISU ramt det helt rette tidspunkt at få spillere skadesfrie og er god på vej til at står i endnu en DM finale. De har kun tabt en periode i de to første kampe og selvom Amager har ryggen mod muren og skal vinder kamp 3 på hjemmebane så ser SISU ud til at gøre rent bord men 3-0 i semifinaleserien.

SISU +6

Hørsholm 79ers - Lemvig Basket (lørdag kl. 16:15)

Hørsholm sørgede for at Lemvig aldrig kom helt tæt på sejren og kunne tage tilbage til Sjælland med 1-1 i serien. Lemvig viste måske også lidt metaltræthed efter at have spillet to kampe i ugen siden mellemspillet begyndte, her kan Hørsholm have haft en fordel af 14 dage kamppause.

Efter onsdagens nederlag skal vestjyderne rejse sig og kan de finde kollektivet og kan Lemvigs to amerikanere komme på +20 point vinder de kamp 3. Det bliver et tæt opgør.

Lemvig +4 

Hørsholm 79’ers tog revanche

26.03.2015

Efter lørdagens nederlag på egen bane i Hørsholmhallen, kom Hørsholm 79’ers til Vestjylland for at få revanche og det viste gæster lige fra kampstart.

Hørsholm ligger ud med høj intensitet og Maja Gerlyng-Hansen lægger kampens første to point i efter blot 3 sekunder. Lemvig kom på 2-2 ved Emily White og derefter stod der 79’ers på resten af perioden. Lemvig havde svært ved at få spillet rundt i angrebet og Hørsholm ramte mange skud udefra. Nordsjællænderne vandt perioden 19-9.

Anden periode startede Lemvig bedst med en 3-points scoring af Joanna Miller og kort tid efter et lay-up af Natalie Day. Efter 4 minutter ved stillingen 22-19 i Hørsholms favør men herefter fik gæster igen overtaget i kampen og udbyggede stille og roligt en føring til pause stillingen 34-22.

Udover at føre efter de første 20 minutter havde Hørsholm også overtaget i reboundspillet med 26 mod Lemvig’s 14, så Lemvig havde noget at snakke om i pausen.

Efter tre minutters spil fik gæsternes Joy Burke sin 4. fejl og måtte tage plads på bænken. Denne udnyttede hjemmeholdet så ligesom i anden periode gjorde de føringen mindre og var kun bagud med 6 point inden de to hold gik indtil kampen sidste 10 minutter. Især Lemvigs Natalie Day spille godt i tredje periode, med godt reboundspil og bolde til kurven.

I sidste periode kunne Lemvig ikke få spillet til at hænge samme og fandt aldrig rytmen i angrebet. Hørsholm var stabile og lod ikke intensiteten af spillet efter Joy Burke efter 4 minutter får sin 5. fejl. Kampens sidste minutter var præget af mange turnovers og Lemvig kunne ikke komme nærmere sejren.

Scoringstavlen viste 63-55 og stillingen i serien står nu 1-1 før kamp 3 spilles i Hørsholmhallen på lørdag d. 28 marts kl. 16:15.

Ugens preview

23.03.2015

Efter kamp 1 i de 2 semifinaleserier står Lemvig Basket og SISU nu stærkest til at nå det forjættede land, DM-finalen.

Begge hold sejrede på udebane i lørdagens semifinaler og begge har nu hjemmebane i midtugens kampe.

Coach for 79ers, Roberto Velosa kommer her med sit bud på de 2 kampe:

Lemvig Basket - Hørsholm 79ers onsdag kl. 19:00

Første semifinale var en delt affære, hvor 79ers specielt havde en god anden periode, og Lemvig kom godt i gang efter pausen anført af deres amerikanske duo.

Kampen blev afgjort i de døende minutter og det tyder på, at denne serie bliver intens. Det er kollektivet mod individualisterne og jeg går naturligvis med kollektivet i seriens anden kamp.

79ers +6

SISU - BK Amager torsdag kl. 20.45

De to hold spillede tre tætte perioder i første semifinale, hvor SISU vandt kampen på en stærk 1. periode med Mathilde Colding-Poulsen og Camilla Blands som de toneangivende spillere.

Amager er meget afhængig af at Catharina, amerikanske Lauren Gregory og Emilie Fogelstrøm præsterer. Sidstnævnte måtte udgå med en skade i lørdagens kamp, og med Maria Dinesen ude, kan det blive rigtig svært for Amager, hvis de skal undvære Fogelstrøm også.

SISU +7

Sisu tager første stik i Amagerhallen

22.03.2015

Efter to kvartfinaler mod Stevnsgade var gæsterne fra Sisu klar kampens start, hvorimod BK Amager i den grad manglede intensitet og timing i kampens indledning efter 2 ugers kamppause.

Hjemmeholdets sløve indledning blev afgørende for kampen og Sisu kunne tage hjem med en 58-67 (8-20, 14-12, 19-21, 17-14) sejr i bagagen.

Sisu starter energisk og med højt tempo og efter godt 4 minutter har holdet bragt sig foran 2-11. Amager får reduceret til 8-13, men Sisu lukker perioden med et 0-7 run, og fører således med hele 8-20 efter 1. periode.

Amager kommer ud med mere energi i starten af 2. periode og får reduceret til 14-20, hvorefter Sisu med et 9-0 run bringer sig på 14-29. Amager har det rigtigt svært, men holdet formår dog – på trods af at Emilie Fogelstrøm vrider om på foden og må udgå af kampen - at holde sig inde i kampen med en god afslutning på perioden. Amager vinder 2. periode 14-12 og får reduceret Sisus føring til 10 point ved halvleg 22-32.

Amager kæmper indædt fra starten af 3. periode for at nå op, og efter små 5 minutter får hjemmeholdet reduceret gæsternes føring til 36-41. Tættere kommer Amager dog ikke, Sisu svarer igen og øger deres føring til 41-53 inden sidste periode. Sisu vinder perioden 19-21.

Også i 4. periode kæmper Amager for at indhente Sisus føring. Godt midtvejs i perioden reducerer Catharina Palm til 54-60 med 2 for 2 fra straffelinjen, men i den afgørende fase er Sisu bedst, og med to 3 point scoringer lukker Mathilde Colding-Poulsen kampen til Sisus fordel.

Sisu vinder kampen 58-67 (8-20, 14-12, 19-21, 17-14) og fører dermed semifinaleserien 1-0.

Næste kamp er på torsdag den 26. marts kl. 20.45 i Kildeskovshallen. 

Topscorer for BK Amager: Lauren Gregory 21, Catharina Palm 17, Melanie Elmgreen og Emilie Keller begge 6, Maria Brask 4, Emilie Fogelstrøm og Cecilie Tvede begge 2

Topscorer for Sisu: Mathilde Colding-Poulsen 19, Camilla Blands 15, Kiki Lund 9, Katrine Dyszkant 8, Julie Kongeskov 7, Kailey Colonna 5, Kelly Keil 4 

Lemvig tager første stik i semifinalerne

21.03.2015

Den første DM-semifinale mellem Hørsholm 79ers og Lemvig Basket blev først afgjort i de allersidste sekunder af to straffekast fra Lemvig efter Hørsholm havde to chancer for at vinde kampen eller udligne indenfor de sidste 15 sekunder. I stedet tog Lemvig en vigtig udebanesejr på 73-78 i den første af op til fem semifinaler.


Hørsholm spillede bedst i den første del af kampen og da Frederikke Mollerup med 13 minutter igen gjorde det til 49-35, kunne kampen godt se afgjort ud. Det erkendte Lemvigs træner, Peter Jensen, da også:

-Vi er både heldige og dygtige i den her kamp. Hørsholm spiller klart bedst i 25 minutter, mens vi så har de sidste 15, sagde vestjyden. Jeg troede ikke, vi ville vinde, da vi kun havde scoret 35 point midt i tredje periode, men så scorer vi over 40 de sidste minutter, og det burde egentligt være umuligt.

Hørsholms træner, Roberto Velosa, var utilfreds med detaljerne i spillet, men godt tilfreds med indstillingen:

-Vi tager simpelthen for dårlige beslutninger, da kampen skal afgøres. Vi spiller rigtigt godt forsvar det meste af kampen, men laver offensive fejltagelser, der lader Lemvig komme tilbage i kampen. Derefter forsøger vi at hente alt tilbage igen lynhurtigt, og så laver vi fejl i forsvaret også.

Kampen vendte da Lemvig på fire minutter hen over slutningen af tredje periode og starten af fjerde vandt de sidste tre minutter af tredje periode med 26-4. Hørsholm havde tre mistede bolde og nogle skæve skud og samtidig scorede Lemvig på ti af tolv angreb.

Nu var hjemmeholdet bagud 52-58 og resten af kampen formede sig som en jagt. Hørsholm kom tættere på hvorefter Lemvig, oftest med Natalie Day eller Joanna Miller i spidsen igen trak fra. De to amerikanere var totalt dominerende og med henholdsvis 24 og 33 point havde de en kæmpe andel i vestjydernes sejr.

Flere gange kom Hørsholm helt tæt på og var kun bagud med et enkelt point og den sidste gang det skete, var med kun 56 sekunder igen af kampen, da Amalie Bonde scorede en tre-pointer, som fik de knapt 200 tilskuere op af stolene.

Lemvig spillede nu et langt angreb som sluttede med et misset skud fra Okako Adika og en Hørsholm rebound, hvor Amalie Bonde straks blev fejlet og Roberto Velosa valgte at kalde spillerne ind til en timeout med 33 sekunder igen. Ud af timeouten spillede forsøgte Hørsholm at finde store Joy Burke tæt på kurven, men bolden endte ved Maja Gerlyng som drivede hårdt til kurven og fik afsluttet på trods af hård kontakt fra Okako Adika. Bolden trillede af kurven og dommerne vurderede ikke at kontakten var hård nok til en fejl i sidste minut af en semifinale, så bolden endte på Lemvighænder.

Joy Burke begik sin femte og sidste fejl, da hun fejlede for at stoppe tiden og Hørsholms højeste spiller måtte forlade banen med 21 sekunder igen. Lemvig smed imidlertid bolden væk på indspillet og Hørsholm fik endnu en chance for at score ved Amalie Bonde, der dog ramte ved siden af med sit layup med 15 sekunder igen.

Hørsholm fejlede nu Natalie Day, som sikkert satte to straffekast til 73-76. Lemvig var endnu ikke i holdfejl, så hvis de begik en fejl, der ikke var i skudforsøg, ville Hørsholm få bolden til indkast. Det benyttede de sig af to gange i de næste sekunder, hvilket tvang Hørsholm til at forsøge at bygge spillet op igen, men med kun 11 sekunder tilbage af kampen.

Først var det Line Piechnik, der blev fejlet og derefter var det Frederikke Mollerup, der forsøgte at skyde hurtigt, og blev fejlet samtidig, men her vurderede dommerne, at fejlen blev begået inden skuddet, så Hørsholm måtte igen aflevere bolden ind med fem sekunder igen. Frederikke Mollerup fik bolden igen og sendte et desperationsskud afsted, der gik over kurven. Det havde nu kun kosmetisk betydning at Lemvig ramte to straffekast med 0,2 sekunder igen og tog en 73-78 sejr med hjem.

Efter kampen sagde Hørsholms serbiske stjernespiller Ivana Jovanovic, at det var en af de hårde kampe at tabe:

-Vi missede en kæmpe chance i den her kamp. Vi havde chancen for at tage en vigtig føring i serien, men i stedet skal vi nu til Lemvig og vinde mindst en kamp. Jeg vil ikke sige, at vi smed den væk, men vi skulle have lukket kampen, da vi var meget foran i tredje periode.

Kampens topscorere var Joanna Miller med 33 og Natalie Day med 24 for Lemvig, mens Joy Burke, Ivana Jovanovic og Frederikke Mollerup alle havde 13 for Hørsholm.

Næste kampe er i Lemvig onsdag kl. 19 mens kamp tre er i Hørsholm lørdag kl. 16:15.

Ugens preview

20.03.2015

Torsdag aften blev det sidste af de 4 hold til semifinalerne fundet, da Lemvig Basket vandt den3. og afgørende kamp over Aabyhøj IF.

Lørdag går det så løs med semifinalerne og Thomas Johansen fra netop Aabyhøj IF kommer her med sit bud på de 2 kampe.

BK Amager - SISU (lørdag kl. 16:45)

SISU slog Stevnsgade i kvartfinalerne med 2-0. Amager har spillet sig op igennem sæsonen og har dygtige og rutinerede spillere. Holdets amerikaner Lauren har vist stor styrke især i anden halvdel af sæsonen og sammen med Katarina vil Amager altid være en stor mundfuld. SISU har også spillet sig op igennem sæsonen. Deres styrke er deres fantastiske forsvar, som er det bedste i ligaen. Deres store Svaghed er evnen til at score point.

Jeg tror på at SISU vinder i kraft af deres større rutine og så tror jeg at forsvar slår angreb i denne kamp. SISU vinder med 10.

Hørsholm 79ers - Lemvig Basket (lørdag kl. 14:00)

Lemvig vandt grundspillet men har haft problemer med at finde det samme spil frem i mellemspillet og holdet blev også testet i kvartfinalerne. Lemvigs styrker er at de kan score point. De har Ligaens bedste spiller. Deres svaghed er deres bredde og deres forsvar. Hørsholm har alle brikkerne til at slå Lemvig. De har dog ikke gode erfaringer med holdet fra Vestjylland, og Lemvigs sejr i Hørsholm uden Nathalie Day, hvor Joanna Miller sætter sccoringsrekord med 47 point, må stadig gør ondt.

Hørsholms styrker er deres forsvar som er noget bedre end Lemvigs, men de scorer så også færre point end Lemvig. Alt i alt en spændende Semifinale som kan gå hele vejen i 5 kampe.

Jeg tror på en Lemvig sejr i første kamp. Jeg tror ikke det er en fordel at sidde over til semifinalerne og Lemvig er kampklare. Lemvig vinder med 10.

Lemvig videre efter kamp 3

20.03.2015

Efter en tæt og intens tredje kvartfinale er Lemvig Basket klar til semi-finalerne med en sejr på 81-74 over Åbyhøj IF.

Kampens betydning satte sit præg på starten af kampen, hvor begge hold havde svært ved at finde vej til kurven. Der skulle straffe til for begge hold inden det blev til point. Det blev Åbyhøjs Nicole Ballestero som først fik gang i skudene, og hun var med til at give Åbyhøj en tidlig føring.

Lemvig måtte vente 7 minutter inden Joanna Miller med er 3er ramte kurven på et reelt skud. Det satte til gengæld hjemmeholdet i gang og med et godt run vendte de 4-7 til 14-7. Åbyhøj kommer bedre med igen, men Lemvig kan gå til pause med en føring på 16-12.

Gæsterne starter anden periode bedst og udligner hurtigt til 16-16. Lemvig har igen lidt vanskeligt ved at få point på kontoen. Det har Sofie TP ikke for Åbyhøj, og i løbet af anden periode skyder hun sig for alvor varm, og hun ender med at blive sit holds bedste spiller. Det er også to 3ere af Sofie TP som giver de grønne en føring på 20-25 midt i perioden. Joanna Miller gør hende kunsten efter og hendes to 3ere giver føringen tilbage til Lemvig med 28-27. I samme periode uddeles der en stribe små fejl til spillerne, og det sætter bl.a. Helle Kristiansen og Emily White i fejlproblemer. Alligevel lykkes det Lemvig at holde fast i føringen, ikke mindst med 3 vigtige point fra Ida Høj til 33-30. Det giver værterne en god slutning på perioden og en halvlegsføring på 37-32.

Tredje periode starter som de første to, med et overtag til Åbyhøj, men som i de to første kommer Lemvig igen, og denne gang med lidt ekstra energi, som giver en føring på 47-39. Der bliver lukket godt af i forsvaret, og spillet flyder pænt for vestjyderne. Igen er det Sofie TP, som holder Åbyhøj inde i kampen, men det er ikke nok til at tippe spillet. Hos Lemvig viser Emily White godt spil under kurven, og med flere gode aktioner i begge ender er hun med til at sikre en føring på 10 point for første gang i kampen med 59-49, som også er stillingen inden sidste periode.

I begyndelsen af de sidste ti minutter holder Lemvig afstand, men da Natalie Day får sin 4. fejl – og kort efter også den 5. fejl, begynder Åbyhøj at ane muligheden for et comeback. Ikke uventet bliver det Sofie Tp som omsætter muligheden til realiteter, og bringer Åbyhøj ind i kampen igen, kun bagud med 5 point.

Heldigvis for Lemvig melder Okako Adika sig for alvor ind i kampen og sørger for en føring på 67-59. Åbyhøj får endnu en hjælpende hånd, da også Emily White må forlade kampen med 5 fejl. Det bringer for alvor spænding i kampen. Først nedbringes afstanden til 70-66, og det bliver også 70-68. Men Lemvig kæmper godt i den intense afslutning, og med en sikker udnyttelse af de sidste skud på straffe, kan de køre sejren i hus. Efter tre spændende kvartfinaler er Lemvig klar til semifinalerne mod Hørsholm, som indledes på lørdag.

Lemvigs point: Joanna Miller 23p (5 as), Natalie Day 22p (13 reb), Okako Adika 11p (10 reb), Ivana Udovalieva 8p (9 as), Emily White 8p (10 reb), Ida Høj 6p, Helle Kristiansen 3p

Topscorer Åbyhøj: Sofie TP 30p

SISU avancerer til semifinalerne

16.03.2015

Første kvartfinale i tirsdags var et ”game of runs”. Og det var anden kvartfinale sådan set også. SISU startede med et run indeholdende 4 tre’ere. Mathilde Colding-Poulsen var rygende varm og satte 3 af dem til føring 18-10 midt i første periode. Stevnsgade mer’ end svarede pænt igen ved at komme foran 27-18, altså et run på 17-0 på under fem minutter. Intensiteten var høj. Det var spændende at følge, omend der måske kom lidt for mange turnovers pga det høje tempo.

I anden periode kæmpede SISU sig tilbage i kampen bl.a. ved hjælp af 8 point fra Katrine Dyszkant. Selvom SISU kom foran 36-33 ved halvleg følte man ikke, at kampen var afgjort på nogen måde.

Det ændrede sig imidlertid ved det 12-0 run, som SISU indledte tredje periode med. Mathilde Colding-Poulsen blev ved med at hælde tre’ere i – startende med to lige efter halvlegen. SISU’s forsvar fungerede optimalt og pressede Stevnsgade til den ene turnover efter den anden. Stevnsgade satte kun eet skud i tredje periode, resten af pointene kom på straffe. Samlet vandt SISU perioden 30-8 og førte med 25 point ved periodepausen.

Fjerde periode indledtes med yderlige 4 point af SISU til stillingen 70-41. SISU begyndte derefter at skifte de spillere ind, som kun havde spillet lidt eller slet ikke. Naturligt nok lettede SISU trykket på speederen og Stevnsgade fik pyntet på resultatet bl.a. gennem 16 point af Ida Tryggedsson i den periode.

Samlet 80-69 til SISU (18-24, 18-9, 30-8, 14-28). Alle 18 spillere kom på banen og alle 18 scorede.

For SISU havde Mathilde Colding-Poulsen en rigtig god dag med 20 point, 6 for 7 på tre’ere, Kiki Lund scorede 18 point og havde 6 steals og 4 assist mens Katrine Dyszkant havde 16 point. Camilla Blands havde 8 point, 7 rebounds og 6 assist.

For Stevnsgade scorede Ida Tryggedsson 22 point og 6 assist, mens Cecilie Tang Homann havde 9 point og 7 rebounds.

Forårets hold i Dameligaen 2015

15.03.2015

I Dameligaen kåres der et efterårets hold og et forårets hold.

Det er de syv holds trænere der stemmer og forårets hold er bedømt ud fra grundspils og mellemspilskampe. Hver træner peger på de fem spillere, der har gjort det bedst siden nytår.

Nu er stemmerne talt op og i alt 16 spillere fik en eller flere stemmer.

De fem spillere, der fik flest stemmer, og dermed er forårets hold er:

 

  • Joanna Miller (Lemvig Basket)
  • Nicole Ballestero (Åbyhøj IF)
  • Ida Tryggedsson Preetzmann (Stevnsgade Superwomen)
  • Lauren Gregory (BK Amager)
  • Catharina Palm Jensen (BK Amager)

De 5 spillere vil alle modtage en lille erkendelighed fra DL.

Aabyhøj IF udligner til 1-1 i kvartfinalen

15.03.2015

Et talstærkt og forventningsfuldt publikum, havde fundet vej til Åbyhallen lørdag eftermiddag, for at se ”Slaget om Jylland” mellem Åbyhøj og Lemvig.

En kamp der kunne sende de lokale helte på tidlig sommerferie, eftersom Lemvig tidligere på ugen havde vundet den første kvartfinale, i denne bedst af 3 serie.

Begge hold kommer ud på banen med energi og gejst. Der bliver skudt fra højre og venstre og masser af offensive rebounds bliver hevet ned, men bolden ville ikke i kurven. Det bliver Lemvig som først får indstillet sigtekornet og Natalie Day score kampens første 2 point.

Holdene følges ad med at udveksle scoringer i hele perioden, hvor hjemmeholdet er foran med 2-3 point det meste af tiden, indtil Lemvigs bedste på dagen – Joanna Miller score 3 point på signalet til stillingen 22-24 til gæsterne fra Vest. Joanna Miller havde 10 point i perioden, det samme som hjemmeholdets Nicole Ballestero.

Holdene udveksler scoringer det meste af 2. periode og ingen af holdene kan trække fra med mere end 3-4 point.

Lemvig bringer sig tidligt i fejlproblemer og både Emily White og Natalie Day må tage plads på bænken, ved siden af coach Peter Jensen, med 3 fejl i starten af perioden.

Hjemmeholdets spillere kunne dog ikke udnytte deres højdefordel mod et godt kæmpende Lemvig mandskab og holdene følges ad til pause og stillingen 41-40 til Åbyhøj.

Åbyhøj føler momentum efter pausen og starter med periodens første 4 point, Miller tager kampen op med en dyb 3pts scoring, Sofie TP og Nicole melder sig også ind og score de næste 6 point for Åbyhøj til en midtvejs stilling på 51-43 og tvinger Lemvig til en timeout.

Der bliver fightet for alle bolde og kæmpet for hver eneste position fra begge hold. Da udeholdets Emily White sætter sig, ud med sin 4. fejl midt i perioden, giver det plads til åbne skud udefra og Sofie TP sætter et par 3pts skud til kampens hidtil største føring 59-47. Lemvig kæmper heroisk og score sikkert på deres straffekast, så stillingen inden de sidste 10 min. er 61-54.

Okako Adika bringer god energi fra bænken i starten af sidste periode med flotte skud og stærke rebounds. Camilla Andersen for sat en prop i hullet og score 3 pts og holder Åbyhøj foran med 8 point. Holdene følges ad med hjemmeholdet i teten med 5-6 point.

Med 5 minutter igen, stempler Natalie Day ind med et par stærke bevægelser mod kurven og forspringet er skrumpet til 4 point. Åbyhøj timeout og justering af forsvaret. Caroline Wich viser vilje og energi og kæmper for alle rebounds. Emily White fejler ud med små 3 minutter tilbage af kampen, det udnytter hjemmeholdet og både Sarah Bersang og Caroline sætter gode point på kontoen.

Sæsonens mest seværdige kamp i Åbyhallen, slutter med en sejr til hjemmeholdet og en tur til Lemvig på torsdag til en 3. og afgørende kvartfinale kamp.

Topscorer Åbyhøj: icole 23, Sofie TP 17, Camilla 11, Kia 10,  Caroline 9, Julie og Sarah 6 hver og Lærke 5.

Topscorer: Joanna 26, Natalie 14, Ivana 13, Okako 10, Helle 8 og Emily 6.