Nyheder

Forretningsføreren har ordet

13.10.2014

Dameligaens sæson 2014/15 er nu godt i gang og man må sige at de første kampe lover godt for en spændende og intens sæson.

Der sker en masse nye tiltag på damebasketballfronten i Danmark. En rigtig god nyhed er at der er kommet et seniordamelandshold som under Hrannar Holms ledelse har spillet en række kampe. Dels har holdet spillet kampe mod Østrig og Island. Holdet har også været på rundrejse i Kina og spillet mod nogle rigtig stærke hold.

I ligaen er der også sket en del. Dameligaen, DBBF og det Norske Basketballforbund har lavet et samarbejde, der kører i denne sæson. Det norske forbund har udtaget to hold og de hold spiller kampe mod de syv danske Dameligahold. Det bliver en separat turnering, så det er ikke sådan at der kommer norske hold i Dameligaen. Alle kampe afvikles over fire weekender i Danmark.

Dameligaen har valgt at damerne selvfølgelig skal følge med udviklingen af basketball og bruge tre dommere til alle kampe i denne sæson. Alle har store forventninger til at denne ændring vil gøre det sjovere at se basketballkampe.

Ser man på holdene i ligaen, er der flere hold, der kunne bejle til at vinde guldet.

SISU har efter de sidste års dominans formået at fastholde de spillere der har været kernen de senere sæsoner. Så mon ikke klubben går efter femte danmarksmesterskab i træk.

Men nogle af de andre hold ser stærkere ud i år, så det bliver spændende om, der er nogle af dem, der kan vippe SISU af pinden.

De syv klubber i Dameligaen har lovet hinanden, at i denne sæson skal alle klubber knokle med at det bliver en endnu mere spændende og sjov oplevelse at se Dameligakampe.

Bolden er nu givet op for en spændende sæson forude med nogle gode kamparrangementer og masser af spændende kampe på banen.

Vi ses i hallerne - Jesper Johansen

All Star 2015

13.10.2014

Sæsonen 2014/2015 er godt nok lige startet. Men allerede nu ligger det fast hvornår sæsonens All Star kamp spilles.

Sæt derfor allerede ny kryds i kalenderen lørdag den 7. februar 2015. Kampen spilles i Nørrebrohallen.

I år bliver kampen mellem de udenlandske profiler i ligaen og det danske landshold.

Dermed bliver der mulighed for at se det landshold, der i sommers spillede i Østrig, Island og Kina.

Sikker Stevnsgade sejr

12.10.2014

Den ventede spænding udeblev i revancheopgøret fra sidste sæsons semifinaleopgør efter en svag første halvleg af BK Amager.

Holdet formåede kun at score 22 point i de første 20 minutter, hvilket Stevnsgade udnyttede til at skabe sig en solid halvlegsføring på hele 22-47. Amager kom mere med i 2. halvleg, men formåede på intet tidspunkt at true Stevnsgades føring. Stevnsgade vinder fortjent kampen 59-80 (11-18, 11-29, 19-20, 18-13) foran 92 tilskuere.

Holdene følges ad i kampens indledning og midtvejs i perioden er stillingen 7-8 til gæsterne. Godt anført af Jordan Sullivan vinder Stevnsgade den resterende del af perioden med 4-10 og fører således 11-18 efter 1. periode. Jordan Sullivan har 9 point i denne periode.

Stevnsgade fortsætter det gode spil i 2. periode. Hjemmeholdet har svært ved at komme til kvalificerede afslutninger, og når det lykkes vil bolden ikke i kurven. Hos Stevnsgade er det især Ida Preetzmann, der lyser op. Med 14 point i perioden er Ida stærkt medvirkende til at Stevnsgade kan trække afgørende fra. Stevnsgade vinder perioden med hele 11-29 og kan gå til pausen med en solid halvlegsføring på 22-47.

BK Amager er mere klar fra starten af 2. halvleg, og halvlegen bliver en mere lige affære. Stevnsgade forsætter dog det solide spil og lukker på intet tidspunkt Amager tilbage i kampen. Stevnsgade vinder 3. periode 19-20, mens Amager slutter bedst og vinder 4. periode med 18-13.

En fortjent sejr til en godt spillende Stevnsgade mandskab efter en katastrofal 1. halvleg af BK Amager. Hos gæsterne var Ida Preetzmann og Jordan Sulivan i en klasse for sig, og hos hjemmeholdet var Lotte Tobiasen eneste lyspunkt på en skidt dag på forsvars- og angrebsmæssigt.

Topscorer BK Amager: BK Amager: Lotte Tobiasen 17, Lauren Gregory 11 og Ida Klussmann 9 point

Topscorer Stevnsgade: Ida Preetzmann 33, Jordan Sullivan 23 og Etta Andersen 8 point

Kampens spiller WOM: Ida Preeztmann 33 point, 4 rebounds og 3 steals.

Falcon BMS: Det ”nye” hold i DL

09.10.2014

Før sæsonstart indgik oprykkerne fra 1. division, BMS, i en alliance med Falcon.

Samarbejdet har gjort det muligt at samle et hold med tilstrækkelig mange og talentfulde spillere. Falcon, som opnåede en 7. plads i sidste sæson, havde inden sæsonstart afgang af flere etablerede spillere (bl.a. to som er taget til USA) og stod tilbage med få, talentfulde spillere, mens BMS har en række unge spillere, som gerne vil afprøve og udvikle deres talent på højeste nationale niveau. Falcon BMS udgør dermed ”det nye hold” i Dameligaen.

Falcon BMS er det eneste hold i ligaen uden udenlandske spillere og samtidig det yngste, hvor cirka 60 % af spillerne har en alder på blot 17-18 år. Deres unge alder til trods har flere af dem i sæsonens to første kampe været startere, hvilket siger noget om talentmassen.

Fem spillere fra Falcon spillede i ligaen sidste år sammen med Sarah Sofie Mortensen fra BMS, som spillede på dobbeltlicens. Alt i mens hele syv spillere har deres debut i ligaen i denne sæson. Og tidligere BMS-spiller, Malene Nygaard, er tilbage efter to år i Virum. Det er således et hold med både unge og nye spillere, som skal kæmpe mod de øvrige seks hold i Dameligaen. Og det er da også en udfordring, konkluderer holdets nye portugisiske træner Eugenio Rodrigues:

”Min opgave som træner, er at udvikle den enkelte spiller og at opbygge holdet gennem sæsonen. Det kræver tålmodighed og det er vigtigt, at det sker i et stille og roligt tempo.”

Målet for sæsonen er at nå så langt som muligt og at skabe et dynamisk hold, hvor talentmassen videreudvikles.

”Det er en kort sæson med få kampe i grundspillet og det begrænser desværre vores muligheder for at gøre fremskridt” mener Eugenio Rodrigues. Derfor glæder han og holdet sig over det samarbejde, som Dameligaen har lavet med det norske basketball forbund, som giver alle de danske dameligahold to kampe mod norske regionshold (Norge Øst og Norge Vest).

Falcon BMS møder de norske hold henholdsvis lørdag d. 25. oktober kl. 13:30 og søndag d. 26. oktober kl. 10:00. Begge kampe spilles i Bülowsvejhallen på Frederiksberg.

Aabyhøj IF taber hjemme til Lemvig Basket

09.10.2014

Et talstærkt og forventningsfuldt publikum, havde fundet vej til Åbyhallen onsdag aften, for at se ”Slaget om Jylland” mellem Åbyhøj IF og Lemvig Basket.

 Lemvig stillede op uden Ivana Udovalieva, der i kampen mod Stevnsgade havde fået en flænge i hovedbunden og efterfølgende måtte syes med 5 sting. Det fik de unge løvinder fra Åbyhøj til at lugte en ”nem” sejr, men der tog de grueligt fejl.

1. Qrt. (15-30): Tip off vinder Lemvig og 3 sekunder senere har de scoret kampens første 2 point på et layup.

Hjemmeholdets Nicole Ballestero svarede hurtigt tilbage med en 3pts scoring – det var eneste gang Åbyhøj var foran i kampen. Herefter gik det stærkt – Natalie Day var her, der og alle vejene. Hun scorede efter for godt befindende, og Åbyhøj fandt aldrig et modsvar mod hende. Natalie scorer 12 point i perioden.

2. Qrt. (15-15): Hjemmeholdet kommer bedre ud til 2. periode og får efter 5 mins. spil skåret Lemvigs forspring til 9 point.

Nærmere kommer de ikke og Lemvig skruer igen op for tempoet , og går til pause med en komfortable føring på 15 point.

3. Qrt. (17-26): Åbyhøj kommer mere klar ud efter pausen, men det er en stakket frist, Lemvig spiller stærkt forsvar og løber fast break i højt tempo, specielt Joanna Miller sætter sine medspillere fra Vestkysten op til nemme scoringer og frie skud. Natalie Day er endnu en gang alt for stor mundfuld for Åbyhøjs forsvar og er dominerende i alle spillets facetter.

4. Qrt. (20-19): De sidste 10 minutter startede med Lemvig i teten, Åbyhøj spillede rodet angreb og koncentrationen manglede i forsvaret. Midt i perioden fik Emily White sin 5. fejl, hvilket gav lidt mere plads under kurven til Kia Fisker og Caroline Wich. De fik lagt lidt point ind på kontoen og Åbyhøj nærmerede sig så småt Lemvig – forspringet kom under 20 point.

De sidste 4 minutter bliver der vekslet point mellem begge hold, med lidt større udbytte til Lemvig som trækker lidt fra.

Lemvig vinder sikkert ”slaget om Jylland” med 67-90, på tempofyldt angreb og organiseret forsvar, samt  Dameligaens bedste spiller Natalie Day, som havde en effektivitet på 48.

Topscorer Åbyhøj IF: Nicole 14, Caroline W 12, Kia F. 10, Sophie K. 8, Sofie TP. 6, Amalie C. 6, Lærke L. 6, Astrid og Tanja 2 hver.

Topscorer Lemvig Basket: Natalie D. 40, Nanna 13, Okako og Joanna 12 hver, Emily 11 og Helle 2.
kampens spiller: Natalie Day 40p og 19 reb.

Ugens preview

06.10.2014

Kun 2 kampe spilles der i denne uge i DL, men derfor skal DL`s fans ikke snydes for ugens preview, som denne gang er lavet af BK Amager`s coach Todd Anthony.

Aabyhøj IF - Lemvig Basket (Onsdag kl. 19.00)

It's still very early and I would think all the teams in the league will go through some growing pains. Especially these teams involved in this match up. Aaby has lost a few big profiles from last year. Their big American inside player Britt, Bianca, a fast improving guard, and Maria their do it all forward.  They have added an American point guard who can handle and score.  A heavy load goes to the young inside players who will have to battle in the paint to keep Aaby in the hunt for wins. Thomas and Dan will figure out ways to utilize their personnel.  

Lemvig has said goodbye to its two big physical American  inside players. Raven Berry and Emily Hatch.  Raven was very tough down on the blocks on both ends.  Emily basically dominated the league for a nice 3-4 year run.  Her combination of size and talent were more than enough to dominate, then throw in how hard she played..... I know a lot of post defenders are happy not to see her on the roster this year.

Ivana is still playing strong and now they have another ball handling slashing scorer guard from the States.  Plus another athletic forward.  So Lemvig is smaller but just as dangerous as in years past. At this early stage in the season I think if Lemvig stays out of foul trouble and away from injury they will get the win. So I will go with Lemvig +9.

BK Amager - Stevnsgade Basket (Lørdag kl. 14.30)

Here is a rematch of last year's DM semifinal.  Stevnsgade has a fairly new team.  They have said goodbye to their 2 American forwards from last season plus Danish inside player Iben Soltau. Add it up and it equates to a huge percentage of scoring and rebounding.  They still have Ida TP running the show.  They have added an American inside player and brought in numerous Danish additions from other Dameligaen teams.  Stevnsgade is good now but will undoubtedly get better as the season moves on.

BK Amager is looking to build on a very good season last year.  We have replaced last year's American Keyona Bryant with fellow American Lauren Gregory.  Lauren is a different type player than Keyona but I feel confident she will be very effective. We also bring back almost are whole core from the past two seasons. I've always believed that if your team is going to win, your Danish players have to be able to deliver and play at a high level. When I look at my team I know we are on the right path. I'm looking for my young veterans to keep improving and become a team that can execute and feel comfortable playing in big games.  My expectations are for my team to  put themselves in position to play in big games this season.

I feel Amager dies enough to get the win.  Amager +9.  

Danmarksmestrene slog Hørsholm 79ers

06.10.2014

SISU vandt en tæt, men alligevel ikke så tæt kamp over Hørsholm 79ers søndag i Kildeskovshallen.

Kampen var ikke nær så højtscorende, som de to holds første kamp: 68-58 efter periodecifrene 19-17, 17-13, 20-13 og 12-15.

De første 3 perioder bar præg af små runs, hvor SISU først kom lidt foran, for derefter at blive (næsten) hentet. SISU bragte sig foran 6-0 og 11-4 med 9 point af Tea Jørgensen, der spillede med en fantastisk energi i både forsvar og angreb. Hørsholm indhentede førringen til stillingen 11-10 og perioden endte med 2 points forspring til SISU.

I anden periode fortsatte Tea scoringen, så forspringet kort før halvleg var på 36-25, men Hørsholm lukkede 2.periode pænt med en 3’er af Amalie Carnbring Bonde og 2 point af Ivana Jovanovic til halvlegsresultatet 36-30.

I 3.periode fungerede SISU’s angrebsspil Med bl.a. tre 3’ere bragte de sig foran med 19 point 54-35, inden Hørsholm sluttede perioden godt af til 56-43.

4.periode indledtes med at Hørsholm bragte sig endnu tættere på. Sidste uges topscorer for SISU, Mathilde Colding-Poulsen, havde ikke scoret før næstsidste minut af 3.periode, men hun sørgede for at holde SISU inde i kampen bl.a. med en vigtig 3’er godt 2 minutter før slut, hvor Hørsholm ellers var nede på kun at være 8 point bagud. Iben Soltau gjorde også en god figur for Hørsholm og fik gang i sine scoringer i anden halvleg med 16 af sine 18 point scoret fra 3.periodes slutning og kampen ud.

En ganske underholdende og intens kamp. Gennem hele kampen var begge holds forsvar aggressivt og tæt. Måske var det også grunden til en lav score og et forholdsvis stort antal turnovers? De to amerikanske centere, Tori Lehr og Joy Burke, holdt hinanden godt i skak.

Topscorer for Hørsholm var Iben Soltau med 18, mens Ivana Jovanovic havde 12 og Joy Burke 11 point.

For SISU havde Tea Jørgensen 22, Kiki Lund 12 og Tori Lehr og Katrine Dyszkant (der var her, der og allevegne) hver 10 point.

Taget løftede sig i Nørrebrohallen

06.10.2014

Stevnsgades Superwomen var lørdag eftermiddag værter i dagens opgør i Dameligaen mod Lemvig Basket.

Inden kampen var der en vis usikkerhed om, hvordan de to hold ville matche hinanden. Begge hold har skiftet ud på nøglepositioner med særdeles kvalificerede erstatninger.

Rammen var lagt i Nørrebrohallen med Saturday Night Basketball og mere end 200 mennesker på lægterne.

1. periode 24-26: Lemvig lægger ud som lyn og torden og bringer sig i front med 0-8 efter 1:30. De næste to min er Stevnsgades Jordan Sullivan en mands hær og bringer med ni point nogenlunde balance i regnskabet til 9-13. Lemvig trækker igen lidt fra til stillingen 15-23 efter 7:29. Det virker som om Stevnsgade har svært ved at komme til de rigtige afslutninger i denne periode.

Resten af første periode står der imidlertid Hanna Sheikh og Ida Tryggedsson Preetzmann på, så første periode slutter 24-26. En første periode med fuld knald på, hurtige afslutninger, hårdt arbejde af begge hold og overraskende med Lemvig som ledende reboundere i begge ende.

2. periode 23-18: Igen kommer Lemvig bedst fra start og lynhurtigt efter 1:23 har de bragt sig foran 24-33. Langsomt men solidt æder Stevnsgade Superwomen sig ind på gæsterne med pres på bolden, fokuseret forsvar og mere tålmodighed i angrebsspillet. Det betyder, efter 5:26 i anden periode kan Ida TP bringe Stevnsgade foran med 40-37. De fire minutter ender 16-4 til Stevnsgade.

Resten af en knaldgod periode med basketball på højt niveau bytter holdene point og stillingen ved pausen er en snæver Stevnsgade føring 47-44.

I pausen havde de mange tilskuere mulighed for at stifte bekendtskab med Stevnsgades nye professionelle dansere ”Stevnsgade Fly Girls”.

3. periode 17-19: Lemvig kommer for tredje gang bedst ud på banen og bringer sig midt i perioden foran med fire points. Igen viser der sig samme billede som i de forrige perioder. Lemvig bedst fra start og Stevnsgade Sueprwomen æder sig ind på Lemvig og bringer balance i tingene og igen foran med 64-60 efter 8:14.

Perioden slutter 64-63 og der er ved at opbygge sig en spænding i hallen før sidste og afgørende periode. Hele den højt intensive kamp med aggressivt spil fra begge hold dufter af en spændende sidste minuts afgørelse.

4. periode 20-19: For fjerde gang i kampen kommer Lemvig bedst ud – laver et 9-0 run på værterne - og bringer sig efter 1:26 foran med 64-69. Samme billede som i de tre foregående perioder viser sig igen, da Hanna Sheikh med en 3´er udligner kampen efter 5:59 til 75-75. I begyndelsen af perioden bliver Lemvigs pointguard og spillende ass. coach Ivana Udovalieva ramt i hovedet af en medspiller og må udgå nogle minutter, mens blod tørres af. Men hun er sej og fortsætter med bandage om hovedet.

Stevnsgade går de næste min lidt i stå angrebsmæssigt, der bliver taget et par forkerte beslutninger og da Lemvig bringer sig foran med 78-82 med 1:25 igen af kampen kalder Stevnsgades coach Igor Gavrilovic timeout. Mere end et minut går uden scoringer.

Med 0:14 igen af kampen scorer Ida TP for værterne til 80-82 og Lemvigs coach Peter Jensen kalder en timeout. Stevnsgade skal nu helst stjæle eller hurtigt fejle, da Lemvig kan køre uret ned. Lemvigs Ivana Udovalieva dribler mod højre og forsøger at aflevere, men Stevnsgades Jordan Sullivan stjæler afleveringen, dribler til kurven og udligner kampen med 0:08 igen. Jublen er stor på tilskuerpladserne. Det trækker op til en over time.

Lemvigs coach Peter Jensen kalder efter scoringen timeout med 0:08 igen. Lemvig får bolden i siden på Stevnsgades banehalvdel. Med 0:04 stjæler Stevnsgades Ida TPimidlertid bolden og så går det stærkt mod Lemvigs kurv. Skarpt forfulgt tager hun bolden til kurven i et venstre hånds lay-up – gør det onde mod Lemvig - og scorer, da tiden løber ud. Sejrsbrølet i Nørrebrohallen er ved at få taget til at løfte sig. What a game – what a finish.

Stevnsgade Superwomen vinder med 84-82.

Ser man på statistikkerne efter kampen er det helt lige – netop som kampen, både med skudprocenter, steals, turn-overs og rebounds. To gode hold i top underholdning. Hos Lemvig lagde man specielt mærke til Natalie Day med 33 point, 14/14 fra straffelinje og 10 rebounds. Hende kommer vi til at høre meget mere til i løbet af sæsonen.

Pointene fordelte sig således:

Lemvig Basket: Natalie Day 33, Joanne Miller 16, Ivana Udovalieva 9, Emily White 8, Helle Vendelboe Kristiansen 8, Okako Adika 6, Nanna Skovgaard Hansen 2.

Stevnsgade Superwomen: Ida Tryggedsson Preetzmann 24, Hanna Sheikh 23, Jordan Sullivan 22, Alberte Alsø Dokkedal 6, Simone Ceccardi 5, Etta Andersen 2 og Cecilie Homann 2.

Falcon BMS vinder i Büllen

05.10.2014

I en tæt og tempofyldt kamp vandt Falcon BMS lørdagens kampe over Aabyhøj IF.

I kampens første minutter har begge hold svært ved at få bolden i kurven og efter 5 minutters spil er stillingen blot 4-6 til de århusianske gæster - men derfra begynder bolden at finde vej gennem nettet og specielt Aabyhøjs amerikaner, Nicole Ballestero får sat en masse skud. Hun slutter 1. periode med 12 points og sikre Aabyhøj et forspring på 12-18.

I starten af 2. periode trækker gæsterne endnu mere fra, alt i mens Falcon BMS har mere end svært ved at få angrebet til at fungere. Midtvejs i perioden er Aabyhøj oppe med 13 points (19-32), men efter en timeout får hjemmeholdet bedre styr på aftalerne og laver i de efterfølgende tre minutter et run på 10-0, blandt andet efter tre steals af Sarah Sofie Mortensen. Ved pausen er kampen derfor igen helt lige, 40-42.

I 3. periode lukker begge hold rigtig godt af i forsvaret, hvilket gør at perioden bliver utrolig pointfattig - blot 9 points til hvert hold (49-51), men spændingen er 100% bevaret inden kampens sidste 10 minutter.

Falcon BMS starter 4. periode med en 3-pointsscoring af Marie Normann Gadeberg og bringer sig for første gang siden 1. periode foran i kampen. Aabyhøj svarer dog hurtigt igen og føringen tipper efterfølgende frem og tilbage, indtil Elisabeth Brynaa Hansen i midten af perioden sætter to 3-pointsscoringer i træk og bringer Falcon BMS foran 68-60. Med halvandet minut tilbage er stillingen 72-63 og hjemmeholdet kan begynde at ”dufte” sejren, men Aabyhøj har absolut ikke tænkt sig at give op uden fight! De sender Falcon BMS spillerne på straffekastlinjen, hvor det bliver til hele 6 brændte skud på 10 forsøg! Samtidigt får Aabyhøj selv fundet vej til kurven og de når at reducere hjemmeholdets forspring til 72-70, inden det lykkes Falcon BMS spillerne at lukke kampen og sikre en sejr på 76-71.

Mest iøjnefaldende spillere for hjemmeholdet var Elisabeth Brynaa Hansen (29 points og 28 effektivitet) og Sarah Sofie Mortensen (26 points, 14 rebounds og 42 effektivitet). Hos gæsterne var det især amerikanske Nicole Ballestero (31 points og 21 effektivitet) og Kia Fisker (10 points og 14 rebounds) som gjorde sig bemærket.

Gratis adgang til SISU - Hørsholm 79ers søndag eftermiddag

04.10.2014

Når de danske mestre fra sidste sæson søndag eftermiddag tager i mod Hørsholm 79ers i Kildeskovshallen, er der gratis entre.

Kampen er den første hjemmekamp for dameholdet i dameligaen. De fire-dobbelte, dobbelte (pokal og DM) mestre, SISU, tager imod ærkerivalerne fra Hørsholm. Hørsholm har oprustet til denne sæson. De klarede på en god anden halvleg sidste weekend at få en komfortabel sejr i hus over Falcon. Bl.a. gjorde amerikanske Joy Marie Burke, serbiske Ivana Jovanovic og Iben Soltau (tidligere SISU) det godt for Hørsholm. Spændende at se, hvordan SISU vil klare udfordringen fra Hørsholm.

SISU spillede sidste weekend mod Amager, hvor de kom lidt i stormvejr mod Amagers 3p’s skytter i 3.periode. På en solid indsats til sidst lykkedes det dog SISU at hive en 7-points sejr hjem, hvor bl.a. unge Mathilde Colding-Poulsen imponerede med 23 point og et par afgørende steals. SISU byder velkommen til Jeanett Sørensen, Tori Lehr, Julie Kongeskov og Kailey Colonna, der er nye spillere i forhold til sidste sæson.

Der er Tip-off kl. 15:00 og med gratis entre er det bare at møde op og se 2 af de bedste damehold i Danmark i aktion.