Nyheder

Hørsholm 79ers vandt næsten ubesværet over SISU i Kildeskovshallen

26.01.2016

SISU leverede en noget ujævn indsats i søndagens kamp mod Hørsholm. De første minutter af kampen virkede Hørsholm skræmmende stærke. Først på bolden, over SISU konstant, med hurtige scoringer til følge. 2–11 stod det i løbet af små 3 minutter, men det var heldigvis nok til at vække sejrsviljen hos SISU.

Resten af første periode kæmpede SISU det bedste, de havde lært og det bedste, som de har vist i den del af sæsonen, hvor de har været uden rutinerede guards. Det lykkedes SISU at hente Hørsholm ved at øge tempoet og vise lovende takter i både forsvar og angreb. Olivia Applewhite kørte som sædvanlig på, mens Julie Ilsby viste godt initiativ og udfordrede Hørsholm flittigt. Hun havde 6 point i perioden og bidrog til at SISU fik indhentet Hørsholm. Perioden endte dog 21–23 til Hørsholm. Hørsholm var meget aggressive i forsvaret, hvilket indtjente dem kampens første 7 fejl.

I anden og tredje periode holdt Hørsholm SISU i et knusende jerngreb, der gjorde, at SISU kun kunne levere 7 point i anden og 8 point i tredje periode, hvor det endda længe så ud til en endnu lavere score for SISU.

Periodecifrene blev 7–17 og 8–18, således at kampen stod 36–57 ved afslutningen af tredje periode.

I fjerde periode slap Hørsholm naturligt lidt af presset samtidigt med at SISU vågnede lidt op igen. Perioden endte 14–16 og kampen altså 50–73.

For Hørsholm scorede Ivana Jovanovic nemt 16 point, mens
Lena Svanholm havde 12 point på kun 16 minutter.

For SISU scorede Olivia Applewhite over halvdelen af sit holds point, nemlig 26, og tog samtidigt 18 rebounds.

SISU spiller i Virum på fredag, mens Hørsholm 79ers er i aktion allerede onsdag aften som vært for BK Amager.

SuperWomen slår Lemvig Basket

25.01.2016

Stevnsgade SuperWomen fortsat på 1. pladsen efter gyser i Nørrebrohallen mod Lemvig Basket.

Søndag eftermiddag bød på et nyt topopgør i Nørrebrohallen - og denne gang et helt speciel opgør, nemlig revanchen mellem sidste weekends pokalfinalister Stevnsgade og Lemvig.

Pokalfinalen bød på noget af det bedste damebasket der er set i Danmark i meget lang tid - kunne de to hold gøre det igen og kom Lemvig sultne til Nørrebro ?

Lemvig stillede op uden den skadede superstjerne Kaitlyn Mathieu, som blev topscorer i pokalfinalen med 30 points, umiddelbart et kæmpe tab - men det skulle vise sig, at Lemvig kunne uden Kaitlyn.

Stevnsgade kom bedst fra start. Høj intensitet, godt forsvar og 5 - 0 efter efter 1 min. Herefter faldt intensiteten og Lemvig kom langsomt, men sikkert, ind i kampen. Stærkt spil af Okako Adika (som blev topscorer for Lemvig) og 5 - 0 blev til 5 -9 midt i perioden.

Stevnsgade kom stærkt tilbage og med intensiteten kom scoringerne. Med bl.a 2 flotte 3'ere af Maja Gerlyng-Hansen (20 points i alt og topscorer for Stevnsgade) lukkede Stevnsgade 1 periode  stærkt. De vinder perioden med 23 - 15 (og fejlstatistikken med 6-2. Initiativ koster).

2.  periode startede som en lidt rodet affære. Ingen af holdene kunne få gang i spillet. Stevnsgade fortsatte med aggressivt forsvar og Lemvig er fortsat i zoneforsvar.

En flot 3'er fra Alberte Dokkedal og 28 - 17 midt i perioden. Igen kommer Lemvig godt tilbage og efter scoringer fra Okako Adika og Gillian Abshire er stillingen 30  26 med kort tid tilbage af perioden. Stevnsgade slutter perioden bedst af og scoringer af Alberte Dokkedal og Maja Gerlyng gør - sammen med et fantastisk drive fra Katrine Dyszant - at Stevnsgade går til halvleg med en føring på 38 - 27.

En lidt rodet periode, hvor Stevnsgade igen havde mest initiativ. Stevnsgade vinder perioden samlet med 15 - 12 og - igen - fejlstatistikken 6 - 2.

3.. Periode startede lidt nervøst med en del missede skud fra begge hold. En meget lang 3'er fra Maja Gerlyng-Hansen bringer Stevnsgade på 41-29 og Stevnsgade virker til at have styr på det. Lemvig kommer dog langsomt tilbage, igen. 41-29 bliver til 45-37 efter godt spil af Lemvig. Stevnsgades Coach Igor Gavrilovic tager timeout midt i perioden for at få intensiteten op – og det hjælper med det samme. Der dømmes 5 sekunder på Lemvig og på det efterfølgende angreb sænker Ida Preetzmann en lang 3’er, flot assisteret af Anna Sofie Åström. 48-37 til Stevnsgade. Igen kommer Lemvig tilbage – og med 2.15 igen er stillingen 48-45 i Stevnsgades favør. Spændingen er i den grad tilbage i kampen. De sidste 2 minutter byder på flot angrebsspil fra begge hold og perioden slutter med ikke mindre end 5 trepointsscoringer i træk. Ida Preetzmann og Maja Gerlyng-Hansen sænker 2 meget lange 3’ere til stillingen 54-45. Okako Adika og Renka Fejes svarer dog hurtigt igen, så med 10 sekunder tilbage af perioden er stillingen 54-51 til Stevnsgade. Perioden slutter med en virkelig lang 3’er – igen fra Maja Gerlyng-Hansen – så Stevnsgade går til kampens sidste pause med en føring på 57-51. Rigtig flot angrebsbasket fra begge hold.


4. periode går i gang – og man har på fornemmelsen at Stevnsgade har et ekstra gear, og kan skrue op for intensiteten. Spillet er dog rodet i begge ender af banen og igen kommer Lemvig langsomt tættere på. Stevnsgade har en periode, hvor de ikke kan få styr på angrebet. Der bliver brændt en del tætte skud og pludselig er føringen via 62 – 57 vekslet til 62-62 efter endnu en lang 3’er – denne gang fra Helle Vendelbo. 6 minutter igen og helt lige.

Og endelig gang i publikum, som støtter Stevnsgade på bedste vis ! Stevnsgade kommer på 67-64 efter et stærkt drive Fra Tea Jørgensen – Lemvig svarer hurtigt igen med endnu en 3’er. 67 – 67 og 1 minut igen – super spænding og virkelig gang i publikum.

En forløsende 3’er fra Maja Gerlyng-Hansen efter flot assist fra Tea Jørgensen og Stevnsgade på 70-67 med 42 sekunder tilbage. Time out til Lemvig. Lemvig går direkte på banen og smider bolden væk. Stevnsgade holder på bolden indtil Tea Jørgensen bliver fejlet med 12 sekunder igen. 2 straffe. Hun scorer på det første og misser det andet. Stevnsgade tager rebounden – men misser 1 meter fra kurven. Lemvig på bolden og ny timeout. Gillian Abshire fra Lemvig scorer endnu en lang 3’er og stillingen er 71-70 med 4 sekunder igen. Lemvig presser – Stevnsgade får bolden på banen til Hanna Sheikh som bliver fejlet. 2 straffe. Hanna scorer på det andet til 72-70 som bliver kampens resultat. Stevnsgade er Suverænt i spidsen for dameligaen – og Lemvig er fortsat det hold de har haft størst udfordringer med at spille imod.

Topscorer for SuperWomen blev  Maja Gerlyng-Hansen med 20 point. For Lemvig scorede Okako Adika 19 point.

OT-sejr til BK Amager efter et forrygende comeback

25.01.2016

Efter en forrygende start af BK Amager overtog Virum GO DREAM stille og roligt styringen og fik vendt 17-6 til 21-29. Virum fastholdt kontrollen og et forspring på ca. 10 point frem til godt 2 minutter før slutfløjtet, hvor hjemmeholdt fik vendt 64-76 til 78-78 og dermed tvang kampen ud i overtid.

Efter en intens fight med stillingerne 80-80, 83-83 og 84-84 efter godt 3 minutter fik BK Amager et lille overtag i slutminutterne og sikrede sig sejren med 95-90. 

BK Amager starter som lyn og torden og tvinger med et 7-0 run gæsterne til at tage en timeout efter små 2 minutter. Hjemmeholdet fortsætter dog presset og knap midtvejs i perioden er stillingen 17-6. Herefter mister BK Amager initiativet og med et 9-0 run får Virum bragt sig foran 19-21 efter 1. periode.

Virum fortsætter i indledningen af 2. periode og får skabt sig en 8 points føring 21-29 inden BK Amager igen kommer i gang. Virum bevarer dog føringen resten af perioden, og gæsterne fører 37-45 ved halvleg.

Billedet ændrer sig ikke efter pausen. Virum kontroller kampen og har hele tiden et forspring på ca. 10 point. Virum vinder 3. periode med 14-18 og fører med 51-63 inden sidste periode.

De fleste tilskuere i Amagerhallen denne eftermiddag levnede vist ikke hjemmeholdet mange chancer for en sejr, og det så da også ud til at Virum GO DREAM ville tage en sikker sejr, da Virums Emma Braunstein med små 2 minutter tilbage sænker en 3’er til stillingen 61-74. Men med et fantastisk comeback anført af Catharina Palm med tre 3 point scoringer og 2-2 fra staffelinjen får hjemmeholdet reduceret til 75-78, og holdet har bolden ved sidelinjen med 8 sekunder tilbage. Bolden havner hos BK Amagers Portia Durrett, som på buzzeren bliver fejlet i et 3 points forsøg. Portia omsætter sikkert alle 3 straffekast til point og bringer dermed kampen i overtid.

Kampen er helt lige 84-84 med små 2 minutter tilbage, hvor BK Amagers Emilie Fogelstrøm sætter en 3’er og følger op med en hurtig 2’er til stillingen 89-84. Virum får reduceret til 89-88 med mindre end 1 minut tilbage. Virum fejler få at nå op, men BK Amager scorer 6-6 fra straffelinjen i de sidste sekunder, og holdet vinder kampen 95-90 (19-21, 18-24, 14-18, 27-15, 17-12).

Topscorer for hjemme- og udebanehold:  

BK Amager: Catharina Palm 44, Portia Durrett 21, Emilie Fogelstrøm 10, Melanie Elmgreen 8, Emilie Keller 6, Ida Klussmann, Rikke Andersen og Maria Brask alle 2

Virum GO DREAM: Melissa Gilkey 24, Nikoline Østergaard 19, Valerie Driscoll 12, Kyani White 11, Ellen Iversen 10, Emma Braunstein 8, Ansofie Schirmer 4, Pauline Lausten 2

BK Amagers næste kamp er på onsdag den 27. januar kl. 20.30, hvor holdet møder Hørsholm 79’ers i Hørsholm Hallen. Virum GO DREAM tager i mod Sisu fredag den 29. januar kl. 20.00 i Virum Hallen.

Pokalfinalen afgjort

17.01.2016

Lørdagens pokalfinale foran 2000 tilskuer i Forum Horsens bev vundet af Stevnsgade SuperWomen der i en rigtig velspillet og spændende finale besejrede Lemvig Basket med 85-77 (20-21, 19-19, 20-14, 26-23).

Det var 2. år i træk at pokaltitlen gik til holdet fra Nørrebrohallen.

Pokalfighter blev SuperWomens, Hanna Sheikh der udover hæderen også satte 24 point på tavlen. Det samme gjorde Ida Preetzmann, mens topscorer for Lemvig basket blev Kaitlyn Mathieu med 30 og Ivana Udovalieva med 19 point.

SuperWomens fast fotograf Robert Dines Rasch var også på plads i Forum Horsens og har sendt disse fotos fra kampen. 

Tre på stribe til Lemvig

13.01.2016

For tredje gang på blot en måned spillede Lemvig og Åbyhøj mod hinanden onsdag aften. Og endnu en gang blev det til en sejr til Lemvig, men det blev også denne gang en sejr der skulle arbejdes hårdt for at hente i hus.

Åbyhøj mødte op i Lemvig uden et par væsentlige profiler, men holdet løftede sig kollektivt, og særligt i første halvleg havde de godt fat i hjemmeholdet. For Lemvig lykkedes det at få mange spillere i gang efter julepausen, men det var også tydeligt, at der er lidt at arbejde med frem mod pokalfinalen på lørdag.

Onsdagens kamp startede rodet for begge hold, og for mange bolde blev smidt væk. Lemvig udnyttede et fysisk overtag til at starte flere fast-breaks og bygge en lille føring op. Mod slutningen af perioden skifter Åbyhøj til gengæld gear tempomæssigt og går fra 8-5 til 8-11. Den føring holdes til en pauseføring på 10-13.

Gæsterne holder fast i overtaget fra starten af anden periode, hvor Lemvig misbruger for mange muligheder, samtidig med at Åbyhøj er godt skydende og effektive i deres offensiv. Begge hold får som perioden går bedre gang i scoringerne, og afstanden mellem dem er meget stabil. Åbyhøj får i første omgang udbygget føringen, men to 3ere fra Helle Kristiansen og Gillian Abshire bringer afstanden tilbage på tre point ved 20-23 midt i perioden. I periodens sidste minutter udveksler holdene point, og Åbyhøj kan gå til halvleg med en føring på 31-35.

I tredje perioder tipper kampen. En god start af Lemvig giver dem et overtag, som hurtigt omsættes til point. På blot et minut bringer hjemmeholdet sig foran 37-35, og føringen gives ikke tilbage mere i kampen. Tory Waldner er kampen igennem stærk inside med en stribe rebounds og blocks, og da Kaitlyn Mathieu også melder sig ind i kampen med 10 point i tredje periode, så bliver det svært for Åbyhøj. Lemvig viser godt forsvar, som omsættes til godt angreb, og mange spillere byder ind i begge ender af banen.

Åbyhøj er et skridt bagefter i den første del af perioden, og først da Lemvig er foran 51-37 bliver der sat en prop i igen. Afstanden bliver begrænset lidt, men Lemvig kan alligevel gå til pause foran med 55-44.

I de sidste 10 minutter kæmer Åbyhøj for at komme tilbage i kampen igen og lukke hullet. Og i de første minutter lykkes det meget godt. Dels holdes Lemvig væk fra scoringer og samtidig finder flere af de grønne gode skud frem igen. Lemvig scorer ikke i de første fire minutter af perioden, og det udnytter gæsterne til at bringe afstanden ned på 57-52. Men så vågner Lemvig igen og anført af Ivana Udovalieva stabiliseres spillet og føringen kommer ikke for alvor i fare.

Lemvig vinder kampen med 73-61 og fik dermed bygget noget selvtillid op inden pokalfinalen.

Lemvigs point: Ivana Udovalieva 25p, Tory Waldner 13p (8 blk), Kaitlyn Waldner 12p (10 reb), Okako Adika 11p, Gillian Abshire 7p (8 reb), Helle Kristiansen 5p

Åbyhøjs point: Camilla Andersen 14p, Julie Høier 12 (11 reb), Sophie Kjems-Krognos 10p, Bianca Christiansen 10p, Caroline Wich 7p, Amalie Carlsen 4p, Tanja Laursen 3p, Freja Vissing 1p

Sikker BK Amager sejr over Hørsholm 79ers

13.01.2016

Der var lagt op til en lige og spændende dyst i Amagerhallen mellem BK Amager og Hørsholm 79ers.

Holdene lå side om side i tabellen begge med 5 sejre og 6 nederlag, og Hørsholm 79ers afgjorde sæsonens første indbyrdes møde i Hørsholm Hallen i kampens sidste minutter til egen fordel.

Men spændingen udeblev helt. Med aggressivt forsvarsspil stressede hjemmeholdet Hørsholm 79ers til mange turnovers, og i det hele taget havde gæsterne svært ved at komme til kvalificerede afslutninger kampen igennem. Det resulterede i en sikker BK Amager sejr på 77-52 (17-12, 20-11, 24-13, 16-16).

BK Amager mangler træfsikkerhed i kampens indledning, hvilket Hørsholm udnytter og bringer sig foran 0-4. Efter små 3 minutter åbner Emilie Keller scoringen for hjemmeholdet og får med 2 tre’ere i træk bragt BK Amager foran 6-4. Hørsholm svarer igen bringer sig foran 6-9 knapt halvvejs i perioden, men BK Amager får bedre kontrol med afslutningerne, og efter et 11-3 run er stillingen 17-12 til hjemmeholdet efter 1. periode.

BK Amager forsætter overtaget i starten af 2. periode og bringer sig på 23-12 inden Hørsholm 79ers igen kommer på tavlen. Gæsterne kæmper for at komme tilbage. Holdet får efter små 6 minutter reduceret til 28-19, men tættere kommer de ikke. BK Amager vinder perioden 20-11, og kan dermed gå til pause med en 37-23 føring.

BK Amager er klar fra starten af 2. halvleg, og med et 12-2 run til stillingen 49-25 midtvejs i perioden afgør hjemmeholdet reelt kampen. Den resterende del af perioden bytter holdene point til stillingen 61-36 inden 4. og sidste periode.

Hørsholm får med et 7-0 run reduceret til 61-43 og øjner muligheden for et comeback. BK Amager bevarer dog den fulde kontrol med kampen, og perioden ender 16-16. Slutresultatet bliver således en sikker hjemmesejr på 77-52

Med sejren rykker BK Amager op på 4. pladsen i Dameligaen 2 point foran Hørsholm 79ers på 5. pladsen.

Der er pause i Dameligaen i den kommende weekend på grund af pokalfinalen på lørdag i Horsens, så BK Amager’s næste kamp er lørdag den 23. januar kl. 14.30, hvor Virum Go Dream kommer på besøg i Amagerhallen. Hørsholms 79ers møder Sisu ude søndag den 24. januar kl. 15.00 i Kildeskovshallen.

Topscorer for hjemme- og udebanehold:

BK Amager: Emilie Keller 18, Catharina Palm og Portia Durrett begge 13, Emilie Klint 11, Emilie Fogelstrøm 8, Melanie Elmgreen 5, Maria Brask 3, Rikke Andersen, Josefine Vincents og Cecilie Tvede alle 2

Hørsholm: Ivana Jovanovic 13, Nathalie Toft 8, Line Piechnik, Frederikke Mollerup og Maria Pedersen alle 7, Lena Svanholm 4, Emelie Bornemann og Josephine Tullin begge 3

Stevnsgade SuperWomen i ny forsvars storsejr

13.01.2016

Der var tale om intet mindre end et vaske ægte topopgør mellem Dameligaens nr. 1 Stevnsgade SuperWomen og nr. 2. Virum Go Dream, der fandt sted i Nørrebrohallen tirsdag aften foran ca. 175 tilskuere – et noget skuffende antal kampens hold og stillingen i Dameligaen taget i betragtning.

Gæsterne kom til dagens kamp med 9 sejre og 3 nederlag – et af dem til hjemmeholdet Stevnsgade SuperWomen, mens hjemmeholdet kun havde tabt to opgør for det samme antal kampe.

Virum har siden holdet spillede i 1. division med sine meget talentfulde unge spillertrup sidste sæson, fået forstærkninger i form Emilie Schirmer fra Hørsholm (desværre langtidsskadet), Nikoline Østergaard - der er vendt hjem til barndomsklubben efter 4 år med collegebasket i USA - og de tre professionelle amerikanere Valerie Driscoll, Melissa Gilkey og senest Kyani White.

Gæsterne må med sine forstærkninger nu betegnes som en af mesterskabskandidaterne. Derfor var der lagt op til et tæt og spændende opgør tirsdag aften.

I Stevnsgade lejren har man naturligvis stor fokus på lørdagens Pokalfinale i Forum Horsens. Men det var tydeligt vigtigt for trænerteamet at fastholde pigernes fokus på denne kamp, da den kan have afgørende betydning for hvem som slutter på førstepladsen i grundspillet, ligesom det var vigtigt at få prøvet forskellige forsvarsformer af inden pokalfinalen.

Første periode startede med at Virum Go Dream bragte sig foran, men kendetegnende for hele perioden var, at ingen af holdene ramte deres skud, men arbejdede intenst på at stoppe modstanderen i den anden ende af banen.

Via 2-4, 4-6, 7-7 og 8-12 bragte Ida Tryggedsson Preetzmann balance i tingene i sidste sekund af første periode til periode stilling 14-14.

Dermed var al balance i resten kampen slut. Anden periode skruede Stevnsgade SuperWomen op for gassen i forsvaret og med en forrygende forsvarsindsats holdt de Virum Go Dream fra at score en eneste gang ud over på 7 straffer. Fra 14-15 rykkede hjemmeholdet fra med et 14-2 run. Ikke fordi angrebsspillet var særligt flydende eller homogent, men forsvarsspillet var solidt og klogt.

Virum Go Dream måtte arbejde hårdt for at komme til afslutninger og slippe af med bolden på en fornuftig måde. Fra 28-21 efter 6:51 gik der igen stilstand i scoringen. Perioden sluttede 18-7 og dermed en halvlegsføring til hjemmeholdet på 32-21. På papiret var kampen stadigt helt åben.

Efter pausen hænger Virum Go Dream på. De får en del inside spil og udrebounder Stevnsgade SuperWomen. Så efter 3:30 bragte Melissa Gilkey afstanden ned til 34-27. Men igen kværnede hjemmeholdets aggressive forsvar løs, hvilket i anden halvdel af perioden gjorde, at Virum blev presset til en del turn-overs med fastbreak til følge.

Fra 34-27 blev det på knapt to minutter til 45-29. Tilskuerne fornemmede at resten af kampen ville være op af bakke for Virum Go Dream. De mistede gejsten og troen på et comeback i slutningen af perioden og blev straffet derfor.

Perioden slutter 19-12 og dermed var stillingen 51-33 inden sidste periode.

Fjerde periode afprøvede Stevnsgade flere forsvarsformer, hvilket fungerede udmærket og gav hjemmeholdet adskillige fastbreaks. Hjemmeholdet kørte videre i samme høje tempo og vandt fuld fortjent perioden 20-14 til slutstillingen 71-47.

Stevnsgade SuperWomen har spillet mange perfekte forsvarskampe, men mangler stadigt gennem en hel kamp at få angrebsspille til at flyde homogent. Virum Go Dream havde ikke en af deres bedste dage, men led også under at Stevnsgade som det eneste hold i ligaen kan skifte samtlige spillere ind uden at gå ned i tempo eller kvalitet.

Kigger man på statistikken skyder Stevnsgade kun 27 % bag 3´er linjen, men Virum slet ikke scorer på et eneste af 17 forsøg. Virum vinder det offensive reboundspil 18-10.

For Virum Go Dream scorede Valerie Driscoll 13 point (16 rebounds heraf 8 offensive), Melissa Gilkey 11, Nikoline Østergaard 9, Kyani White 7, Caroline Schultze 3, Annsofie Schirmer 2 og Pauline Lausten 2.

Hos Stevnsgade SuperWomen kom alle spillere på tavlen. Ida Tryggedsson Preetzmann scorede 15 point (4 steals), Elisabeth Brynaa Hansen 12 (6 rebounds), Alberte Alsø Dokkedal 12, Maja Gerlyng 11, Kasia Dyszkant 8, Simone Ceccardi 3, Tea Jørgensen 2 (6 rebounds), Mie Ceccardi 2, Freja Boel 2, Sofia Åström 2 og Hanna Sheikh 2.

BK Amager vandt ubesværet over SISU

11.01.2016

SISU stillede op til dagens kamp med to erfarne guards på skadeslisten. Både Amalie Carnbring Bonde og Camilla Blands sad desværre ude igen med henholdsvis knæ- og ankelbesvær. I efteråret mistede SISU andre tre guards, så coach Roberto Velosa har grebet dybt ned i ungdomsrækkerne og fundet en stribe lovende, unge spillere.

Efter et par minutter stod det 3–4 til Amager. Pointene scoret af holdenes bedste spiller Olivia Applewhite fra SISU og Catharina Palm Jensen fra Amager. Sille Balling kæmpede prisværdigt som ung, startende point guard for at holde sammen på SISUs spil. Amager udbyggede med aggressivt forsvar via et 0–8 run til periodens resultat 13–24.  SISU mistede lidt for let boldene, som Amager meget nemt omsatte til 2 point i en fart.

Anden periode blev ingen skøn affære. Lav score uden det store spil. 7–13 til Amager.

Lidt mere glød kom der over det i tredje periode, hvor Amager satte turboen til og vandt den første halvdel med 4–14. I den anden halvdel skiftedes holdene til at score, men forskellen var alligevel løbet op i 32–58 til Amager. SISUs 16-årige Cirkeline Rimdal stod for fire scoringer i træk. Hun turde udfordre de stærke modstandere og satte med flere gode bevægelser sine modstandere af til sikre scoringer.

SISU lykkedes bedre i den fjerde periode, hvor Amager satte Catharina Palm Jensen og Portia Durrett på bænken. Hen mod slutningen af kampen havde SISU fået reduceret til 51–69 på en solid indsats af Mathilde Colding-Poulsen. Rart at se hende tilbage i spilform. Desværre sluttede SISU ikke godt af og tillod Amager et 0–10 run til 51–79.

For Amager havde Catharina Palm Jensen 21 point, Portia Durrett 15 point og Emilie Fogelstrøm 10 point.

For SISU scorede Olivia Applewhite 20 point og Mathilde Colding-Poulsen 10 point.

BK Amager er allerede i aktion igen tirsdag aften som værter for Hørsholm 79ers, mens SISUs næste kamp bliver i Kildeskovshallen mod Hørsholm 79ers den 24. januar.

Virum Go Dream fortsat i topform ovenpå julen

11.01.2016

Lørdag eftermiddag tog Virum Go Dream mandskabet imod damerne fra Aabyhøj IF.

Et opgør hvor Virum var spået til en sikker sejr! MEN på trods af Aabyhøj’s placering i Damebasketligaen, på en sidsteplads, så havde holdet vist gode takter lige optil jul, med 2 sejre over SISU og Hørsholm, derfor havde trænerteamet fra Virum forberedt sig ekstra meget til denne kamp.

Virums agtpågivenhed kom til fyldest i flere former i løbet af kampen - først kom Aabyhøj ud fra bænken med en enorm energi og træfsikkerhed, hvilket hurtigt bragt dem foran 2-8 efter bare 3 minutter, dette rystede Virum en smule, men derefter rykkede Go Dream holdet - ikke mindst anført af holdets nye guard Kyani White. Stillingen efter først periode var 26-10.

Resten af kampen bliver aldrig rigtigt spændende, selvom Aabyhøj af flere omgange “bed fra sig”. Virum trænerteamet benyttede kampen til at få samtlige spillere i spil, og det lykkes samtlige spillere at komme på tavlen med point! Fra Aabyhøj bliver det de 5 startere der scorer alle point - pånær 3 point scoret af Amalie Torlop Carlsen. Dette kan ses på at bænken fra Go Dream holdet scorer hele 25 point mod Aabyhøj’s bænk’s 3 point.

Kampen ender med en sejr til Virum på 70-58. hvilket betyder at Virum beholder sin 2. plads i Dameligaen.

Næste kamp for Virum damerne er allerede på tirsdag, hvilket er top opgøret mod Stevnsgade, der ligger på første pladsen i ligaen - MEN det er blot 2 point der skiller de 2 hold!

Spiller profiler:

Virum Go Dream: Kyani White 13 point, 3 steals; Valerie Driscol 12 point og 13 rebounds; Ellen Iversen 12 point, 5 rebounds og Nikoline Østegaard ikke mindre end 11 assists

Aabyhøj IF: Enna Pehadzic 17 point, 3 steals; Stephanie Mannemar 10 point, 7 rebounds og Bianca Morsoe Christiansen 8 point, 2 assists

Ugens preview

02.01.2016

Coach for BK Amager, Jesper Krone forventer en svær runde i DL, da alle holdene mere eller mindre skal op i gear igen efter julepausen.

Virum GO Dream - Aabyhøj IF (lørdag kl 14.00)

Virum var solide inden jul, og dette vil de fortsat være i den resterende del af sæsonen. De har flere strenge at spille på, og en stærk trænerduo.

Åbyhøj kom igang lige inden jul, så pausen var måske ikke til deres fordel. De er ført an af ligaens bedste guard (Enna), men tror ikke det er nok mod Virum.

Virum +10

Hørsholm 79ers - Stevnsgade SuperWomen (lørdag kl. 16:00)

Deres første opgør var spændende og tæt. Denne rundes opgør mellem de to bliver også tæt. Begge hold spiller i højt tempo, og denne gang bliver udfaldet anderledes.

Hørsholm +2

SISU - BK Amager (søndag kl. 15:00)

SISU har lidt under tabet a Brooke Lemar, og når både Camilla Blands og Amalie Bonde også har været fraværende, har det været svært for Sisu at opretholde deres høje niveau.

Amager er derfor favoritter.

BK Amager +10