Nyheder

Virum Vipers vinder over Stevnsgade SuperWomen i en spændende og meget tæt kamp

Virum Vipers vinder mod Stevnsgade i tæt kamp. De tre af perioderne er meget lige, men Virum Vipers vinder kampen ved en rigtig god 3. periode.

Virum Vipers har fra starten af kampen rigtig god fart i angrebet og kommer hurtigt foran, og fx Maria Høgh gør det godt. Herefter kommer Stevnsgades Ida Tryggedsson Preetzmann i gang med nogle af sine igennem kampen i alt 27 scoringer. Stevnsgade får hurtigt reduceret og resten af perioden bliver meget lige med en føring til Virum Vipers på 14-12.

Mønstret fra 1. periode fortsætter i 2. periode. Det er fortsat  Virum Vipers’ Maria Høgh og Stevnsgades Ida Tryggedsson Preetzmann, der kommer til flest afslutninger, men også Rudiane Eduardo og Valerie Driscoll fra Virum Vipers og Marian Sheikh fra Stevnsgade har flotte afslutninger. Begge hold spiller godt sammen både i forsvar og angreb. Inden halvlegen står det 35-32 til Virum Vipers og kampen er stadig helt åben.

Halvlegspausen viser sig at give Virum Vipers rigtig god energi, mens Stevnsgade ikke rigtig får gang i det gode spil. Virum Vipers forsvaret får helt klart bedre dækket op for Stevnsgades Ida Tryggedsson Preetzmann samtidig med, at Virum Vipers Emilie Olivia Schirmer i sidste halvdel af perioden får sat 2 vigtige 3-point scoringer. Virum Vipers, der i forvejen havde et forspring på 3 point i halvlegen får udvidet dette til hele 10 point.

Inden 4. periode står det 53-43 til Virum Vipers.

I 4. periode er det Stevnsgade, der fører an. Virum Vipers har rigtig svært ved at forhindre Stevnsgades Ida Tryggedsson Preetzmann i at score point. Og efter kun 2,5 minutter af perioden har Stevnsgade reduceret til 53-50, og kampens er igen helt åbent. Virum Vipers Ellen Iversen og Emilie Olivia Schirmer kæmper hårdt i angrebet og får inden for kort scoret henholdsvis 5 og 6 point. Med 2,5 minutter tilbage af kampen står det 63-55 til Virum Vipers. Så  selv Virum Vipers  taber 4. periode med 12-15, kan holdet tage en sejr hjem på 65-58 og samtidig holde juleferie som nr. 2 i Dameligaen.

Topscorer for Virum Vipers: Maria Høgh 12, Rudiane Eduardo 12, Emilie Olivia Schirmer 11, Caitlin Ingle 11, Valerie Driscoll 10,  Elllen Iversen 5 og Frederikke Mollerup 4.

Topscorer fra Stevnsgade SuperWomen: Ida Tryggedsson Preetzmann 27, Tea Jørgensen 10, Ena Viso 8, Marian Sheikh 8, Ida Klussmann 2, Cecilie Tvede Hansen 2 og Maja Gerlyng-Hansen 1.

Virum Vipers spiller den 7. januar kl. 16.30 på udebane i Søndersøhallen mod Værløse BBK. Næste hjemmekamp er den 14. januar kl. 15.00 i Virumhallen. Her møder Virum Vipers nr. 1 Dameligaen Hørsholm 79ers.