Nyheder

Virum Go Dream vinder en komfortabel sejr over Aabyhøj IF

Virum Go Dream måtte siges på forhånd at være storfavoritter til at vinde dagens kamp, hvilket også kom til at holde stik. Virum kom hurtigt foran, og det forspring holdt de kampen ud.

I første periode kommer Virum hurtigt foran bl.a. af 2 trepoint scoringer af Frederikke Mollerup. Aabyhøj kæmper sig hurtigt tilbage i kampen ført an af en godt spillende Bianca Morsoe Christiansen. Der er stor jævnbyrdighed i forsvaret og kampen ser ud til at blive lige.

2. periode er også præget af godt holdspil fra begge hold, og fortsat rigtig god energi hos de to holds forsvar. Virum er dog hele tiden et skridt foran, bl.a. fordi det lykkedes Virum ved super godt forsvar effektivt at lukke af for Aabyhøjs normalt meget scorende spiller Mariyah Henley.

Til sidst i perioden taber Virum lidt af farten, og det udnytter Aabyhøj. Virum vinder dog perioden, og holdet er foran 26-19 ved halvlegen.

Efter pausen er holdene mere jævnbyrdige. Virum stadig dominerende, men der slækkes på forsvaret og Aabyhøj er effektive til at udnytte dette med flere gode skud. Aabyhøj får reduceret Virums forspring, så de efter 3 periode kun er bagud med 5. Kampen ser ikke ud til at være afgjort.

Afgørelsen falder dog hurtigt i begyndelsen af 4. periode, der totalt domineres af Virum både i angrebet og forsvaret, hvor særligt Valerie Driscoll får gang i scoringerne. For Aabyhøj har Mariyah Henley en god periode med hele 10 point ud af sine i alt 16 point. Det kan dog ikke ændre ved, at Virum vinder perioden med 19-11 til slutresultatet 58-45.

Topscorer for Virum GO Dream: Frederikke Mollerup 16, Valerie Driscoll 13, Nikoline Østergaard 12, Ansofie Schirmer 9, Gillian Abshire 5 og Caroline Marie Schultze 3.

Topscorer for Aabyhøj: Mariyah Henley 16, Bianca Morsoe Christiansen 12, Astrid Sturlason 7, Sophie Kjems-Krognos 5, Camilla Frommelt Andersen 3 og Emma Schwendson-Dirks 2.

Næste gang Virum Go Dream spiller kamp er mod Stevnsgade lørdag den 4. marts kl. 14.00 i Nørrebrohallen. Det er holdets sidste kamp før slutspillet, der for Virum Go Dreams vedkommende starter i semifinalen.