Nyheder

Virum GO Dream slår Aabyhøj IF

Virum GO Dream er fortsat ubesejret efter sejr over Aabyhøj IF i lørdagens kamp.

En meget kold Åbyhallen lagde i dag gulv til dagens top mod bund opgør, hvor de danske mestre kom på besøg.

1. periode: Virums fysisk stærke hold sad fuldstændigt på perioden, som de vandt 16-4. Aabyhøj skabte ikke mange åbne chancer og så er det svært at score point.

2. periode: Fra periodens start kom Aabyhøj bedre med kom på 9-16, Virum svarede dog hurtigt igen til 9-21. Aabyhøj fortsatte det bedre spil og kom på 15-23 midt i perioden. Men Virum holdt føringen perioden ud og førte 31-21 ved halvleg. Aabyhøj vandt dog perioden 17-15 og varmen steg lidt i den kolde hal.

3. Periode: Her var det samme billede. Virum holdt føreringen omkring de 10 point hele perioden. Spillet var ok ligesom i 2 periode. Virum vandt perioden med 17-16 og førte med 11 point inden 4 periode.

4. Periode: De to første minutter af 4 periode var meget lige, men anført Camilla Andersen kom Aabyhøj tilbage i kampen på 54-55 og havde også et par chancer for at udligne, men da Emma Braunstein, som lige var kommet på banen, lavede en flot 3 med 1,30 igen og bragte Virum foran 60-55 stoppe Aabyhøjs comeback og Virum kørte sejren hjem 63-55.

Topscorer Virum GO Dream: Nikoline Østergaard 15 point, Valerie Driscoll 15 point
Topscorer Aabyhøj IF: Mariyah Henley 15 point, Astrid Sturlason 12 point