Nyheder

Virum GO Dream slap speederen, men hev sikker sejr i land

Virum GO Dream førte 37-8, men en justering i forsvaret bragte Hørsholm 79ers tilbage i kampen.

Hjemmeholdet førte efter første periode 25-8, og det forspring var midt i anden periode øget til 37-8. Det lignede ren massakre, men så begyndte Virum-spillerne at lave fejl på stribe i både afleveringer og afslutninger, og på en energisk fight scorede Hørsholm 13 point i træk og var dermed kun bagud 21-37 ved pausen.

Resten af kampen var jævnbyrdig, og slutresultatet blev en sejr på 69-49 til Virum.

Virums bedste var ubetinget Ellen Iversen, der tegnede sig for en stribe 3 point-scoringer. Også en fin hjemmebanedebut til Gillian Abshire. Den amerikanske nyerhvervelse er teknisk dygtig, træfsikker og hurtig og har et lavt tyngdepunkt, der gør det svært for modstanderne at stoppe hende.

For Hørsholm fik coach Jesper Krone, som nævnt korrigeret og øget fighter viljen i forsvaret, samt fandt den direkte vej til kurven i Virums ende. Så kampen endte med, at blive spændende hvilket ikke umiddelbart kan ses af resultatet.

De scorende spillere blev blot en håndfuld fra hvert hold:  

Virum GO Dream: Ellen Iversen 21, Nikoline Østergaard 18, Gillian Abshire 17, Valerie Driscoll 10 og Emma Braunstein 3 point.

Hørsholm 79ers: Maryah Sydnor 14, Ivana Jovanovic 13, Emilie Bornemann 11, Maria Forsman Pedersen 6, Line Piechnik 5 point