Nyheder

Værløse hænger i, lige til det sidste mod SISU

Dameligaen ser ud til i år at kunne blive en meget åben og lige affærer. På papiret burde BK Amager og Hørsholm 79ers være bredest og stærkest; men det ser ud som om, at flere af holdene kan drille i enkelte kampe.

Her i de første 2-3 runder, har BMS Herlev Wolfpack overrasket super positivt, hvor man har slået SISU og været meget tæt på, at tage skalpe fra og hos favoritterne Amager og Hørsholm. Lemvig Basket har en del danskere på holdkortet og det vil tage lidt tid, inden et helt nyt hold fra det vestjyske, er helt oppe i gear.

Værløse har ligaens bedste post spiller i Julianna Okosun og til tider ligaens bedste scorer i Frida Formann. Begge spillere er nogle af de største talenter vi har fostret i længere tid. De er begge med i damelandsholdstruppen. Skynd jer ud i hallerne og nyd de to, for de stikker formodentlig begge over Atlanten, hvor Juliana allerede har accepteret et spændende tilbud fra Marquette University fra Big East, én af de 4-5 bedste divisioner i USA.

Aftens kamp var en kamp mellem to unge mandskaber, hvor SISU burde have en fordel i Ida TP og Taylor Gleason; men Værløse med en stamme, som har spillet sammen rigtig længe, spillede op til dans.

Profilerne fra Værløse – Frida og Julianna, volder hele tiden hjemmeholdet problemer. Helene Dalsgaard gør et acceptabelt forsøg inside; men ude på banen driller Frida den skiftende SISU match-up. Første periode ender 12-9 og begge coaches får brugt store dele af deres materiale.

Billede fortsætter i 2. periode – SISU forsøger at sætte tempo; men får aldrig omsat overtal og steals eller stops til at skabe afstand til Værløse. Der er mange gode match-ups i kampen. U18 landsholdsguard Asta Blauenfeldt sætter hele tiden tempo og kommer ind i modstandernes felt. Yderligere to SISU spillere Anna Clara Mogensen (AC) og Asta Rønsov med hhv. 10 og 11p i kampen, kommer begge ind og bidrager til at hjemmeholdet kan holde en lille afstand til gæsterne, hvor der står Frida Formann på meget af offensiven.

Holdene går til pause med stillingen 32-30 i SISU’s favør.

3. periode virker det flere gange som om, at hjemmeholdet får skabt hul; men oppe med 8-10 p., mangler man rutinen i, at få de rette til at afslutte og med et ungt Værløse hold, som bare maler på, kommer de hele tiden tilbage. Ude på banen med Frida og Trine Drejer og under kurven med Julianna. Én faktor hjælper dog hjemmeholdet og det er evnen til at komme til straffelinjen, hvor 27 forsøg, mod gæsternes 12, gør en forskel. Specielt en 3p fejl, hvor Asta Rønsov dygtigt scorer på alle 3, er med til at holde forspringet.

Perioden ender 21-15 og der er skabt et lille hul inden de sidste 10 minuter.

4. minder om resten af kampen – dog er fejlene til Værløse ved at blive en faktor, da det tvinger profilerne på bænken. Det bølger lidt frem og tilbage, SISU får ikke lukket og Værløse giver ikke op. Med under 3 min. igen er det helt lige 56-56; men Taylor Gleason træder i karakter og sætter 2p samt får fat i bolden i defensiven samt ”fodrer” AC til et lay-up og et forspring på 60-56. Ud af timeouten, sætter Frida Formann en stor 3p scoring til stillingen 60-59 – spænding. Herfra bliver der dog spillet med lidt mere rutine i SISU defensiven, så det bliver ikke til flere Værløse point og hjemmeholdet kan udbygge til slutresultatet 65-59.

Værløse tabte årets første periode mod Amager 34-11; men har sidenhen vundet 3 perioder m 55-52 og i aftens kamp minus 3 og 6; men vundet med 1 og 2, så de kommer helt sikkert også til at drille flere af holdene.