Nyheder

Ugens preview - weekend

2 kampe er der på menuen i weekenden. Der skulle ooprindeligt have været 3 kampe, men kampen mellem Stevnsgade Basketball og Værløse BBK er blevet aflyst på grund af tekniske problemer omkring spilletidspunktet.

Coach for Værløse BBK giver derfor kun sit bud på de 2 øvrige kampe.

Lørdag kl. 15:30 Lemvig Basket - Virum Vipers

Virum ser ud til at have genfundet noget af spilleglæden og de ser ud til at være godt kørende for tiden. Sidste gang de to hold mødtes vandt Virum overbevisende og det tror jeg ikke ændrer sig selv om kampen spilles på Lemvigs hjemmebane!

Virum har flere strenge at spille på og burde også sidde overbevisende på denne kamp og tage en sejr.

Søndag kl. 16:00 Sisu - Hørsholm 79ers

Rematch fra pokalfinalen og begge hold er i ugens løb ikke kommet helt godt ud af det store event! Så det kan være lidt svært at vide hvordan denne kamp kommer til gå. Hvilket hold får hurtigst samlet trådene til weekenden, er nok spørgsmålet.

Hørsholm har et bredere hold end Sisu og de burde kunne tage en sejr, men Sisu har nogle dygtige spillere i Kama Griffiths, Catharina Palm Jensen og Hannah Schaible så Hørsholms kollektive forsvar skal fungere hvis de skal kunne kontrollere dem.

Det bliver nok ikke en særlig pæn basketball kamp da begge hold ligesom skal finde tilbage i deres rytme, men jeg vil tro at Hørsholm tager fra Gentoftehallen med en sejr.