Nyheder

Ugens preview - midtuge

Med både en midtuge- og en weeekendrunde er der masser af kampe på programmet i denne uge i DL.

Coach fra mestrene fra BK Amager, Lars Klussmann kommer her med sit bud på hvordan onsdagens 3 kampe ender.

Hørsholm 79ers - BMS Herlev Wolfpack (onsdag kl. 18:30)

Hvis Hørsholm har hele mandskabet spilleklar burde Hørsholm være storfavorit. BMS er dog et rigtig godt hold med god bredde af unge landsholdsspillere, de sprudler af energi og spillelyst, og så har BMS en god sejr mod SISU med i bagagen.

Vi må se, men hvis ikke Gritt og Hørsholms nye amerikanske spiller er spilleklar, kan der lure en overraskelse - så tror jeg BMS vinder i en tæt kamp.

Åbyhøj IF - Lemvig Basket (onsdg kl. 19:00)

BK Amager har endnu ikke i denne sæson haft fornøjelsen af at møde de jyske hold, men ud fra de 2 holds resultater i de første kampe  af sæsonen er mit gæt, at Åbyhøj vinder +15 point.

Sisu - Værløse Blue Hawks (onsdag kl. 19:30)

Mon ikke Sisu møder op til kamp med stor lyst til at vise, at kampen mod BMS Herlev Woldpack i søndags var en fejl.

Jeg forventer derfor, SISU spiller til i mere end én periode. Værløses unge hold har nok stadig brug for mere tid, så jeg tror SISU vinder med +10 point.