Nyheder

Ugens preview

7. runde spilles fredag og lørdag i denne uge og herefter holder DL en lille pause hvor Damelandholdet skal i aktion.

Thomas Johansen coach for de grønne fra Aabyhøj har kigget i krystalkuglen og kommer her med sit på på rundens 3 kampe:

SISU - BMS Herlev Wolfpack (fredag kl. 19:30)

SISU scorer ikke mange point pr. kamp. De er anført af deres to profiler Ida TP og Taylor Page, som kan være svære  at stoppe. Det bliver vigtigt for dem at de kan score og samtidig holde BMS i forsvaret, MEN... BMS er det mest scorende hold i Ligaen, og spiller virkelig god basket. De spiller bredt og er det hold hvor flest spillere har spillet samtlige kampe indtil nu. Det giver dem en stabil trup som lige nu, virker til at toppe en Powerranking for Ligaen.

BMS vinder på udebane med 20 point.

Hørsholm 79ers  -Lemvig Basket (lørdag kl. 14:00)

Dette er en kamp mellem top og bund. Hørsholm har været gode, heldige og kyniske i deres spil og er ubesejrede i denne sæson. Grit Ryder og Ivana Jovanovic er en erfaring duo som sikrer stabilt spil med et højt bundniveau. Alyssa Rader mod Sofia Paska kan blive en interessant match up i kampen.

Lemvig har haft en hård start på sæsonen med mange skader og holdet virker til stadig at prøve at finde formen. Sofia Paska, Madison Dackin og Kali koening skal finde topspillet frem hvis Lemvig skal have en chance for at overrasket.

Hørsholm 79ers vinder med 25 point

BK Amager - Værløse Blue Hawks (lørdag kl. 17:00)

De forsvarene mestre fra BK Amager har et bredt og meget erfaren hold. Holdet præsterer på et højt niveau, men jeg tror at de har endnu et gear, som de ikke har fundet endnu. De bevæger sig godt uden bold og har den bedste spacing af holdene jeg har set i år.

Værløse er et ungt hold, som spiller friskt til. Især Frida Boje Formann har været imponerende og spiller taktisk klogt. Hun fører holdet i alle statistikker, og skyder imponerende indenfor 3 pointslinjen og på staffelinjen. Værløse skal have hjælp fra andre på holdet hvis de skal gøre sig gældende mod BK Amager.

BK Amager vinder med 20 point.