Nyheder

Ugens preview

Fredag, lørdag og søndag spilles 12. runde i DL og specielt kampen søndag mellem Virum Vipers og Hørsholm 79ers ser interessant ud. Vipers vil have revanche fra skrivebordsnederlaget til Værløse BBK og 79ers vil rejse sig efter sæsonens 1. nederlag til SuperWomen i sidste runde.

Hrannar Holm fra SuperWomen kommer her med sit bud på de 3 kampe:

Sisu -  Værløse BBK fredag den 12. januaar kl. 19:30

Sisu har p.t. fuld fokus på pokalfinalerne. De vil uden tvivl få Hanna Schaible indspillet på holdet for finalen, men jeg ved ikke om hun er blevet skadesfri. Sisu bliver et farligt angrebshold med Hanna on board, men selvom hun ikke spiller er Sisu favorit i kampen. Det skyldes ikke mindst, at holdets store profiler, Kama Griffith og Catharina Palm, for tiden er storspillende.

Værløse er blevet ramt af skader men de skal nok kæmpe alt hvad de kan, som de plejer. Nogle gange lykkes det det unge Værløse hold at spille aggressivt og pænt, og hvis det sker, kan de godt drille Sisu, de vandt jo sidste gang holdene mødtes, 67-66. Men Sisu er favorit, de har de bedre spillere.

Mon ikke at hjemmeholdet Sisu vinder med 10-15 points forskel. 

Lemvig Basket - Stevnsgade SuperWomen lørdag den 13. januar kl. 15:30

Lemvig har mange gode spillere på holdet og spiller desuden på hjemmebane.

De har dog ikke særlig meget at spille for, for det næsten umuligt for dem at ende sæsonen bland de fire hold der spiller playoffs. Det ikke nemt at se hvad der ikke har fungeret hos Lemvig, men på en god dag kan de sagtens spille god basketball. De har jo blandt andet en af ligaens absolut bedste spillere i Louise Murphy.

Vi (Stevnsgade) kører selvfølgelig til Lemvig for at gøre vores bedste. Hvis det lykkes tror jeg og håber på, at vi vinder kampen med plus-minus 10. 

Virum Vipers - Hørsholm 79ers søndag den 14. januar kl. 15:00

Der er tale om topkamp mellem ligaens nr. 1 og 2 og sidste sæsons finalister.

Virum har fået en ny coach i form af Lars Klussmann og de startede året godt med storsejr over Værløse (Red. er dog siden blevet taberdømt), mens Hørsholm tabte for første gang i lørdags, og ovenikøbet ret stort.

Gode hold plejer at være farlige efter en dårlig kamp og derfor kan man godt regne med, at Hørsholm møder op for at vise, at sidste kamps performance var en døgnflue, mens Danmarksmestrene fra Virum vil vise at de har fundet formen frem, og, at de godt kan slå topholdet.

Bliver en interessant kamp, forhåbentlig velspillet og spændende. Ville ikke være overrasket, hvis Hørsholm starter kampen som lyn og torden, bygger op en føring og vinder den til sidst med måske 10-15 points forskel.