Nyheder

Ugens preview

Oprykkerne fra Virum Vipers har fået en godkendt start på sæsonen og har allerede vundet 2 af de første 9 kampe. De 4 point placere holdet på en 8. plads i tabellen.

Vipers skal i denne weekend spille om 2 meget vigtige point mod bundholdet fra Værløse BBK. Turi Høgh der er head coach for holdet giver her sit bud på den kamp og de 4 øvrige kampe i 10. spillerunde.

Falcon mod BK Amager lørdag kl. 13.30

I holdenes første kamp vandt Amager hjemme med 11 point.

Siden da har Falcon været ramt af skader og to spillere der har forladt holdet. Amager har efter en forrygende start også været ramt af skader og har ikke vundet så stort da bænken er blevet noget smallere.

Falcon er ved at finde sig selv som hold igen, og har fået Simona Bartkova tilbage der spillede sin første kamp sidste weekend. Jeg tror stadig at Amager er det stærkeste hold og vinder med 10.

Horsens BC mod SISU lørdag kl. 14.00

Horsens er ligeledes ramt af mange skader og kæmper for at stille med et fuldt hold. Sidste weekend blev det til en tæt kamp mod Virum, men de kunne ikke holde tempoet hele kampen igennem.

SISU var meget uheldige i sidste kamp og mistede to indestartere efter få minutter. På trods af dette er holdet stadig så rutineret og har Camilla Blands og Kiki Lund som holder et meget højt niveau.

Selvom Horsens altid fighter hele kampen bliver det til en klar SISU sejr på +15.

Åbyhøj IF mod Stevnsgade BBK lørdag kl. 14.00

I holdenes første kamp blev det til en klar sejr til Stevnsgade på 18 point.

Stevnsgade har haft en flot sæsonstart som oprykkere og har to amerikanere som ikke rigtig nogen har formået at lukke ned endnu.

Åbyhøj spiller aggressivt og hurtigt og har vundet deres sejre på hjemmebane, men jeg tænker det bliver en svær matchup og holde Julie Forster og Sarah Eichler. Iben Soltau er spilleberettiget på lørdag og det tilfører holdet endnu en dygtig spiller.

Jeg tror Stevnsgade vinder med +10.

Virum Vipers mod Værløse BBK lørdag kl. 14.30

De to hold mødte hinanden for bare to uger siden, så det er to hold med stort kendskab til hinanden.

Virum har vundet de sidste to kampe i træk og begge på udebane, og har masser af gejst og glæde på holdet efter en hård start på Dameligaen med syv nederlag.

Værløse derimod kæmper med at finde deres eget spil og få selvtilliden til at vinde nogle kampe.

Virum vil kæmpe hårdt for at holde sig på den 8. plads der giver adgang til slutspillet, og det kræver endnu en sejr over Værløse. Virum vinder med 7 igen.

Hørsholm 79ers mod Lemvig Basket lørdag kl. 15.00

Jeg tror det bliver rundens mest spændende kamp. Hørsholm vandt den første kamp med 11 point.

Begge hold har en opadgående form, og slås for at holde sig i toppen af tabellen. Hørsholms unge spillere skal steppe op og lægge det hårde forsvarspres på Lemvigs mere rutinerede udlændinge, omvendt skal Emily Hatch og raven Berry bruge deres styrke inside.

Jeg tror Hørsholm vinder med 3 point.