Nyheder

Ugens preview

4 DL-kampe er på menuen i den kommende uges tid og kigger man på den aktuelle stilling, så har mestrene fra Virum GO Dream og Hørsholm 79ers tager førertrøjen på og er gået i udbrud.

De 5 øvrige hold ligger til gengæld næste side om side, så det er værdifulde point der spilles om.

Head-coach fra Hørsholm 79ers, Jesper Krone skal med sit hold til Aabyhøj men har inden at alt fokus rettes mod den kamp haft tid til at komme med sit bud på hvordan det går i de 4 kampe:

Stevnsgade SuperWomen - Bk Amager (fredag kl. 19:00)

Stevnsgade lider fortsat af en del skader, selvom Katrine Dyskant var med igen mod Virum. Dog har de stadig et højt niveau, og kan drille alle hold i ligaen.

Bk Amager har haft en lidt svingende start, men har et godt og homogent hold. Amager har det normalt svært i Nørrebrohallen, men på baggrund af Stevnsgades skadesproblemer, tror jeg Bk Amager trækket det længste strå.

Dog er kampen tæt og afgøres sikkert først til allersidst.

Bk Amager +5

Aabyhøj IF - Hørsholm 79ers (lørdag kl. 14:00)

Det er ikke lang tid siden de to hold spillede i Hørsholm. Her vandt 79ers efter en god 1. halvleg, men hvor Åbyhøj spillede rigtig godt i 2. halvleg.

Åbyhøj har siden spillet tæt mod Virum, og 79ers har slået Sisu.

Selvom Åbyhallen er en god hjemmebane for Åbyhøj, så tror gæsterne vinder. Hvor stort tør jeg ikke spå om.

SISU - Virum GO Dream (søndag kl. 13:30)

De 2 hold mødes allerede på onsdag i pokalturneringen i Virumhallen og uanset resultatet af denne kamp, så må et af holdene være revanche sulten.

Virum er ligaens klare tophold som stadig er ubesejret. Sisu har vist rigtig gode takter, på trods af at de har manglet deres store amerikaner. De er et svært hold at spille mod, med gode guards, som kan score og skabe for andre.

Virum har et rigtig godt forsvar med Driscoll som toneangivende. Men de har mange strenge at spille på, og selvom jeg tror på en tæt kamp, så vinder Virum med +7.

Bk Amager-Lemvig Basket (onsdag i næste uge kl. 19:30)

De udsatte kamp spilles efter Lemvigs trafikuheldt sidste de var på vej mod København, så jeg håber at Lemvig kommer godt og sikkert helt frem til Amagerhallen denne gang.

Begge hold har mange rigtig gode spillere, men det virker som om, at de ikke helt har fået forløst potentialet.

Deres første opgør lignede i lang tid en Lemvig sejr, men Amager fightede sig til en god sejr. Med en sejr fra ovenstående kamp i bagagen, tror jeg Amager vinder deres 2. kamp i streg. Men det er tæt.

Bk Amager +1