Nyheder

Ugens preview

2 kampe spilles i 6. spillerunde efter at kampen mellem BK Amager og Hørsholm 79ers er blevet udsat fordi 79ers islandske spiller skal hjem og spille EM-kval for Island.

De 2 kampe der afvikles ser på forhånd ud til at kunne blive meget spændende og Aabyhøj IF`s coach Michael Niebling kommer her med sin vurdering.

Virum GO Dream - Stevnsgade SuperWomen (fredag kl. 20:00)

Endnu et møde mellem de 2 finalister fra sidste år og Virum GO Dream må være klar favorit.

Virum spiller smart og man kan ikke bare stoppe dem ved at holde 1-2 spillere. Deres store våben Valerie Driscoll og Nikoline Østergaard er nøglen til sejr.

Stevnsgade Superwomen kæmper fortsat med skader og specielt uden Ida TP er de hårdt ramt. Det er dog stadig et godt hold og Virum skal ikke tro kampen er vundet på forhånd.

Jeg tror dog at Virum GO Dream er lige en tand eller 2 bedre for tiden og vinder med + 8.

Lemvig Basket - Sisu (lørdag kl. 14:30)

En svær kamp hjemmeholdet. Lemvig Basket er slet ikke kommet godt fra start på grund af skader og hvordan er eftervirkningerne efter trafikuheldet i lørdags på vej til kampen mod BK Amager.

SISU`s hold der har fået tilført holdet noget power med de 3 amerikanere og ligner et hold hvis formkurve er opadgående.

Lemvig bliver dog en hård nød at knække for SISU på grund af deres størrelse, men selv hvis Lemvig ikke har fået Sarah DeShone klar, kan SISU få det svært alligevel.

SISU er kommet godt fra start med godt spil specielt fra deres 3 udenlandske spillere, der gør at deres unge danske talenter har sig nogen at læne sig op af. Skal SISU vinder skal de stoppe Lemvig inside.

Det bliver nok en tæt kamp men tror at Lemvig Basket trækker det længste strå og vinder med +6.