Nyheder

Ugens preview

Roberto Velosa, head coach for SISU kommer her med sit bud på lørdagens 2 kampe i DL.

Virum GO Dream - Lemvig Basket (lørdag kl 14:00)

To hold der tidligere på sæsonen har spillet flere tætte kampe og denne kamp bliver nok lige sådan. Begge hold mangler to kampe og med 22 point til hver, kan denne kamp blive meget afgørende i kampen om anden pladsen.

Både Virum og Lemvig har nogle dygtige profiler, både guards, forwards og post spillere. Bredden er den samme på begge hold, og jeg tror kampene i kampen bliver afgørende - match up'en mellem Kyani White vs. Ivana Udolevia og Valerie Driscoll vs. Victoria Waldner.

Derudover er det af stor betydning for Lemvig at flere spillere byder ind og for Virum at både Nikoline Østergaard og Melissa Gilkey rammer dagen.

Lemvig +5 efter overtid

Hørsholm 79ers - Åbyhøj IF (lørdag kl. 16:00)

Selvom Åbyhøj har vist opadgående formkurve efter jul, så bliver denne kamp en udfordring for Åbyhøj.

Afgørende for Åbyhøj bliver det, om de er i stand til at holde Hørsholms inside duo med den nyindkøbte amerikaner Ashley Ezeh og Ivana Jovanovic og om de har en god dag bag 3'eren.

Efter sidste weekends store nederlag til Lemvig, er Hørsholm nok sultne efter at revanchere sig. De har to kampe til at blive klar til slutspillet og jeg tror de kommer tilbage på ret kurs i lørdagens kamp.

Hørsholm +10p