Nyheder

Ugens preview

Igor Gavrilovic, headcoach for Stevnsgade Superwomen kommer her med sit bud på ugens kampe:

Stevnsgade Superwomen - Aabyhøj IF (lørdag kl. 15:00)

Aabyhøj har fået en dårlig start 0:4, men de har nok fået troen igen, efter overbevisende sejr over sidste års mestre.

Jeg har altid haft stor respekt for Åbyhøjs ungdoms arbejde og det evigt unge damehold. Det er et hold med spetakulært talent, der kan ryste alle mere erfarne hold. De har vistei mange kampe, at de kan spille super pænt basketball, hvor alle de unge bidrager med hvert sit talent.

”Lille søster 1" Sofie Tryggedsson Preetzmann, har været meget effektiv i de sidste to kampe, så der er ingen tvivl om at Stevnsgade burde holde godt øje med hende. De kommer også med erfarne Nicole Ballestero, der har haft en mere svingende performance men jeg er ikke i tvivl om, at hun er en stor trussel. Kia Fisker og ”lille søster 2” Carline Wich er de store trussler i angrebs rebounds spillet, så dem burde Stevnsgade holde væk fra feltet.

Hvis Stevnsgade performer forsvarspillet fra de sidste to kampe, har de gode chancer, for at gentage succesen fra sidste weekend. Undervurdering kan altid være fatal. Stevnsgade vil prøve at holde fokus på eget spil og involvere alle spilleri i gamet. Jeg tror på Stevnsgades forsvar og fokus og de vinder med +12.

Falcon BMS - Hørsholm 79ers (lørdag kl. 17:00)

En kamp hvor Hørsholm på papiret er klare favoritter. Falcon BMS kommer fra en gevaldig afklapsning af Stevnsgade, hvor de havde meget svært ved at finde angrebsmuligheder mod Stevnsgades forsvarsmaskine. Men spiller Hørsholm i deres sædvanlige startopstilling med relativt store spillere, er situationen en helt anden. I den situation vil Falcon BMS få afslutninger i de fleste angreb og så kan kampen blive lige og meget spændende.

Hørsholm kommer til kampen med en syv points sejr over BK Amager og en udebane sejr over Stevnsgade med et mellemliggende nederlag på hjemmebane til Lemvig i pokalturneringen. De er meget stærke angrebsmæssigt, men som nævnt spiller de stort, kan de få problemer mod Falcon/BMS i sær mod Elisabeth Brynaa-Hansen, Sarah Mortensen og Marie Normann Gadeberg.

Jeg tror på overraskelsen og Falcon BMS vinder med +2.

SISU - BK Amager (søndag kl. 15:00)

Søndagens opgør er mellem de forsvarende mestre fra SISU, der er er ramt af at Camilla Blands og Tea Nørgaard er skadet. Det har været nogle meget hårde uger for SISU med sesationelt store nederlag. Men der er en forklaring: skader.

Måske der det også mentalt, at SISU er hæmmede, idet det ser ud til, at de ikke rigtigt tror på sig selv i øjeblikket. Men det kan have ændret sig, så jeg vil ikke fraskrive muligheden for en SISU sejr over BKAmager.

BK Amager har i de første 7 turneringskampe "kun" slået Aabyhøj og Falcon/BMS. Holdet virker ikke så stærkt som sidste sæson, men de kan meget vel være på vej. Deres aggressive forsvarsstil vil SISU med stor sandsynlighed ikke bryde sig om på nuværende tidspunkt i sæsonen.

Hvis BK Amager kan lukke ned for Kiki Lund og Katrine Dyszkant og få godt gang i Catherina Palm Jensen har de nøglen til sejr. Omvendt mener jeg, at SISU nu har deres udlændinge klar og alle er nogenlunde fit for fight bortset fra Camilla og Tea.

Jeg tror på at SISU har fået lidt mere selvtillid tanket op i løbet af ugen og det gør at de vinder med +3