Nyheder

Turneringsplanen klar

DL har netop offentliggjort turneringsplanen DL 2015/16 og sæsonen skydes igang lørdag den 3. oktober i Amagerhallen. Her møder BK Amager på hjemmebane de grønne fra Aabyhøj IF.

Med 7 hold i årets DL spilles der 3 kampe pr. runde. De 2 øvrige kampe i 1. runde er lørdag den 3. oktober hvor der er lagt op til et tidligt topopgør i Nørrebrohallen, hvor hårdsatsende Stevnsgade Basketball Klub får besøg af Lemvig Basket.

Sidste kamp i runden er søndag den 4. oktober hvor SISU i Kildeskovshallen får besøg af Hørsholm 79ers.

DL spilles i denne sæson som en trippelturneringen hvor de 7 hold spiller mod hinanden 3 gange. Dette betyder at der spilles 21 runder i Grundserien, som afsluttes den 27. februar 2016. Herefter går det løs med slutspillet. Du kan ved at klikke her, se hvordan slutspillet spilles.

Som noget nyt i sæsonen har DL valgt at spille en del kampe om fredagen i håb om at få lokket flere tilskuere i hallerne.  Hele 10 af de 63 kampe i Grundserien afvikles på fredage.

Du kan se hele turneringsplanen ved at klikke her.