Nyheder

Tæt på overraskelse i Amagerhallen

Piraterne fra Horsens var tæt på overraskelsen og sæsonens første sejr lørdag eftermiddag i Amagerhallen, men på trods af store problemer med at få spillet til at hænge sammen, et masse turn overs og et hav af brændte åbne chancer, lykkedes det Amagermandskabet at sikre sig en smal sejr.

Holdene følges ad i kampens indledning og efter små 4 minutter spil er fører Horsens 7-8. Amager bringer sig på 15-9, men det ryster ikke Horsens. Horsens slutter perioden bedst og kan gå til periodepause med en føring på 17-18.

Amager har svært ved at få spillet til at hænge sammen. Kampen er helt lige og midtvejs i anden periode er stillingen 25-25. Amager få et lille overtag og får bragt sig foran 36-31 inden pausen. Amager vinder 2. periode med 19-13.

Nu sad de fleste tilskuere i Amagerhallen nok med den tror, at Horsens var kørt trætte og at hjemmeholdet ville trække fra i anden halvleg, men Horsens Sarah Bersang ville det anderledes. Med 3 hurtige scoringer i indledningen af 3. periode får Sarah reduceret Amager føring til 38-37. Amagers Emilie Keller svarer igen med to 3’ere og bringer Amager foran 44-37. Amager holder fast i føringen i den resterende del af perioden og fører inden sidste periode med 56-47. Amager vinder 3. periode med 20-16.

Horsens holdet fighter intens gennem hele 4. periode for at nå op, men Amager holder hovedet koldt og kører sejren hjem på rutinen (Amagers Catharina Palm sætter 4 af 4 fra straffelinjen i kampens sidste minut). Amager vinder kampen 71-65 (17-18, 19-13, 20-16, 15-18). Horsens vinder sidste periode 15-18.

Stor ros til Horsens for en super holdindsats. Holdet spillede virkelig deres chance og var tæt på overraskelsen. 

For BK Amager scorede Catharina Palm 17, Lotte Tobiasen 15 og Emilie Keller 14 poiont.

For Horsens scorede Sarah Bersang 21, Rebecca Houmøller 11, Sophie Wich, Emily White og Isabella Duffill alle 7 point.

Sarah Bersang (21 point, 5 rebounds og 2 assists), Horsens IC