Nyheder

Tæt 1. kamp i mellemspillet mellem Stevnsgade Basketball og Lemvig Basket

Lemvig stillede med 6 spillere tirsdag aften i Nørrebrohallen, og viste at de var klar fra starten. Stevnsgade spillede fuld bane pres kampen igennem, men presset blev gang på gang brudt af et hårdt arbejdende Lemvig.

Stillingen efter første periode var 16-17, efterfulgt at et lige så tæt resultat for anden periode med cifrene 24-25. Anden periode er præget af hurtige og i høj grad uovervejede langskud i afslutningerne for hjemmeholdet som efterlader Stevnsgades damer ude af balance.

Først da der kommer lidt ekstra afleveringer på formår hjemmeholdet at hale langsomt ind på Lemvig der som knokler i både angreb og forsvar og spiller godt sammen.

I slutningen af anden periode har Lemvigs damer 2 turnovers i træk der får Stevnsgade på sporet med stillingen 35-35. Dette bliver kvitteret med en 3 point fra Mariya-Magdalena Kolyandrova, som i øvrigt score flere vigtige 3 point skud kampen igennem. Kampens absolutte topscore for Stevnsgade er Taylor Gleason – og hun tager 5 hurtige point så holdene står lige med få sekunder tilbage af anden periode. 2 staffekast sikrer udebaneholdet en føring på 2 point.

I tredje periode tager Lemvig over igen og perioden slutter med nogle uheldige turnovers for hjemmeholdet. Lemvig vinder perioden med cifrene 12-21.

For fjerde og sidste periode ser vi et Stevnsgade hold der sætter ind alt for sent i kampen. Men det er samtidig perioden hvor der endelig kommer ekstra afleveringer på og der bliver vist absolut klasse i samspil mellem bl.a. Mathilde Colding-Poulsen og Ena Viso. Hjemmeholdet vinder sidste periode med cifrene 16 - 10, men taber samlet 1. kamp i mellemspillet til et hårdt arbejdende udebanehold fra Lemvig der vinder 68-73.

Kampens topscorer fra Lemvig Basket er Natalee Briann Faupel med 18 point, og samlet 14 rebounds, og Marie MaKenzie Miller med 17 point.

For Stevnsgade Basket var kampens absolutte topscorer Taylor Gleason med 30 point og Hanna Sheikh med 14 point. Rikke Fabricius stod for i alt 15 rebounds, heraf 9 i forsvaret.