Nyheder

Stevnsgade præsenterer trænerstaben og spillertruppen til den nye sæson

Sidste sæson pokalvindere er i fuld gang med forberedelserne til den nye sæson og klubben har netop offentliggjort planerne for sæsonen.

"Stevnsgade Basketball præsenterer herved sit trænerteam til den kommende sæson. Den erfarne Igor Gavrilovic - som seneste sæson tog sit hold til en Pokalfinalesejr - fortsætter som headcoach, nu assisteret af Nadeem Ahmad, der er vendt tilbage til barndomsklubben efter sidste sæson at have coachet SISUs Dameligahold. Tina Dollerup fortsætter som Team Manager, hvor hun sidste sæson bestred en position som både Team Manager og assisterende coach. Fysisk træner er fortsat Nicolas Nyemann.

Stevnsgade Basketball samarbejder med Team Copenhagen og eksterne eksperter i organisationsudvikling om konstant at være målrettet i talentudvikling, organisationsudvikling, drift af hele foreningen og styrkelse af eliten, hvilket betyder at Stevnsgades politiske og sportslige ledelse hvert halve år i samarbejde med de eksterne partnere beslutter og evaluerer fremtidige resultatmål og procesmål og beslutter, hvordan de kan nås gennem konkrete handlingsplaner for hver afdeling af foreningen. Vi opererer med konkrete femårs planer naturligvis også for vores Dameligahold.

For to år siden besluttede Stevnsgade Basketball sig for at rykke op i Dameligaen og det kortsigtede sportslige mål var at konsolidere sig i ligaen. Den daværende femårsplan for Dameligaholdet er stort set uændret, bortset fra at handlingsplanerne er opdateret og ændret i et forsøg på konstant at stræbe efter forbedringer. Som nævnt var målet at konsolidere sig i Dameligaen, spille om medaljer år 3, vinde DM senest i år 4 og spille internationalt senest i år 5.

I bestræbelserne på at opnå disse mål har den sportslige ledelse besluttet at styrke Dameligaholdets danske stamme af spillere, som kan bringe ambitionerne i mål gennem at fastholde så mange af de spillere, der var med sidste sæson og samtidig styrke holdet med nye spillere med den rette indstilling.

Samtidig har det naturligvis været nødvendigt at udvide truppen fra sidste sæson, da truppen er blevet mindre på grund af langvarige skader, college, studie ophold og andre ting.

Et par spillere er endnu usikre på grund af langvarige skader, men følgende spillere fra sidste sæson er med igen i den kommende sæson:

  • Mie Ceccardi
  • Caroline Dan
  • Freja Boel Rühlmann
  • Ida Tryggedsson Preetzmann
  • Alberte Alsø Dokkedal
  • Hanna Sheikh
  • Simone Ceccardi
  • Gabi Nedic
  • Sigrid Vange

Af disse 9 spillere deltager Hanna Sheikh og Ida Tryggedsson Preetzmann på landsholdet.

Stevnsgades trænerteam ønsker til den kommende sæson en spillestil, hvor aggressivt forsvar og hurtighed er vigtige parametre. Derfor er det den type spillere, som man har ønsket at udvide truppen med, hvorfor vi nu kan præsentere tilgang af:

  • Maria Forsman Pedersen, Hørsholm 79ers
  • Elisabeth Brynaa Hansen, Falcon
  • Tea Jørgensen, SISU
  • Katrine Dyszkant, SISU
  • Maja Gerlyng, Hørsholm 79ers

Da Tea Jørgensen, Gabi Nedic og Katrine Dyszkant stadigt lider med knæ problemer fra sidste sæson, har de været nødvendigt at øge antallet af spillere i truppen, så der fra sæsonstart er mindst 11 spillere, som alle er klar til kontaktspil. Talentfulde U-19 spillere fra Stevnsgade vil også søges implementeret på holdet gennem sæsonen.