Nyheder

Stevnsgade Basketball og BK Amager matcher op i Nørrebrohallen

Hjemmeholdet fra Nørrebro lagde hårdt ud fra start med to scoringer udenfor feltet fra Rikke Fabricius og begge hold lagde et hurtigt og højt tempo.

Gennemgående for begge hold var fokus på skud udenfor feltet og 3 point skud, hvilket bl.a. resulterede i hhv. 13 scoringer fra Stevnsgade og 9 fra gæsterne fra Amager. Samtidig pressede begge hold hinanden i forsvaret og der var ingen løse bolde. 

Holdene fulgtes ad med et resultat på 33-36 ved halvveg (17-20 efter 1. periode). I 3. periode står hjemmeholdet for scoren 20-10; hvilker sikre dem et lille forspring til sidste periode. Kræfterne slap desværre op for Stevnsgades damer i 4. periode, hvor der også tages nogle ikke sikre beslutninger, og skud. Dette kombineret med at BK Amager viser træfsikkerhed og rutine gør at gæsterne vinder sidste periode med cifrene 13 – 23 og kampens endelige resultat bliver 66-69. 

For BK Amager viser Geraldunn Leaupepe et utroligt stort overblik og ball handling og formår at se muligheder og afleveringer lang fremme. Denne aften i Nørrebrohallen fik vi alle talenterne at se og hun ender også som topscorer i kampen med 24 point.

For Stevnsgade basketball så vi især Mathilde Colding-Poulsen træde frem og vise træfsikkerhed og samtidig stod Cecelie Tvede for 2 vigtige scoringer lige efter pausen som sendte Stevnsgade god afsted.

Kampens topscorer fra BK Amager var Geraldunn Leaupepe med 24 point og Valerie Faith Driscoll med 14 point.

For Stevnsgade var topscoreren Mathilde Colding-Poulsen med 23 point og Hanna Sheikh med 18 point.