Nyheder

Stevnsgade Basketball i finalen efter stor sejr på 87-65 over et meget nervøst spillende Virum Vipers

Stort tillykke til Stevnsgade Basketball, der i semifinaleserien vinder 3-1 over Virum Vipers. Holdet ser ud til at være i topform, og i den sidste kamp viste hele holdet højt niveau hos alle spillere.

Virum Vipers fandt ikke rigtigt det gode spil frem, men virkede nervøse, hvilket gjorde spillet langsomt med mange fejl. Holdet skal nu bruge den næste tid til at få ”formen” tilbage og gøre sig klar til kampen om bronzepladsen mod SISU.

I 1. periode bliver det hurtigt klart, at Stevnsgade Basketball er helt klar fra kampens start og spiller rigtig godt og i højt tempo. Virum Vipers har svært ved at følge med tempoet og Stevnsgade bringer sig midt i perioden foran med 9-17. Denne føring holder de i resten af perioden, som Stevnsgade Basketball vinder med 18-26.

I begyndelsen af 2. periode ser det ud til, at Virum Vipers ikke rigtig selv tror på, at de kan vende kampen. De spiller uden den store gejst og tror ikke rigtig på, at spillet vil fungere for dem. Der resulterer i mange mistede bolde og forgæves skudforsøg. Der deles også mange fejl ud til holdet. Stevnsgade udnytter dette mismod og bringer sig hurtigt yderligere foran til 24-37. Virum Vipers Maria Høgh får heldigvis rejst lidt kampgejst og går forrest med nogle flotte scoringer og får reduceret Stevnsgade Super Womens føring til en pausestilling til 34-45.

Efter pausen får Virum Vipers mere styr på nerverne. Der bliver mere sammenhængen i deres spil og holdet ”følger” i den første del af 3. periode med Stevnsgade Basketball. Herefter sætter Stevnsgade Basketball tempoet i vejret, og Virum Vipers forsvar er meget lidt effektivt. Både Ida Tryggedsson Preetzmann og Ena Viso udnytter det svage forsvar til at bringe Stevnsgade foran med 41-64.

4. periode bliver mere lige, men Stevnsgade Basketball slipper ikke deres store forspring på noget tidspunkt. Holdet forsætter deres gode spil og vinder den afgørende semifinalekamp med 65-87.

Topscorer for Virum Vipers: Maria Høgh 21, Caitlin Ingle 11, Valerie Driscoll 10, Ellen Iversen 10, Rudiane Eduardo 8 og Frederikke Mollerup 5.

Topscorer fra Stevnsgade Basketball: Ida Tryggedsson Preetzmann 24, Mathilde Colding-Poulsen 17, Ena Viso 14, Hanna Sheikh 12, Marian Sheikh 11 og Emilie Hesseldal 9.

Virum Vipers spiller nu bronzekamp mod Sisu. Kampen spilles i Virumhallen onsdag d. 11. april kl. 19.30.