Nyheder

Spænding til det sidste i 2. DM finale kamp

Stevnsgade Basketball hiver sejren hjem i fyldt Nørrebrohal og udligner til 1-1 i bedst á 5-serien.

Amager lagde hårdt og fokuseret ud, og kommer virkelig godt fra start efter onsdagens sejr. Stillingen er 0-9 efter 2:30 minutter til udeholdet, men bliver efterfulgt af højt tempo fra Stevnsgades og to minutter efter har vi cifrene 12-9. Der er hele søndag eftermiddagen tale om en utrolig fysisk kamp hvor begge hold kæmper igennem til det sidste. Der ud over bliver der fightet og bokset under kurven i begge ender og 1. periode ender med resultatet 25-20.

Som tidligere set, mellem netop disse to hold, flakker stillingen op og ned og BK Amager laver i 2. periode et run hvor de kommer foran med 10 point.

Kampens absolutte topscorer, og som overordnet brillerer kampen igennem, Taylor Gleason, får nogle vigtigt afslutninger inde under kurven som følge af nogle hurtige drives efter steals. Samtidig bliver der generelt spillet godt sammen på hjemmeholdet, der varierer mellem skud udefra og drives mod kurven.

BK Amagers angreb bliver perioden igennem afsluttes med garanteret point bl.a. fra Emilie Fogelstrom som er træfsikker og tager gode skud. Perioden slutter med et come back til udeholdet som vinder perioden 15-28.

Stevnsgade kæmper for at være med i første del af kampen og skuddene er der ikke helt, og dette efterlader hjemmeholdet sårbare. 1. halvleg slutter med en flot flyvende buzzer beater fra Hanna Sheikh, som inden kampstart var blevet udtaget til Året hold i DameLigaen sammen med Valarie Driscoll fra BK Amager.

Resultat ved pausen er 40-48.

Det fysiske spil fortsætter for begge hold i den efterfølgende periode og ved udgangen af 3. periode ser vi cifrene 57-61 – spændingen i Nørrebrohallen er høj, for alt er muligt for begge hold.

I forsvaret ser vi hjemmeholdets Rikke Fabricius levere et stor arbejde ved at have virkelig godt fat i bl.a. Valerie Faith Driscoll, og samtidig få teamet op med resten af holdet for at få lukket feltet for BK Amagers stærke hold. Rikke start sidste periode ud med at blive tildelt 4. personlige fejl, men formår at være aggressiv og stærk i feltet uden for alvor at komme i fejlproblemer.

Med 32 sekunder tilbage af kampen er Stevnsgade foran med 5 point og BK Amager får holdfejl. To gange når hjemmeholdets Ena Vito til straffe linjen inden at spændingen afsluttes og kampen slutter med cifrene 88-82.

Stevnsgade vinder kampen, og næste kamp er onsdag d. 1. maj kl. 19:00 i Amagerhallen.

For BK Amager viser Geraldunn Leaupepe igen et utroligt stort overblik og god ball handling og bliver holdets topscorer med 28 point efterfulgt af Emilie Fogelstrom som stod for 21 point. Mens Valerie Faith Driscoll stod for 16 rebounds.

Som tidligere nævnt spiller Taylor Gleason en af sine absolutte bedste kampe for hele sæsonen og bliver absolut topscorer med 35 point. Ena Viso står for 18 point og 11 rebounds.