Nyheder

Smal Stevnsgade sejr efter tæt kamp

Stevngade trak det længste strå da de to skadesplagede hold mødtes lørdag eftermiddag i Amagerhallen.

Efter en helt lige kamp – 13-13 efter 1. periode og 42-42 inden sidste og afgørende periode – var Stevnsgade skarpest i kampen afslutning og vandt 56-60 (13-13, 19-13, 10-16, 14-18).


Begge hold starter forsigtigt og har svært ved at score. Stevnsgade kommer først i gang, og med 3’ere af henholdsvis Cecilie Homann og Hanna Sheikh får holdet bragt sig på 4-10 godt midtvejs i perioden. Melanie Elmgreen svarer tilbage med en 3’er, og godt anført af Lauren Gregory kommer Amager tilbage og får udlignet til 13-13 ved periodepausen.

Billedet forsætter i indledningen af 2. periode med godt 3 minutter tilbage er stillingen 25-26 til gæsterne. Amager lukker periode bedst og får med et 7-0 bragt sigt foran 32-26 ved halvleg. Amager vinder perioden 19-13.

Amager indleder også 3. periode bedst. Med 2 point fra Emilie Fogelstrøm og en 3’er af Julie Jungslund bringer Amager sig foran 37-28, men så går hjemmeholdet i stå med en scoringspause på 6 minutter. Det udnytter Stevnsgade og reducerer til 37-36 med små 2 minutter tilbage af perioden. Amager har stadig svært ved at score i det åbne spil, men med 5 af 6 fra straffelinjen i de sidste minutter er stillingen helt lige 42-42 inden sidste og afgørende periode. Stevnsgade vinder perioden med 12-18.

Midt i 4. periode er kampen stadig helt lige med stillingen 48-48, men i den afgørende fase er Stevnsgade en smule skarpere og holdet sirer sig en smal sejr på 56-60 (13-13, 19-13, 10-16, 14-18). Stevnsgade vinder 4. periode 14-18. 

Hos gæsterne var det Ida Preetzmann, der styrede begivenhederne, mens det for hjemmeholdet fra Lauren Gregory, der gik forrest. Amager gav debut til U18 spiller Sara Bording Hansen og hjemmebane debut til en anden U18 spiller – Emma Bendix Nielsen. 

Topscorer for hjemme- og udebanehold: 

BK Amager: Lauren Gregory 22, Emilie Fogelstrøm 9, Emma Bendix 7, Julie Jungslund 6, Melanie Elmgreen og Rikke Andersen begge 5, Maria Brask 2

Stevnsgade: Ida Preetzmann 16, Hanna Sheikh 15, Cecilie Homann 10, Alberte Dokkedal 7, Simone Ceccardi 6, Mie Ceccardi 4, Etta Andersen 2