Nyheder

SISU vinder stort over Virum Vipers

Det var top mod bund der mødtes lørdag eftermiddag i Virum-Hallen.

SISU har vundet alle sine kampe, mens hjemmeholdet Virum Vipers fortsat har sin første sejr til gode.

Alt andet en end SISU sejr ville derfor også være en sensation af de helt store.

Begge hold fik faktisk en fin start, men desværre brændt Virums spillere en række oplagte chancer og SISU ramte på deres. Ved stillingen 2-8 tog Virum en time-out for at få styr på spillet og ro på afslutningerne. SISU fortsatte dog de gode takter og kom foran 15-4, men så begyndte Virums forsvar at fungere bedre, og skuddene ramte også i, hvorefter stillingen pludselig blot var 17-12 til SISU, men 3 efterfølgende brændte straffe fra Virum og solidt spil af SISU gjorde, at 1. periode endte 22-15 til SISU.

2. periode fortsatte med brændte chancer fra begge sider, men stille og roligt fik SISU ro på deres spil, hvorefter de trak fra Virum og kunne gå til pause med en solid føring på 43-19.

Virum kom lidt bedre med i 3. og 4. periode, men SISU’s rutine gjorde, at der aldrig var tvivl om udfaldet af kampen.

SISU vinder kampen med 88-42 (22-15, 21-4, 21-22, 24-14).

Kampens topscorer blev for Virum Vipers Cecilie Homann med 10 point mens Charlotte Jørsboe scorede 17 point for SISU.

Forfatter: Per