Nyheder

SISU vandt - men flot sæsonafslutning af Falcon BMS

Lørdag spillede Falcon BMS deres sidste kamp i denne sæson, da SISU var på besøg i Bülowsvejshallen.

I forhold til tabellen var det en kamp, hvor resultatet var uden betydning - men de unge spillere fra Falcon BMS ville alligevel gerne afslutte sæson med manér.

Falcon BMS kommer også ”flyvende” fra start og med godt angrebsspil bringer de sig hurtigt foran med 8-2.

Efter en timeout kommer SISU bedre i gang, men efter 1. periode er hjemmeholdet fortsat foran med 19-15.

Indtil midten af 2. periode holder Falcon BMS sig i front med et par points, men inden pausen får SISU lukket hullet til en pausestilling på 35-35.

I de første 8 minutter af 3. periode fortsætter de to hold med at følges af, men fra stillingen 44-44, begynder SISU at trække fra og de bringer sig foran med 6 points inden starten på 4. periode.

Falcon BMS bliver ved med at kæmpe, men de formår aldrig at få lukket hullet. Midtvejs i 4. periode er stillingen 50-55, men i slutminutter trækker SISU yderligere fra og vinder 54-69.


Mest iøjnefaldende spillere for hjemmeholdet var Sarah Sofie Mortensen (17 points, 14 rebounds og 5 assists), Elisabeth Brynaa Hansen (10 points, 8 rebounds og 6 assists) og Cecilie Jessen (12 points og 5 rebounds).

Hos SISU var det især Camilla Blands (18 points og 7 rebounds), Mathilde Colding-Poulsen (15 points og 7 rebounds) og Kiki Lund (15 points) som gjorde sig bemærket.