Nyheder

SISU taber til Hørsholm 79ers

Ville kampen i dag blive en kopi af den meget dårlige kamp mod Stevnsgade i torsdags. Svaret er nej, men også et stort rungende Ja.

Sisu holdet er blottet for energi, er ikke en gruppe af spillere der har overskuddet i øjeblikket og ikke meget fungere, når modstanderen sætter tempo på kampen.

Holdet ligner en flok spillere der skal finde tilbage til de gode takter før jul. Det har de nu 14 dage til, hvor fokus hos træner og spillere bør være at finde den rette formel i den resterende del af sæsonen og gøre sig klar frem mod det kommende slutspil i marts.

1p. En god og velspillet periode af begge hold. Godt forsvar, godt angreb og flotte scoringer bragte håb om en god kamp. Sisu holdet viste at torsdagens ringe indsats var glemt og at man ville vise de fremmødte tilskuere at de var klar til at give Hørsholm kamp til sidste fløjt. Hørsholms Maryha Sydnor med 9 point i perioden var klart Hørsholms mest iøjnefaldende spiller, på Sisu holdet var det Melanie Elmgreen med 7 point der viste vejen.

Perioden til Sisu 18 – 16

2p. Der var forhåbninger i luften Sisu fortsatte med energi og kamp lyst. Hørsholm havde svært ved at få den ellers velsmurte maskine i gang. Med Hørsholm ved man at nå tingen ikke køre så kan man fighte og vise energi. Sisu spillede en flot periode og kunne ved halvleg glæde sig over at være oppe med 6 point inden de sidste 2 perioder.

15-11 til Sisu Halvleg 33-27.

3p. Meget mere energi og aggressivitet hos Hørsholm holdet. Sisu kunne ikke finde modtræk til det opskruede tempo. I et tempo hvor Sisu forsøgte sig at følge med, men også måtte konstatere at turnovers er en dræber når modstanderen straffer det i den modsatte ende. Hørsholm fremtvang 7 turnovers på Sisu holdet og var meget effektive og kunne gennem perioden ændre stillingen fra at være bag ud med 6 til at være i front med 6 inden 4 periode. Hørsholm vinder perioden 24 -12.

4p. Kunne Sisu holdet finde den energi der var på krævet for at komme tilbage i kampen. Nej. Kampen var afgjort. Hørsholm spillede fornuftigt og gav ikke Sisu lov til at komme tilbage. Hørsholm vandt denne 4 periode 14 – 10 og har sendt Sisu kollektivet hjem i tænkeboks.

Sisu spillede i periode rigtigt godt, men det er med få spillere og det er for nemt for modstanderene at finde løsninger til at stoppe Sisus nøglespillere.

Stat for Sisu: Hannah Schaible 16p, 6 reb. Catharina Palm 14p, 5 reb, 5 ass. Kama Griffits 10p, 7 reb.

Stats For Hørsholm: Maryah Sydnor 24p, 12 reb. 5 ass. Gritt Ryder 10p 7reb. Emilie Fogelstrøm 8p.