Nyheder

Sisu sejrer i sæsompremieren i Amagerhallen

SISU trak længste strå i en tæt afgørelse i Amagerhallen for øjnene af 100 tilskuer.

Ved stillingen 75-75 med mindre end 2 minutter tilbage, smed BK Amager chancen for en sejr med 4 turnovers, og SISU kunne forholdsvis let afgøre kampen til slutresultat 75-82 (23-28, 9-17, 29-16, 14-21).

Begge hold har store udfordringer forsvarsmæssigt i kampens indledning, hvorimod angrebspillet fungerer noget bedre. Sisu virker en smule mere træfsikre end hjemmeholdet, og især SiISU’s Mathilde Colding-Poulsen er brænd varm med 13 point i perioden. SISU vinder perioden 23-28.

Sisu starter 2. periode i zoneforsvar, hvilket volder BK Amager store problemer i angrebsspillet, men til gengæld får hjemmeholdet lukket bedre af i forsvaret. Amager formår kun at score 9 point i denne periode, og SISU vinder perioden med 9-17. Sisu kan dermed gå til pause med en føring på 32-45, og der er unægteligt lagt op til en rutinesejr til gæsterne.

Amagerholdet virker mere tændt fra starten af 3. periode, og holdet har igen nemmere ved at komme til fornuftige afslutninger. SISU fastholder dog føringen på omkring 10 point gennem perioden. Med godt 2 minutter tilbage af perioden fører SISU med 50-61, men med blandt to 3’ere af Emilie Fogelstrøm lukker Amager perioden med et 11-0 run, så stillingen er 61-61 inden 4. og afgørende periode. Amager vinder perioden med 29-16.

Holdene skiftet til at føre frem til det 9. minut, hvor stillingen er 75-75. Herefter er der intet der lykkes for hjemmeholdet, og Sisu lukker sikkert kampen med en smal 75-82 sejr (23-28, 9-17, 29-16, 14-21). SISU vinder 4. periode 14-21.

BK Amager kom flot tilbage efter en skidt 1. halvleg, men Sisu udnyttede kynisk hjemmeholdets fejltagelser i kampens afslutning og afgjorde kampen til egen fordel.


Mest iøjnefaldende spiller for hjemmeholdet var Emilie Fogelstrøm med 20 point (6 for 9 fra 3’eren), men også Lauren Gregory fik en god debut med 15 point og 8 rebounds. Hos gæsterne var det især Mathilde Colding-Poulsen med 23 point og Victoria Allison med 18 point (heraf 5 i de afgørende 2 minutter), der gjorde sig bemærket.

Topscorer for BK Amager: BK Amager: Emilie Fogelstrøm 20, Catharina Palm 17 og Lauren Gregory 15 point

Topscorer for SISU: Mathilde Colding-Poulsen 23, Victoria Allison 18 og Thea Jørgensen 14

Kampens spiller: Mathilde Colding-Poulsen, SISU