Nyheder

SISU kom godt ind i det nye år med sejr over Lemvig Basket

2018 er så småt kommet i gang – og slutspillet i dameligaen har i et stykke tid set ud som om, at skulle bestå af Hørsholm, Virum, Stevnsgade og SISU.

Gæsterne fra dagens opgør i DL, var inden sæsonen spået en plads i toppen; men bolden har ikke hoppet deres vej og kunne hjemmeholdet vinde dagens opgør, ville det komme til at se mere end svært ud.

At gæsterne så yderligere havde mistet deres amerikanske guard – Deanna Mayza. Deanna har taget sine talenter til den bedste række i Litauen.

Hjemmeholdet kommer meget stærkt fra start, styret af en skarp offensiv, med Kama Griffitts og Catharina Palm, blev der hurtigt skabt et hul på 8-0 og værterne så sig ikke tilbage herfra. På guard pladsen fik Josefine Vincents og Melanie Elmgren lagt pres på Lemvig og fik flere gange fat i bolden og omsat det til enkle point i modsatte ende.

For gæsterne var det en enmandshær – hvor en stærkt spillende Louisa Murphy, voldte SISU’s større spillere problemer omkring kurven. Murphy forsøgte at holde Lemvig inde i kampen; men hendes imponerende 33p og 15 reb., var ikke nok, og næsten halvdelen af gæsternes samlede point. Første periode slutter 22-15 til hjemmeholdet – Murphy gør hvad kun kan.

2. periode minder om 1. Kama og Catharina fortsætter med at sætte tonen, suppleret af solide minutter fra de tre guards – Josefine, Melanie og Cirkeline Rimdal. Perioden har to uheldige episoder, hvor gæsternes Reka Fejes og hjemmeholdets Melanie Elmgren kommer til skade i hver sin ende. Reka måtte senere udgå og Melanie kommer desværre ikke tilbage i kampen.

For Lemvig er det Murphy, som trækker fejl og scorer point; mens SISU har flere gode ”indhop” – Johanna Jackson kommer ind og leverer 4 assist til en varm Catharina Palm. Kama har også hul igennem og går til pause med 20 point på kontoen og grundlaget i 46-34 stillingen.

3. periode fortsætter hvor 2. slap, dog melder Lemvigs Mariya-Magdalena Kolyandrova ind i kampen som skytte og sørger for, at Lemvig ikke bliver hægtet helt af, med sine 4 3 point scoringer. Josefine Haabegaard kommer ind og gør en god indsats på Murphy, som holder pause i scoringerne i denne periode. For hjemmeholdet, er der ligeledes kvalitetsminutter fra Emma Leisner, krydret med en enkelt 3’er.

Inden sidste periode er stillingen 65-48 og Lemvig ligner et hold, som er ved at indse, at semifinalerne efterhånden kun lever i teorien og at kampen i den resterende del af sæsonen, går ud på at ”drille” modstanderne, som kæmper indbyrdes om 2.-4. pladsen; men yderligere at sikre sig hjemmebane fordelen i ”ekstra” kampen mellem 5. og 6. pladsen, efter grundspillet.

Sidste periode vinder gæsterne 21-19 – Murphy og Kama Griffitts fortsætter med at ”hælde” point i og ender på respektive 33 og 34. For hjemmeholdet får Cirkeline lagt en del atletiske point i og ender på 7p, 5 angrebs reb og 3 blocks.

SISU’s Hannah Schaible sad udenfor i dag, med en forstuvet fod, som pt. er dag til dag, dog med fokus på at blive klar til pokalfinalen. Yderligere har Katinka Grøn, én af klubbens dygtige 97’ere meldt sin ankomst, så truppen nu er sneget sig op på 12 spillere, suppleret af talentfulde ’02ere til udvalgte træninger.