Nyheder

SISU bringer sig foran 2-0

Årets anden DM-finale mellem Falcon og Sisu gav endnu en Sisu sejr 54-77.

Jess Fuller var stadig ikke med for Falcon og Sisu var derfor endnu større favoritter end de var i forvejen.

Sisu kom bedst fra start 5-0. Elisabeth Brynaa fik bragt hjemmeholdet på tavlen med en 3er. Sisu fortsatte til 3-8 inden der kom gang i Falcon. Et lille 6-0 run bragte Falcon foran 9-8. Stik imod Falcons planer fik Kiki Lund lov til at sætte to 3ere i træk og så var katten lukket ud af sækken. Så byttede holdene scoringer og første periode endte 15-21.

Anden periode bliver en forsvarsmæssig intens affære som ender 8-14 til en pausestilling på 23-35.

Sisu begynder 3. periode med et 6-0 run og så er Falcon for alvor i problemer. Resten af tiden bliver een lang kamp for at komme tilbage og det lykkes ikke. Sisu øger stille og roligt føringen og ender med en sejr på 54-77 (15-21, 8-14, 12-21, 19-21).

Det var 2 points mindre end i den første DM finale.

Nu har Falcon søndag og mandag til at blive 24 points bedre. Der er en lille chance for at Jess Fuller kommer på banen på tirsdag i Kildeskovhallen.

Kamp 3 i bedst af 5 serien spilles på tirsdag kl. 19:00 i Kildeskovhallen.

For Falcon scorede Simona Bartkova 18 point mens SISU`s topscorer blev Ida Preetzman med 19 point.

Referat skrevet af Ole John Nielsen, ojn@mail.tele.dk. 

 Fotos taget af Robert Dines Rasch.