Nyheder

SISU åbner for salg af billetter til EuroCup

Forudbestilling til de tre hjemmekampe på SISUs website.

SISU Basketball har nu åbnet for køb af billetter til EuroCup kampe.

SISU deltager igen i år i den ene af de store europæiske klubturneringer, FIBA EuroCup Women, hvor holdet i sin debutsæson opnåede en flot tredjeplads i gruppespillet efter en spektakulær hjemmesejr i den sidste kamp. I dette års indledende gruppespil afvikles der igen i alt 6 kampe, og SISU er på ny oppe mod nogle interessante modstandere. Tre af kampene spilles på hjemmebanen i Kildeskovshallen i Gentofte og de tre andre på udebane.

Hjemmekampene spilles efter følgende program:

 

  • Onsdag, d. 31. oktober, kl. 19:00 mod CSM Satu Mare fra Rumænien.
  • Onsdag, d. 7. november, kl. 19:00 mod BLMA Montpellier fra Frankrig.
  • Onsdag, d. 14. november, kl. 19:00 mod BC Chevakata fra Vologda, Rusland.

    Kampene vil blive ét af de store højdepunkter i den danske damebasketball-sæson, og modstanderne er meget stærke. BLMA Montpellier og BC Chevakata hører til blandt topholdene i den bedste række i henholdsvis Frankrig og Rusland – og BC Chevakata var i sidste sæson en meget stor mundfuld for SISU, hvor det blev til sikre sejre til russerne både ude og hjemme. Den sidste modstander fra Rumænien, CSM Satu Mare, er internationalt set et mere ubekendt blad.

    I år har EuroCup deltagelsen skabt endnu større opmærksomhed om SISUs kvindehold, og to af EuroCup-kampene (den 31. oktober og den 14. november) vil blive tv-transmitteret live på Kanal Sport, som sender dansk basketball hver eneste onsdag på kabel-tv og på internettet. Kampen den 31. oktober mod ”vampyrerne” fra Transsylvanien (Rumænien) falder meget passende også sammen med fejringen af Halloween, så det skal nok blive en interessant aften.

    Selvom SISU er dobbelte Danmarks- og pokalmestre, og landets p.t. stærkeste hold, udgør disse tre europæiske modstandere en meget stor sportslig udfordring. Det er derfor en stor fornøjelse for os at invitere fans fra hele Danmark og resten af Europa til Gentofte for at se europæisk basketball på et meget højt niveau og heppe for hjemmeholdet.

    Løssalgsbilletter: voksne: kr. 80; ungdom (12–17 år) og studerende: kr. 40.
    Special Internet price for 5 tickets: voksne: kr. 60; ungdom og studerende kr. 30.
    ”3 for 2”: billetter til alle 3 kampe til rabatpris. Voksne: kr. 160 (53 per kamp); ungdom og studerende kr. 80 (27 per kamp).
    Super tilbud: bestil 5 billetter for alle 3 kampe: voksne: kr. 40 per kamp; ungdom og studerende: kr. 20 per kamp.
    Adgang til kampene er gratis for SISU-medlemmer og børn 0–11 år.

    For at bestille; gå ind på www.sisu.dk/tickets og udfyld bestillingsformularen med alle oplysninger. Overfør samtidig beløbet til SISUs EuroCup Women billetkonto: 4190-4190455068. Husk at angive dit navn.

    Deadlines for forudbestilling er kl. 12 mandagen før de enkelte kampe. Billetterne vil ligge klar til afhentning i billetsalget i Hal 1 i Kildeskovshallen (indgang D). Dørene åbnes kl. 18:00.

    Lækker mad og drikkevarer kan købes i SISU-Caféen i forhallen nær indgangen til Hal 1.