Nyheder

Sejr sikrer Aabyhøj 1. pladsen i mellemgruppespil B

Onsdag aften stod den på 5. opgør mellem BMS Herlev Wolfpack og Aabyhøj IF i den her sæson. Det var sidste chance for gæsterne for at vinde en kamp.

Aabyhøj får en god start å kampen og fører 5-0 efter det første minut. Et minut senere er gæsterne kommet i gang og stillingen er 7-5. Aabyhøj tager igen styringen og fører 16-7 midt i perioden. Den føring bliver udbygget og med lidt over to min igen fører hjemmeholdet 25-11. Men en BMS/Herlevs store kvaliteter er at de aldrig giver op og de får lukket halvdelen af hullet, så Aabyhøj fører 25-18 efter 1 periode.

Gæsternes flotte comeback fortsætter i 2. periode og efter 3 min står der 25-25 - et flot run på 14-0. Aabyhøj svarer dog igen og et 8-0 run sikrer en føring på 33-25. Hjemmeholdet bevarer kontrollen resten af perioden og går til pause med en føring på 43-32.

Aabyhøj starter bedst efter den store pause og kommer foran med 14 point. Men gæster æder sig langsomt tilbage og er kun bagud 54-49 med to min igen af perioden. Men tættere på kommer de ikke og et 6-0 run til hjemmeholdet sikrer en fin føring inden de sidste 10 min.

Det starter med et 12-0 run til Aabyhøj, så kampen bliver afgjort i starten af 4 perioden. BMS/Herlev er ikke tættere på end 14 point, så det blev 5 sejr til Aabyhøj over BMS/Herlev i den her sæson.

Slutresultatet bliver 76-61 (25-18, 18-14, 17-17, 16-12).

Gæsternes sæson er ved at være forbi, de har gjort det imponerende flot med deres unge hold. For Aabyhøj, hvor Caroline Wich og Alberte Rimdal var meget iøjnefaldende i dag, venter nogle spændende semifinaler. Hvem modstanderen bliver er endnu ikke afgjort.

Topscorer Aabyhøj: Caroline Wich 27 point, Alberte Rimdal 20 point og Ida Krogh 10 point.

Topscorer BMS/Herlev: Emilie Gudmand 13 point, Katrine Jessen 12 point og Caroline Glud 11 point