Nyheder

Sådan spilles slutspillet

Med bare 4 kampe tilbage i grundserien (2 kampe den 13. marts og 2 kampe den 17. marts) nærmere slutspillet sig med hastige skridt og allerede nu ligger det klart hvilke 4 hold der har kvalificeret sig til semifinalerne.

BMS Herlev Wolfpack og BK Amager bliver nr. 1 eller 2 i grundserien og Hørsholm 79ers og Aabyhøj IF bliver nr. 3 eller 4. SISU har desværre udspillet deres rolle og kommer ikke med i slutspillet i dennne sæson.

I semifinalerne som spilles bedst á 3 kampe skal nr. 1 i grundserien møde mod nr. 4 og nr. 2 møder nr. 3. Da de 4 resterende kampe har afgørende betydning for den endelig slutstilling i grundserien kan planen for hvordan semifinalerne spilles ikke offentliggøres endnu. Men følgende ligger dig fast:

  • BMS Herlev Wolfpack spiller semifinale 1 mod enten Hørsholm 79ers eller Aabyhøj IF den 20. marts i UCC-hallen
  • BK Amager spiller semifinale 1 mod enten Hørsholm 79ers eller Aabyhøj IF den 21. marts i Amagerhallen
  • Hørsholm 79ers spiller semifinale 2 mod enten BMS Herlev Wolfpack eller BK Amager den 24. marts i Hørsholmhallen
  • Aabyhøj IF spiller semifinale 2 mod enten BMS Herlev Wolfpack eller BK Amager den 24. marts i Aabyhallen

Så snart slutstilligen i grundserien ligger fast vil hele semifinaleprogrammet blive præsenteret her på siden.