Nyheder

Sådan spilles DL i 2018/19

8 hold er tilmeldt årets DL når sæsonen starter op igen i midten af oktober måned.

Virum Vipers er ikke med længere men glædeligt er det at der er come-back til 3 hold der tidligere har spillet med i DL. BK Amager, Aabyhøj IF og BMS Herlev Wolfpack (BMS deltog senest i 2014/15 sammen med Falcon). 

Endvidere der de "gamle" kendinge Hørsholm 79s, Lemvig Basket, SISU, Stevnsgade Basketball og Værløse BBK klar til at kæmpe med om DM-guldet.

Sæsonen er delt op i 3 perioder: Grundspil, Mellemspil og play-off.

I grundspillet møder alle de 8 hold hinanden 2 gange. Efter at grundspillet er afsluttet går alle 8 hold til et Mellemspil hvor der spilles i 2 puljer á 4 hold i hver som møder hinanden hjemme og ude.

I pulje A er nr. 1, 4, 6 og 8 fra slutstillingen i grundspillet og i pulje B findes nr. 2, 3, 5 og 7 fra grundspillet.

Nr. 1 og 2 fra grundspillet starter i mellem spillet med 4 point hver, nr. 3 og 4 starter med 2 point hver mens de øvrige 4 hold starter med 0 point.

Slutspillet starter med semifinaler bedst a´5 kampe hvor nr. 1 fra pulje A møder nr. 2 fra Pulje B og nr. 1 fra pulje B møder nr. 2 fra pulje A. De 2 vindere af pulje A og B i Mellemspillet har hjemmebane i ulige kampe i semifinalerne.

I finaleserien mødes de 2 vindere af semifinalerne i bedst á 5 kampe mens taberne af semifinalerne mødes i én kamp om bronzemedaljerne. Det hold der sluttede bedst i grundserien har hjemmebane i ulige kampe i finaleserien.

I skrivende stund er kampprogrammet ved at blive færdigjusteret og det forventes offenliggjort i løbet af 2-3 uger.