Nyheder

Så starter Dameligaen igen

Efter en god lang julepause er holdene i DL nu klar til at at sætte sejl igen og der kommer fuldt fart på med det samme.

Hele 7 kampe spilles i denne uge og i blandt dem mange kampe hvor der står vigtige point på spil. Point der kan vise sige at være livsgivende i at nå play-off.

Assisterende coach fra Værløse BBK, Anja Andersen har kigget i krystalkuglen har giver her sit bud på de 7 kampe:

Tirsdag kl. 18.30: Sisu - Virum Vipers

Top mod bund i årets første dameliga kamp. Sidste kamp vandt Sisu med +40 tilbage i oktober. Man må dog formode, at Virum i denne kamp vil kunne gøre en bedre figur, da de siden da har fået to sejre, men de har også tilføjet en amerikansk spiller, som gerne skulle være en forstærkning.

Det bliver spændende at se hvad hun kan tilføje Virum holdet, men alt andet lige så vil Sisu stadig vinde dette opgør, dog nok ikke helt så overbevisende som sidste gang.

Torsdag kl. 19.00: Værløse BBK- Falcon

En vigtig kamp for begge hold, da de to point for en sejr vil betyde meget i kampen for at være med i kvalifikationsspillet til slutspillet.

Sidste gang de to hold mødtes tilbage i oktober, der blev det til en 4 points sejr til Falcon. Så Værløse går ind i opgøret på jagt efter revanche og Falcon selvfølgelig på jagt efter endnu en sejr. Det er lagt op til en intens og spændende kamp. En kamp der kan falde ud til begge sider.

Lørdag kl. 13.30: Hørsholm 79ers - BK Amager

I sæsonens første opgør mellem de to hold vandt BK Amager overbevisende, men Hørsholm har siden spillet sig rigtig godt ind i turneringen.

Det må forventes, at Hørsholm meget gerne vil bevise, at det relativt store nederlag i første kamp var en enlig svale og der er derfor lagt op til et rigtig spændende og intenst opgør. BK Amager er pt. på 2. pladsen og Hørsholm på 3. pladsen, så der spilles om vigtige point i topstriden. Denne kamp kan falde ud til begge sider.

Lørdag kl. 14.00: Lemvig Basket - Stevnsgade BBK

Endnu en spændende kamp om vigtige point kommer til at udspille sig på DKs vestkyst, når Stevnsgade kommer på besøg i Lemvig. Point der i den sidste ende kan afgøre om man kommer i de øverste eller nederste 4 hold i kvalifikationen til slutspillet.

Stevnsgade vandt det sidste opgør med 14 point og vil til denne kamp også have Ida Tryggedsson Preetzmann til rådighed, hvilket vil styrke dem meget på guardpladsen.

Lemvig vil dog uden tvivl gå efter revanchen for at også at sikre sig de to vigtige point i striden for at komme længere op i tabellen, så endnu spændende kamp der kan falde ud til begge sider må forventes.

Lørdag kl. 14.30: Virum Vipers -Aabyhøj IF

Virum har allerede været i kamp i denne uge i tirsdagens kamp mod SISU og det er svært at spå og det har været en fordel eller en ulempe.

Åbyhøj vandt det sidste opgør mellem de to hold med +20 point og det må også forventes, at de tager en sejr med hjem fra Virum, hvis de kan fortsætte spillet fra første halvdel af sæsonen. Det vil dog formodentlig blive en tættere kamp end sidst, da Virum siden da har vundet to kampe og fået tanket selvtillid plus har nu fået tilføjet en ny spiller, men det vil være Aabyhøj, der trækker sig sejrrigt ud af kampen.

Lørdag kl. 14.30: Falcon - Horsens BC

Der kan være lagt op til en intens kamp på Frederiksberg. Falcon vandt sidste kamp mellem de to hold med 9 point og Horsens må være sultne efter endnu en sejr, da de ikke har vundet en kamp siden deres eneste sejr i september. Der er vigtige point på spil - for Falcons vedkommende til at holde fast i deres plads i kvalifikationsspillet til slutspillet og for Horsens til at kunne have en chance for at snige sig ind i kampen om en plads i kvalifikationsspillet.

Det bliver en tæt og intens kamp, men hvor Falcon bør tage en sejr på deres hjemmebane.

Søndag kl. 13.00: Sisu - Værløse BBK

En kamp mellem top og bund, men forhåbentlig vil der alligevel kunne komme en spændende kamp ud af dette opgør. 3. periode gjorde ondt på Værløse holdet i sidste opgør og det var der, at Sisu kørte en overbevisende sejr hjem.

Så forhåbentlig vil Værløse kunne holde fokus hele vejen igennem denne kamp og give Sisu kamp til stregen og kunne byde på et upset.