Nyheder

Så spilles DM-finalerne og bronze-kampen

Med BK Amager`s sejr på 3-0 over Hørsholm 79ers og Stevnsgade Basketball sejr på 3-1 over Aabyhøj IF er det en kendsgerning at kampene om DM-guldet kommer til at bestå af BK Amager og Stevnsgade Basketball.

Guldkampen afgøres i bedst á 5 kampe og finaleprogrammet ser således ud hvor BK Amager starter på hjemmebane i kræft af deres højere placering end Stevnsgade Basketball i grundserien.

De 5 DM-finaler spilles således:

  1. BK Amager - Stevnsgade Basketball onsdag den 24. april kl. 19:00 i Amagerhallen
  2. Stevnsgade Basketball - BK Amager søndag den 28. april kl. 13:30 i Nørrebrohallen
  3. BK Amager - Stevnsgade Basketball onsdag den 1. maj kl. 19:00 i Amagerhallen
  4. Stevnsgade Basketball - BK Amager lørdag den 4. maj kl. 17:00 i Nørrebrohallen (evt.)
  5. BK Amager - Stevnsgade Basketball onsdag den 8. maj kl. 19:00 i Amagerhallen (evt.)

De 2 tabende hold fra semifinalerne Hørsholm 79ers og Aabyhøj IF skal i bedst á 1 kamp afgøre hvem der skal løbe med årets bronzemedaljer.

Denne kamp spilles lørdag den 27. april kl. 15:00 i Hørsholmhallen.