Nyheder

Runde 18 preview

4 kampe spilles der i DL denne uge og Susanne Bay, Coach for Aabyhøj IF kommer her med sit bud på de første 2 af kampene.

Sisu - BK Amager (onsdag kl. 19:45)

Sisu har haft en måneds kamppause pga. landshold og som oversidder i sidste runde, mens Amager kommer direkte fra et nederlag til Hørsholm 79ers.

De sidste 2 kampe mellem disse hold har været tætte og Sisu har været tæt på deres først sejr i sæsonen.

Siden har Amager skiftet træner og har ændret lidt på deres spillestil, hvilket jeg tror gør at Amager er for stærke og samtidig gerne vil ryste nederlaget til Hørsholm af sig.

Mit bud er at Amager vinder med +15.

BMS Herlev Wolfpack - Hørsholm 79ers (fredag kl. 18:00)

Den kamp er lidt sværere at spå om. Wolfpack har slået Hørsholm i de 3 første opgør i denne sæson, men hvor den første sejr var ret stor, har de sidste 2 kampe været smalle sejre.

Hørsholm er selvtillid efter weekendens sejr over Amager og spiller bedre og bedre for hver kamp.

Jeg tror det kan blive en spændende kamp og kan Hørsholm få deres skytter i gang og spille stabilt i alle 4 perioder tror jeg de kan tage deres første sejr i år over Wolfpack i en tæt kamp.

Hørsholm +3