Nyheder

Profil tilbage hos Hørsholm 79ers

Serbiske Ivana Jovanovic har lavet en aftale med Hørsholm 79ers for den kommende sæson.

Den største profil fra sidste års Dameliga hold er tilbage i Hørsholm 79ers. Den 28-årige forward var holdets topscorer sidste sæson med 13pts per kamp og var instrumental i holdets succes.

Ivana er en fysisk spiller som både kan spille inside og længere ude på banen. Han passer rigtig godt ind i vores koncept og hun bliver en meget vigtig brik i næste sæson, siger coach Roberto Velosa, der glæder sig over at kunne byde Ivana velkommen tilbage til holdet.

Jovanovic, der tidligere har spillet i Kroatien og Bosnien, blev sidste år hentet til Hørsholm 79ers af den daværende head coach, Nemanja Jovanovic, og den bevægelige forward glæder sig over at være tilbage i Hørsholm:

  Jeg er meget glad for at vende tilbage til Hørsholm og til at spille med pigerne fra sidste sæson. Vi skal arbejde hårdt i løbet af sommeren, men coach Velosa har en masse erfaring på dette niveau, så vi skal nok blive klar. For mig personligt, tror jeg, det bliver en endnu bedre sæson, simpelthen fordi jeg har et års erfaring under bæltet nu.