Nyheder

Preview semifinale 2

Semifinalerne er i fuld gang og i denne uge spilles kamp 2 i begge serier.

Virum GO Dream og Hørsholm 79ers er begge kommet bedst fra start, men alt er langt fra afgjort endnu.

Coach for Stevsngade SuperWomen, Nadeem Ahmad kommer her med sit bud på hvordan de 2 semifinaleserier ender.

BK Amager – Hørsholm 79ers (kamp 2 fredag kl. 19:30)

2 hold som matcher hinanden godt og hvor sejren dermed kan gå begge veje. I grundspillet vandt Amager 2-1 i kampe, men den første semifinale var det Hørsholm som klar vinder.

BKA skal have Catharina og Emilie til at performere hvis de skal spille sig til finalepladsen.

Begge hold har både gode skytter og inside spillere, men Hørsholm skal satse mere på bredden og den lidt større styrke under kurven. Jeg vil tro vi ender i kamp 5 med 3-2 sejr til hørsholm 79ers.

Stevnsgade SuperWomen - Virum GO Dream (kamp 2 lørdag kl. 15:00)

Virum som har ligget klart nummer 1 i grundspillet og med nu 4 sejre over stevnsgade har favorit position i denne semifinaleserie. Deres seneste kamp  var dog mod et træt stevnsgade  som ikke rigtig havde gejst eller styrke til at spille en vigtigt kamp efter at have spillet kvartfinale i lemvig 2 dage forinden.

Dog har stevnsgade de rette spillere til at træde i karakter når det gælder så vi kan roligt regne med de kommer stærkt igen. Nøglen er at holde Valerie og Nicoline fra feltet og så at vinde rebound spillet.

Virum derimod virker meget robust og stabile, og vil sandsynligvis holde sig til deres gameplan fra de sidste kampe.

Jeg tror selvfølgelig på at Stevnsgade overrasker og vinder serien efter 5 kampe.