Nyheder

Preview for dameligaens runde 8

Falcons trænerteam Ole John Nielsen og Ole Vincents kommer med deres bud på dameligaens runde 8:

Hørsholm 79ers-Horsens (lørdag kl. 13.30) 

En kamp der på papiret ligner en Hørsholm sejr. Man skal dog ikke afskrive Horsens. Hvis de i hele kampen kan holde den energi og det pres som de lagde ud med mod Falcon så har de mere en bare en lille chance.

Hørsholm må være skuffede efter det forholdsvis store nederlag i Amager. Vi tipper en kneben sejr til Hørsholm selvom alle selvfølgelig under Horsens en sejr.

Lemvig-Amager (lørdag kl. 14.30)

Lemvig i Lemvig er en stor mundfuld for alle også for Amager efter en god kamp mod Hørsholm. Lemvig var lidt på hælene i Åbyhøj.

Med Lemvigs Emily Hatch og Amagers Catharina Palm i storform skal det nok blive en underholdende affære. En +10 points sejr til Lemvig virker oplagt.

Sisu-Åbyhøj (søndag kl. 17.00)

Selvom Åbyhøj havde gang i den hjemme mod Lemvig og Sisu må være lidt skuffede efter Eurocupkampen. Så er en SISU hjemmekamp lig med en SISU sejr. Det er kun et spøgsmål om hvor stor den bliver. Vi tipper kun +15 points, da SISU skal have fordelt noget spilletid til bænken.

Værløse-Falcon (søndag kl. 13.45)

Rundens mest åbne kamp. Værløse elsker at underspille sin styrke. Faren for Falcon er at man undervurderer Værløse efter en klar sejr i det sidste møde.