Nyheder

Preview for dameligaens runde 20

Værløses head coach, Jesper Johansen, giver her hans bud på 2 sidste runde af dameligaens grundspil:

Selv om der er to runder tilbage af grundspillet er en stor del af placeringerne i grundspillet allerede afgjort. Det er helt sikkert at

1.plads: SISU; 2.plads: Lemvig; 3.plads: Falcon; 4. og 5.pladserne deles mellem Hørsholm og Værløse; 6. og 7.pladserne deles mellem Åbyhøj og BK Amager; 8.plads: Horsens BC.

Hørsholm 79ers – Lemvig (lørdag kl. 13.30)

Ser man spiller for spiller kan Hørsholm ikke matche Lemvig rent fysisk. Hatch fra Lemvig er i mine øjne den spiller, der betyder mest for sit hold i Dameligaen. Hun havde ikke en imponerende kamp i sidste runde, så det bliver interessant om hun kommer tilbage og sætter nogle ting på plads.

Hørsholm tabte deres kamp i sidste weekend (BK Amager) efter en meget tæt afslutning. Samtidig tvivler jeg på om Hørsholm kan vinde to gange i træk over Lemvig.

MEEEEEN Hørsholm går frisk til sagen, er ikke bekymret for at gå i krig med Lemvigs store spillere. Samtidig har Hørsholm holdet til at køre Lemvigs guard Ivana Udolieva træt. Det er absolut ikke i Værløses interesse, at Hørsholm vinder, så jeg tipper en sejr til Lemvig :)  

Falcon – SISU (lørdag kl. 13.30)

Interessant kamp. SISU vil gøre alt for at holde statistikken med 0 nederlag i grundspillet. Men Falcon har det aggressive spil, der kan slå SISU-maskinen ud af kurs. Omvendt har SISU spillerne, der kan få Falcons in-side spiller Fuller i fejlproblemer.

Det virker som om SISU har krammet på Lemvig. Så hvis der er et hold der burde kunne udfordre SISU er det Falcon. SISU vinder efter en hård kamp med masser af temperament.

Horsens BC-Åbyhøj (lørdag kl. 14.00)

Horsens BC har hjemmebane og vil sikkert gå efter overraskelsen. Men Åbyhøjs amerikaner og Maria Jespersen er for store mundfulde, ikke mindst da Åbyhøjs øvrige spillere også byder ind.

Horsens chance er at få Åby i fejlproblemer tidligt i kampen, ellers er det svært som udeforstående at se hvordan Horsens kan slå Åbyhøj i Åbyhallen. Åbyhøj vinder med ca 10 p.  

BK Amager – Værløse (lørdag kl. 14.30)

Værløse har vundet de to forrige  kampe mellem de to hold. BK Amager har i den sidste uge spillet to neglebidende kampe med 1 sejr og 1 nederlag. Værløse slog – ikke overraskende – Horsens i sidste weekend og vil gerne fortsætte vejen mod slutspilskampene med en sejr over Amager.

Men Amager kan spille helt fantastisk i Amagerhallen og derfor skal man ikke lægge for meget i Amagers nederlag i onsdags i Åbyhallen. Hvis Amagers Sussie Kruuse stadig bliver holdt ude vil Værløse have et fysisk overtag og burde vinde reboundstatistikken.

“Alt kan ske i damebasket” og  “bolden er rund” osv., men Værløse vinder. Det er svært at forudse  hvor stort.