Nyheder

Preview for dameligaens runde 12

Værløses head coach, Jesper Johansen, giver hans bud på runde 12:

Alle top 4 holdene møder hold fra den nedre del af ligaen. Så man kunne vel mene at denne runde ikke er en af de mest sprængfarlige. Igennem min farvede briller er der tre kampe med klare favoritter og en åben kamp.  

Hørsholm 79ers-Værløse (lørdag kl. 13:30)

Hørsholm vs Værløse er den åbne kamp. De to gange (pokal og DL) de to hold har mødt hinanden tidligere i denne sæson har Værløse vundet. Men Værløse fik i sidste weekend en lektion i, at hvis du har en dårlig dag i Dameligaen, taber du.

Hørsholm er i en god periode med sejre over Falcon og Horsens og så er de på hjemmebane. Det bliver en spændende kamp mellem to hold, der vil slås som vilde for at sikre sig sejren, men det bliver Værløse, der tager hjem med en kneben sejr.  

Åbyhøj-SISU (lørdag kl. 14:00)

Åbyhøj spillede en flot kamp da de slog Værløse klart i Søndersøhallen. Men trods en flot kamp af Åbyhøjs unge danske spillere må man formode at det bliver en helt anden kamp når de tager i mod SISU.

SISU er ubesejrede og efter at have slukket lyset på Lemvig i sidste weekend, gav SISU så Falcon en 29-points-lektion i pokalturneringen onsdag aften. Et par af SISU spillerne er fhv Åby'ere, så for dem er det ikke en gang en kamp på udebane, men en tur hjem til rødderne. SISU er et pænt hak bedre end Åbyhøj, og det bliver en klar sejr til SISU.  

Lemvig-Amager (lørdag kl. 14:30)

Amager tager deres anden tur til Lemvig i denne sæson. Det er tredje kamp de to hold spiller i denne sæson. Både kampen i Lemvig og kampen i Amager gav en klar sejr til Lemvig.

Amager har et godt dansk hold i ligaen, men mod Lemvig vil de have problemer med at matche Lemvigs fysik. Lemvig har en smal trup, men det er samtidig en flok modne/erfarne udenlandske spillere, der sammen med danske rollespillere, guides godt fra bænken. Hvis man skal slå Lemvig skal man have styr på Emily Hatch og Ivana Udovalieva og gerne få Lemvig i fejlproblemer.

SISU gjorde det på Lemvig i sidste weekend, men med al respekt for Amager tror jeg ikke det vil lykkes for Amager lørdag eftermiddag. Så ligesom de to forrige kampe ender det med en Lemvig sejr på ca 13 points.  

Falcon-Horsens (søndag kl. 16:00)

Horsens har i den første del af grundspillet ikke været i nærheden af en sejr, holdet har ikke vundet mere end en håndfuld perioder i de 11 kampe der er spillet. Man må have respekt for spillere, trænere og en klub der klør på. Alternativet havde været en liga med syv hold...

Men når det er sagt vil søndag på Frederiksberg ikke give Horsens sæsonens første sejr. Dertil spiller Falcon for hårdt og intenst forsvar til, samtidig med at Horsens ikke vil kunne matche Fuller under kurven. Det bliver mindst en 20 points sejr til Falcon