Nyheder

Preview - 1. runde

Sisu's head coach, Hrannar Holm, giver sine bud på dameligaens første runde:

BK Amager - Hørsholm 79ers (lørdag kl. 14.30)

Amager holdet stiller op med mange ændringer i forhold til sidste år, hvor bl.a. Anna Seilund er taget til Sverige og Mathilde Fogelstrøm til USA . Ud over det er en ny coach på plads;, Todd Anthony. Amager har stadigvæk et ungt talentfuldt hold med Catharine Jensen i spidsen og de vil kunne bide skeer med de fleste i ligaen, når de finder deres rytme.

På den anden side på banen er Hørsholm, ligaens andet bedste hold de to sidste år. Hørsholm har tabt Lauren Beckley, Mie Burlin og Mathilde Gilling, men de har fået Emilie Hesseldahl, Maja Gyrling og Katrine Velosa til holdet.

De har uden tvivl evner til at slå alle hold i ligaen. Hørsholm er måske ikke særlig stærke under kurven, men de spiller altid tæt forsvar med høj intensitet og deres guards er hurtige og dygtige. Det bliver derfor svært for det unge Amagerhold at gennemføre deres angrebstaktik over 40 minutter.

Jeg tror, at Hørsholm løber væk med sejren i den første kamp; forskellen bliver mellem 10 og 20 points.

Aabyhøj IF - Lemvig Basket (onsdag kl. 19.30)

Det jyske opgør kunne blive spændende, selv om holdene er meget forskellige. Åbyhøj har et ungt hold hvor unge Maria Jespersen er måske deres bedste spiller.

De har fået en ny amerikaner, Kelly Meredith, og også den islandske guard Ingibjørg Jakobsdottir, og det forventes, at de to ville give lidt rutine til det unge hold. Thomas Press har erfaring med at arbejde med unge spillere og han finder uden tvivl snart ud af det, hvordan de kan spille op mod resten af ligaen.

Lemvig har fået årets spiller, Emily Hatch, tilbage, samt Ivana Udovalieva og kernen af holdet fra sidste år, men de har alligevel to vigtige ændringer; ny på holdet er én østrigsk inside-spiller og én amerikansk wingspiller i stedet for de stærke Jessica Kielpinski og Berit Schelde. Lemvig har også en ny træner på bænken; Thomas Johansen leder nu holdet og det bliver interessant at se, hvordan de udvikler sig.

Jeg tror, at Lemvig kommer til at være et af top holdene denne sæson, mens Åbyhøj bliver i nedre halvdelen. Jeg forventer derfor, at Lemvig vinder det jyske opgør med måske 10-15 points forskel.

Horsens BC - Falcon (lørdag kl. 14.00)

Begge hold stiller op med mange ændringer fra sidste sæson. Horsens har et meget ungt hold, og de bedste spillere fra sidste sæson har enten stoppet eller skiftet hold.

Bl.a. er Josefine Sørensen taget til netop Falcon hvor hun i hendes første kamp spiller imod hendes tidligere holdkammerater. Det bliver i hvert fald interessant at se, hvordan det lykkes Horsens at udvikle deres unge hold; men det kan forventes, at mange kampe bliver hårde for dem.

Falcon stiller op med et meget stærkere hold i år, end de har gjort de sidste par år, hvor de har været ved bunden i ligaen. De har fået store Jessica Fuller tilbage, og ud over hende har de mange ny og "gamle" spillere de vil bidrage til god basket på Frederiksberg i år. Især har Falcon mange hurtige guards og de vil prøve at stresse modstanderne.

Jeg forventer, at Falcon kommer til at være et af stærkere holdene i ligaen og de burde ikke få store problemer i første kamp, selv om de spiller på udebane. Falcon vinder med 15 points.

SISU - Værløse BBK (søndag kl. 17.00)

De forsvarende mestre fra SISU er favoritter i denne kamp, ligesom de fleste de spiller. De har fået forstærkning de sidste par måneder med bl.a. Marie Malone fra USA og Ida Tryggedson fra Le Havre i Frankrig, og de vil i hvert fald prøve at begynde titelforsvaret med en sejr. Der er mange ny spillere på holdet og det kan tage lidt tid, inden holdet fungerer som man forventer.

Det samme kan man sige om Værløse, fordi de har 4 nye vigtige spillere på plads. Berit Schelde er kommet fra Lemvig, og ud over hende, er der kommet en amerikaner, en canadier og en østrigsk nationalspiller. Meget tyder derfor på, at Værløse kunne være bedre i år end sidste år, hvor de overraskede positivt.

Alligevel tror jeg, at SISU vil være stærkere, måske især i bredden. Mit bud er én hjemmesejr på 15 points.